{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
669 visninger | Oprettet:

Erica W
Erica W
Tilmeldt:
18. jan 2018
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1

Førstegangskatteejer?! {{forumTopicSubject}}

Hej,
Jeg er på det seneste blevet mere og mere glad for ideen om at få kat - jeg tror det vil være rigtig gavnligt for mig, at have et andet væsen omkring mig (både for nusningens skyld, men også fordi det vil sætte lidt mere struktur på hverdagen tænker jeg).

Men jeg har tusind spørgsmål og ved ikke helt hvem, jeg skal spørge (sidst jeg fik ideen, i min gamle lejlighed, var min mor meget imod ideen - jeg er ikke helt sikker på hvorfor, men dengang valgt jeg at følge hendes råd).

Baggrundsinfo: jeg er 32, studerer kunsthistorie på uni i Aarhus (så er hjemme rigtig meget af tiden), har af og til depressive tendenser, men det er ikke noget, der er slemt lige nu (og håber lidt at et kæledyr vil holde det i ave), det er tilladt at holde husdyr i lejligheden (kun ét ifølge reglementet, men tænker jeg altid kunne spørge, hvor hårdt de står på den regel, hvis nu det blev relevant), min indkomst består af su + su lån, men da jeg bor billigt, burde jeg havde råd til det (inkl. dyrlægeforsikring).

Okay, så her er hvad, jeg er i tvivl om: som førstegangskatteejer, er det så bedst at købe en killing eller en voksen kat?

Også, har jeg for lidt plads? Jeg bor kun på 24 kvadratmeter, men vil have mulighed for at sætte et højt kradsetræ i køkkenet samt lave en eller anden slags gang-filidus-ting, så den kan komme op på toppen af klædeskabet i stuen/soveværelset. Og der er et stort vindue, som den vil kunne ligge og kigge ud ad (jeg går ud fra, at det er en god ting).

Og så er jeg i tvivl om jeg skal have en indekat eller udekat. Jeg bor på 1. sal, så der er ikke direkte adgang til have eller lignende, men min hoveddør åbner ud til en udendørs beton "bro" (der forbinder de forskellige lejligheder), hvorfra der så går en trappe ned (med sådan nogle hullede ståltrin, som jeg ikke ved om ville være ubehagelige for katten at gå ned ad).
På den ene side, så ville jeg altid vide, hvor katten var henne, hvis den kun var inde. På den anden side, så er jeg lidt bange for, at den ville rende ud, når jeg går ind og ud ad hoveddøren (eller gerne vil lufte godt ud) og hvis den nu var udekat også, så ville det ikke være et problem. Det område jeg bor i er desuden ret roligt (der kører biler, men det er på små enkeltsporede veje).

Derudover, så har jeg læst at det kan være en rigtig god ide at have to (så de har en legekamerat, når jeg ikke er hjemme) - hvor vigtigt er det og gælder det samme alt efter om de er indekatte eller udekatte?

Og er der noget, jeg ikke har tænkt på, som jeg skal huske at have med i overvejelserne?

Håber I har lyst til at hjælpe, på forhånd tak smiley
Erica


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Førstegangskatteejer?!
  • #2   18. jan 2018 Du har gjort dig mange overvejelser, Hold dog fast i at det skal være en indekat, for om sommeren render den måske på besøg hos dine naboer og det kan give masser af ballade smiley og som Lotte skriver, så skal katten holdes på egen matrikel smiley

    Jeg helt klar anbefale dig en voksen, når der kun må holdes en kat, og kan klart anbefale dig at få en avlskat der skal have nyt hjem, de er for det meste fuld vaccineret og neutraliseret, så har du ikke ekstra udgifter på den front. Samtidig ved du også mere om kattens temperament og aktivitetsniveau, så du får en kat der lige passer til dig og din lejlighed.
    Hos Agria kan du tegne forsikring på katten, er katten over 6 år, skal der laves en dyrlægeattest.

    Når du tager ud og kigger på katte, så vælg den kat der frivillig kommer til dig og vil snakke, og som bliver ved dig smiley på den måde får du en ven for livet smiley


  • #3   18. jan 2018 jeg tænker også en voksen neu indekat.
    en som er over de værste narestreger. det skal være en som faktisk også gider at nusse. her må du prøve dig frem. For det bør være en som også gider dig -pænt sagt. så det skal være en som kommer hen til dig og vil undersøge dig og nusse med dig

    jeg tror at det vil være en god ting at du har noget at stå op til.
    mine naboer -84 og 86 - fik for snart 5 mdr siden, to dejlige hankatte på 5 år. Og de har fået det meget bedre. de har jo fået noget at gå op i. de skal jo stå op om mogen, for kattene skal have morgenmad, og bakken skal renses. Og det kan man ikke bare springe over, bare fordi man har en lidt dårlig dag

    du bør også overveje hvor meget tid du vil/kan bruge på pelspleje. bare i forhold til evt en langhårskat

    held og lykke med kommende barn


  • #4   19. jan 2018 Jeg er helt enig med de andre, en voksen, tidligere avlskat er et rigtig godt bud.
    Jeg har danske bank og har dyreforsikring gennem den, den kan jeg klart anbefale (eller Topdanmark), det med udluftning der har jeg købt IKEAs børnesikringer til vinduer, de fungerede rigtig godt smiley og så er de dejligt billige.

    Jeg har selv psykiske problemer (nogle gange depressiv) og mine to har virkelig hjulpet mig så meget, de har givet mig rigtig meget livskvalitet smiley


  • #5   19. jan 2018 24 kvadratmeter - det syntes jeg er for lidt plads til jer 2 - Det svarer jo nærmest til at min kat og jeg ikke kan være andre steder end i soveværelset døgnet rundt.

  • Erica W
    Erica W Tilmeldt:
    jan 2018

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
    #6   19. jan 2018 Tusind tak for alle jeres råd!

    (Og ja, 24 kvadratmeter er sgutte megen plads, men jeg har trods alt stadig tre rum: stue/soveværelse, køkken/gang og badeværelse, så det kan ikke helt sammenlignes med kun at have ét rum at være i.)


  • #7   19. jan 2018 det skal nok gå. bare tænk på at lave sådan at den kan komme op i højden
    da jeg var på kv solgte vi faktisk flere katte til kolleger. uden problemer. bare man tænker på højden


  • #8   20. jan 2018 Jeg er ret enig med flere af de andre.
    Med det du kan tilbyde en kat så vil en voksen kat være bedst tænker jeg, og ja en pensioneret avlskat er måske et godt bud.
    Du skal klart med dine boligforhold vælge en indekat, derfor vigtigst af alt sørg for at katten du vælger aldrig nogen sinde har prøvet udelivet, så vil du heller ikke have en kat der står på spring for at komme ud når du kommer hjem.
    Jeg har selv indekatte og hvis de kommer springende mod døren for at komme mig i møde når jeg kommer hjem så siger jeg blot Nej... Bak Bak flere gange, så vender kattene om og venter pænt på at døren bliver lukket og så nusser jeg selvfølgelig dem og roser dem.

    Det er vigtigt pga den begrænsede plads at du giver mulighed for at komme op i højden, hvilket du også selv har tænkt på, dog vil jeg lige kommentere det med kradsetræet i køkkenet.
    Katte er ret sociale dyr og vil helst være hvor deres mennesker er, så hvis din kat skal have glæde af at kradsetræ så skal det stå i det rum hvor du opholder dig mest, og det tænker jeg er i stuen/ soveværelset. Det kan godt være du ikke syntes der er plads i stue/soveværelse, men så kan du løse det ved at montere nogle hylder og hængekøjer forskudt fra hinanden på væggen, sådan at katten kan bruge dem at opholde sig på og så måske en kradse tønde eller stamme til at hvæsse kløerne.


Kommentér på:
Førstegangskatteejer?!

Annonce