{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.656 visninger | Oprettet:

Michelle  L
Michelle L
Tilmeldt:
29. jul 2020
Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8

Sorg efter tab af kat {{forumTopicSubject}}

Kan se opslaget er en del år gammelt.
Dog er min sorg til tabet af min elskede kat kæmpe stort.
Jeg måtte aflive hende igår efter cyste omkring kræftknude i mælkekirtlerne.
Hun var simpelthen så glad og livlig på tror af kræft og sine 16år. Jeg bebrejder mig selv for at have taget livet fra hende, hun ville jo ikke i kassen og ud til dyrlægen, hun ville ud og lege med de andre katte i området. Føler jeg ser hende hele tiden, hader at se på alle hendes ting, alt hendes hår ... det gør så pisse ondt. Stor tuder hele tiden. Er sikker på hun synes jeg er en dårlig kattemor da jeg træf det valg.
Mit overskud er i bund, kan kun græde og lukke mig inde. Overkommer ikke engang min mand og søn.
Nogen der kan komme med nogle gode råd?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sorg efter tab af kat
  • #1   29. jul 2020 Okay.
    Se den forrige tråd.


  • Michelle  L
    Michelle L Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8
    #2   29. jul 2020 Tak for forståelse og interresen.
    Alle minderne er dem der hårde. Selvfølgelig er der klart overvægt af gode minder. Men igår da jeg satte hende i transportkassen var jeg og hun sikker på vi kom hjem igen. Billedet af hende ligge og sove ind hjemsøger mig konstant, det tomme hus, jeg skal ikke længere lukke hende ind og hun sover ikke længere ved mit hovede. Alt føles bare så tomt.


  • #3   29. jul 2020 Jeg tror ikke at vores katte nogensinde vil kalde os for en dårlig kattemor
    vi gør hvad vi kan for det- i hele deres liv

    har selv måtte have en kat aflivet for 2 uger siden
    var da også selv i tvivl om det var den rigtige beslutning- Men snakkede med dyrlægen dagen efter, og han var ikke i tvivl - det var rigtige beslutning

    Husk at kattene ikke ved hvad det er der sker. De ved jo bare at de får et stik, bliver søvninge og så er det det
    Det er os som bliver kede af det.

    jeg kan ikke give dig det rigtige svar
    for det findes desværre ikke.
    For nogen har brug for at græde over tabet i lang tid - nogle skal bruge 1 år på at komme over det igen
    andre har brug for at græde og så skal man bare have en ny kat.

    jeg var selv "så heldig" at jeg havde fået en killing på bare 5 uger (har 12 katte i alt - men en aflivning er lige så svær hver gang - hader det virkelig) så han skulle have mere opmærksomhed

    Men jeg kan give dig et stort trøstekram smiley


  • Michelle  L
    Michelle L Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8
    #4   29. jul 2020 Tak - det behøver jeg virkelig.
    Ved egentlig godt at hun skulle herfra pga kræften havde sat sig på lungerne, og cysten var kæmpe stor, men det gør så ondt at tænke på hun ikke er her længere, alle minderne - stor tuder konstant, ser hende foran terrasse døren, ved madskålene, og i transport kassen skræmt og bange igår. Jeg tror aldrig jeg har grædt så meget som da de aflivet hende. Dog kommer hun hjem i en urne igen men kommer aldrig til at kæle hende igen - det gør så ondt.


  • #5   29. jul 2020 Det er hårdt, at sende sin elskede kat over regnbuen. Men kirtelkræft er en hård sygdom og du sende hende afsted, inden hun viste tegn på, at hun var alvorlig mærket af det. smiley
    16 år er en flot alder. Tænk på alle de dejlig timer i nåede, at have sammen og de dejlige minder.. smiley


  • Michelle  L
    Michelle L Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8
    #6   29. jul 2020 Det er rigtig - og ved jo godt det er det rigtige desværre. Ville bare give alt for at kæle hende igen. Jeg var slet ikke forberedt ordentlig på at sige farvel. Minderne gør ondt nu, stor tuder hver gang jeg ser hendes favoritsteder, hun havde en kattelem i døren ned til kælderen, hyler hver gang jeg ser den. Lige nu er jeg bare så tom indeni og føler jeg mangler hende. Tak fordi du gav dig tid til at svare - betyder meget

  • #7   29. jul 2020 jeg har også haft en med kræft i en mælkekirtel. Hun fik den fjernet da hun var 14 år
    og hun fik 2 gode år. Men måtte aflives som 16 årige da hun fik en blodprop/hjerneblødning som gjorde at hun blev blind. da vi stod og skulle flytte i nyt hus syntes jeg at det var synd for hende hvis hun kom med.
    så hun blev aflivet.

    kræft er noget l..
    har haft en lymfekræft(hun havde modermærkekræft det blev fjernet, men året efter fik hun så lymfekræft - hun blev kun 6år), en med kræft i lungerne, en med kræft i leveren og en med kræft i tarmen.
    så har jeg bryder mig ikke om ordet kræft når det kommer til katte

    skriv alt hvad du har lyst til herinde
    vi har vist alle prøvet det


  • #8   29. jul 2020 Skyldfølelsen er vidst helt normal.

    Jeg har endnu ikke sagt farvel til en kat, men sagde farvel til min hest i efteråret. Det var mega hårdt. Hun nød sit liv. Og hun troede bare vi skulle hygge os den dag. Og pludselig så tager dyrlægen hendes liv fra hende.

    Jeg kan stadigvæk tude over det. Ikke så meget savnet. Det har fortaget sig. Men skyldfølelsen over at tage hendes liv fra hende. Hun virkede slet ikke klar.

    Men hun var syg med flere forskellige ting og kunne til sidst ikke optage sin føde så det var kun et spørgsmål om tid. Så jeg sagde farvel inden vinteren for alvor bed sig fast.

    Men skyldfølelsen gnaver endnu. Men vi gør det bedste vi kan for vores dyr. Jeg har også været vidne til dem der ikke kan tage beslutningen. At se dyret lide hver dag fordi ejeren ikke kan få sig selv til at tage beslutningen. Det er heller ikke okay.

    Så tro på at du har gjort det bedste du kunne. Og så tænk på at din kat nu har fundet en lækker soveplads hvor hun kan ligge og slappe af helt uden smerter eller ubehag nu. Nu kan hun for alvor bare nyde livet efter døden smiley
    RIP. smiley


  • #9   30. jul 2020 Føler med dig.. Desværre må vi sige farvel til vores katte, med det der følger af sorg, minder,m.m.
    Når vi hjælper dem på vej er det for at give katten mindre smerte, bedre livskvalitet m.m.
    Jeg husker og vil altid huske dem jeg har måtte hjælpe på vej (og bliver stadig ked af det - når minderne kommer frem - som nu).

    Må dit kat hvile i fred - Sov sødt smiley


  • Michelle  L
    Michelle L Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8
    #10   30. jul 2020 Tak for jeres omsorg. Det gør så fandens ondt at hun ikke er her længere. At jeg ikke kan kæle hende og være hos hende længere. Ser hende for mig konstant med åbne og lukket øjne, hendes madskåle, hullet hun havde i døren, poterne på vinduet når hun ville ind. Ville give alt for at se og kæle hende igen.

  • #11   30. jul 2020

    profilbillede
  • Michelle  L
    Michelle L Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8
    #12   30. jul 2020 Det er så ubeskrivelig hårdt - tænk at minder kan gøre så ondt. Husker dyrlægen sagde “ sikke en smuk dag og tage herfra på med solskin ind af vinduet “ stor tuder stadig over det.

  • Heidi T
    Heidi T Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Svar: 2
    #14   11. aug 2020 Jeg måtte akut til dyrlægen med mine to katte d.12-6 2019. Det var mor og datter-kat og de havde fået akut nyre-svigt begge to samtidig. De var henholdsvis 10 og 11 år og ekstremt forkælede.
    De er begravet sammen i en skov ikke så langt fra min bopæl. Jeg har tit været nede på gravene hvor jeg står og snakker med dem og fortæller dem hvor meget “mor” savner dem og jeg siger alle de sjove ting til dem som jeg altid sagde mens de levede. Det gør altid ondt når jeg skal gå derfra og jeg siger “mor” elsker jer, jeg kommer så snart jeg kan igen.
    Selv om det er over et år siden jeg mistede dem så sidder jeg stadig og tuder mens jeg skriver det her. Jeg føler ikke jeg kan komme over mine to elskede “banditter”


  • Heidi T
    Heidi T Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Svar: 2
    #16   12. aug 2020 Når de får nyre-problemer kan man bl.a se det i pelsen som mister sin glans og de bliver ligesom temmelig forpjuskede at se på og begynder at få tør hud og skælde og tabe hår. De begynder også blive temmelig sløve og sove mere end normalt og de bliver temmelig passive i det og jeg mistænker at mine katte måske har haft sukkersyge forud for nyresvigt da de drak utrolig meget vand en overgang.
    Men jeg synes faktisk ikke det er nemt at opdage det før det er temmelig fremskredent, det er sådan en lumsk sygdom også når vi mennesker får problemer med nyrerne.
    Men til dem der har mulighed for at få taget regelmæssige blodprøver på deres katte vil det kunne ses i blodprøverne. Jeg har på fornemmelsen at nyreproblemer er et meget optrædende problem hos netop katte desværre og især når de kommer op i alderen. En del han-katte får desuden problemer med nyresten især hvis de er kastereret hvor man også skal reagerer meget hurtigt.
    Jeg havde engang en han-kat der viste tegn på nyre-sten, det var en foderværts-kat der kun var delvis tam. Jeg fik en akut-tid hos dyrlægen men katten nåede at stikke af da den skulle fanges og jeg så den desværre aldrig igen. Jeg ledte nat og dag efter den i to uger men uden held, det var utrolig hårdt.


  • #18   13. aug 2020 Kære Michelle,
    det er noget tid siden du har skrevet herinde, men jeg kan forestille mig det stadig gør ondt og det er helt i orden. Tårer er prisen vi betaler for den kærlighed vi fik.
    Men du skal ikke være så hård ved dig selv for din beslutning er jo den rigtige. Kræft er bare så ond en sygdom og hellere at din skat døde smertefrit med dig i nærheden, end længere tids sygdom med piller og smertestillende.
    Det eneste råd jeg kan give dig er at skrive breve til hende, hvor du fortæller hvordan du har det og at du savner hende. Græd når du har brug for det, tal om hende og om din sorg. Min farmor sagde altid "man skal tale til det ikke gør ondt mere".
    Hun vil altid have en særlig plads i dit hjerte og når du engang føler dig klar, så kan det være der bliver en plads, på en anden hjertehylde til en anden basse med knurhår.
    Men du skal ikke forcerer det. Giv dig den tid du har brug for til du kan mærke du er klar smiley
    Kærlige knus herfra


  • Michelle  L
    Michelle L Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8
    #19   13. aug 2020 Jeg har det stadig super svært. Dog ligger jeg lidt låg på det, går ikke ned i kælderen hvor hun havde sin faste plads i dagtimerne når vi ikke var hjemme, går heller ikke op i enden af haven hvor hun altid lå, hver gang solen skinner minder det mig om dyrlægen der sagde “Det er sådan en smuk dag at tage herfra på “
    Minderne går stadig alt for ondt til at se det som glæde.
    Men tak for de opmuntrende ord, det gør meget at vide at man ikke alene, eller at man ikke er tosset fordi man reagere sådan over en kat. Mange mennesker forstår det ikke, de glor underligt når man snakker om det.


  • #20   13. aug 2020 folk som ikke har kat /dyr forstår ikke at man bliver så ked af det
    jeg har en del katte, og har det på samme måde hver gang. her fik jeg engang at vide hvorfor jeg dog var så ked af det, jeg havde jo 18 andre, så der var ingen grund til at være ked af det...
    men man elsker jo sin kat


  • #23   14. aug 2020 Michelle - det gør mig ondt. At miste sin elskede kat, og tilmed være den, der beslutter, at nu skal dens liv slutte, er (for mig) det sværeste og allerværste i verden. Så jeg forstår dig så alt for godt, og håber at sorgen og savnet snart bliver lettere at bære for dig.

    Jeg var turen igennem i marts. De første dage efter Bjarnes død slæbte jeg mig igennem i en tilstand, jeg ikke udholder at skulle være i nogensinde igen (slipper dog næppe).
    Efter 4-5 dage var jeg så heldig, at jeg drømte, at jeg vågnede med ham ved min side. Forvirrende og fantastisk og vidunderligt. Det var som om han ville fortælle mig, at han havde det godt, hvor han er nu.
    Jeg vågnede, og den ubærlige sorg var mirakuløst lettet, og jeg kunne mindes ham mest med glæde.
    Det er det største stemningsskift jeg nogensinde har oplevet. En trøst at vide, at der trods alt er en chance for, at sorgen pludselig kan lette.

    Jeg prøver lige, om jeg kan finde en tråd, hvor en katteejer herindefra havde en god ide, der måske kan være til hjælp i din situation.


  • Michelle  L
    Michelle L Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 8
    #26   15. aug 2020 Tak for link
    Og hvor forfærdeligt at opleve det.
    Dyrlægen havde heldigvis informeret mig omkring dette inden, det skete heldigvis ikke for mig, men kunne godt have ønsket at holde hende selv, hvilet jeg ikke fik lov til.
    Skal hente urnen idag og græder konstant, kan slet ikke have tanken om at hun ikke kommer levende hjem. Det er slet ikke gået op for mig.

    Vi har faktisk fået en ny kat, den er super sød og legesyg, men har bare intet når jeg kigger på den, ved det lyder tarveligt, men mangler bare min 3 farvet perser kat, hun er væk efter 16år og føler intet kan erstatte hende i mit hjerte - intet vil være godt nok. Heldigvis får den masser af kærlighed af min mand og søn og det elsker den.



  • #27   15. aug 2020 Jeg håber det kan være hjælp i din sorgproces, at få urnen hjem.
    Og tillykke med (og til) den nye kat, selv om den ikke har ramt dit hjerte (endnu).
    Forståeligt, at det er DIN gode, gamle, allerbedste, elskede kat, du savner, og at du endnu ikke kan åbne hjertet for en anden. Men mon ikke der opstår nogle varme følelser for den nye med tiden....

    Åh, det med ikke at måtte holde sin kat, når den skal afsted til Kattehimlen, rider mig som en mare, og det har det gjort siden dyrlæger (selvfølgelig) indførte corona-forholdsregler. For mig er netop dét, det allerværste ved hele coronakrisen.
    Min Bruno er også 16 år, og har efterhånden så mange kroniske skavanker, at han ikke skal trækkes igennem flere blodprøver og indgreb, så næste gang han bliver syg eller skadet, skal han til Kattehimlen. Det bliver sandsynligvis i år, mens dyrlæger (selvfølgelig) kræver afstand smiley Men jeg kommer til at være ved Brunos side. Dét gør jeg!


Kommentér på:
Sorg efter tab af kat

Annonce