{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
353 visninger | Oprettet:

Sorg hos kat.. {{forumTopicSubject}}

Vi mistede vores elskede Babymis i går. I Torsdags fik hun det pludselig voldsomt skidt, hun blev indlagt på Dyrehospitalet og lagt i drop og med blodprøve udtag osv. Nyresvigt.
Vi fik hende hjem i går fordi de ikke kunne få hende til at spise.. vi kæmpede men vi vandt desværre ikke kampen. I går kl. 19 fik hun hjælp fra dyrlægen til at komme herfra. Hun fik fred i sin elskede have på et tæppe med solnedgangen som baggrund i armene på sin familie der elskede hende højt ...

Men hendes plejemor som fik hende i pleje da hun var under 4 uger gammel har vi stadig. Hun fik lov at se hende men hvæsede og ville ikke have noget med det at gøre.. nu er hun stille og klistre på os.
Hvad skal vi dog gøre for at hjælpe hende ?
Maxi er 17+ år ..

Skal tilføjes at vi har en kat mere på matriklen. En genudsætningskat på 4 år. Han havde et tæt forhold til Baby ikke så tæt med Maxi (hvad vi har observeret). Vi kan ikke komme tæt på ham. Afhensyn til ham har vi ladet tæppet ligge i haven så han har kunnet snuse og derved få vished. Men han har jo ikke adgang til huset, kun til sin plads i stalden hvor de andre 2 (nu kun Maxi) ikke kommer...
Hvordan ville i takle hendes sorg ? Ved vi skal se tiden an, det er trods alt under 24 timer siden og alle er jo kede af det nu.. men de 2 har jo været sammen altid.
Skal siges de er meget forskellige. Var.. vi har egen mose og Baby kunne godt finde på at bruge nogen dage dernede og så komme hjem, Maxi er en hyggemås der helst ikke forlader terrassen. Så de har været fra hinanden men stadig med et tæt bånd...

Hvordan ville i gribe det her an?



Kommentarer på:  Sorg hos kat..
  • #1   29. jul Puha sikke en grim oplevelse.
    Knus og tanker til Jer.

    Vil gerne dele mine erfaringer med Jer.
    I januar måtte vi akut sige farvel til vores Maine coon Cille på 15 år og vores Baby på 10 år blev syg og deprimeret selvom hun havde Polly på 5 måneder. Det var en hård tid. Men Polly bragte liv og glade dage og Baby fandt sin nye plads og blev glad igen. Polly blev syg(FIP) og måtte herfra på sin 7 måneders dag, 31 marts.
    Baby blev deprimeret og en rigtig klistermås. Det gjorde ondt at tage på arbejde fordi hun skreg efter mig....
    Efter 3 uger fik vi Tiger Lily hjem og Baby er virkeligt faldet til ro. Hun passer godt på hende og har fået den samme ro som da Cille stadig var her.

    Og det er jeg ovenud lykkelig for.

    Havde jeg været klar til en ny killing noget før og ikke sørget så længe over den uretfærdighed at Polly skulle så tidligt her fra, havde jeg hentet Tiger Lily samme dag som Polly fik fred. Så havde min Baby ikke skulle sørge unødvendigt.

    Håber Jeres Maxi finder ro


  • #2   29. jul selvom at det er hårdt så bør man altid overveje - ret hurtig - om der skal en ny kat i huset. Inden at den tilbageværende bliver vant til at være alene.

    har man en fornemmele af at katten er hårdt ramt af sorg, så kan man få zyklene hos dyrlægen som kan hjælpe lidt på det.


  • #3   29. jul Britt lyder som en hård tur i har været igennem.. Sjovt som de ændre adfærd..
    Altså vi håber jo hun vil bonde lidt mere med genudsætningskatten vi har og måske på den måde vi kan købe lidt kredit hos ham også..

    Anja: vi er ret afklarede med at de 2 der er tilbage er de sidste katte, men som skrevet håber vi at Maxi kan finde plads i hjertet nu til at give plads til genudsætningskatten som er den eneste udover baby hun har tålt i sit liv.. Men zylkene husker jeg på..


  • #4   31. jul Det gør mig ondt for jer, at I har mistet Babymis
    Hvor var det dog en fin afsked når nu det desværre skulle være.

    Øv at Maxi er ked Det er jo da så nyt endnu, så jeg ville nok se tiden lidt an - og give hende den ekstra omsorg, som hun lader til at søge. Og hååååbe på at hendes humør hurtigt bliver bedre. Måske reagerer hun også på, at hun kan mærke at hendes mennesker er kede (og det er man jo, den tid det tager).

    Måske Zylkene eller Bachs blomsterdråber, kunne være værd at prøve. (det kan ikke gå værre, end at de ikke virker).

    Jeg har aldrig oplevet, at mine tidligere katte har sørget over en mistet kattebofælle. Men jeg har en formodning om, at jeg nok desværre kommer til at opleve det. Gruer for den dag, hvor en af Dejligdrengene skal herfra De er gamle, og livet bliver for kort til at sørge særligt længe så. Har endda overvejet at sende begge afsted sammen, når det bliver tid for den første .... men ved godt, at det kan jeg ikke få mig selv til - og det kan jo være, at når sorgen har lagt sig, at den sidste tid som enekat alligevel bliver rigtig rar. Og det håber jeg sådan, at den bliver for Maxi!

    Opdater gerne om hvordan det går.

    Kram og tanker herfra.


Kommentér på:
Sorg hos kat..