{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.055 visninger | Oprettet:

Kat til dyrlæge?? {{forumTopicSubject}}

Hej Alle
Jeg har fået denne kat til løbende, som jeg jo ikke rigtig vidste hvor kom fra, jeg havde en eller anden mistanke om at det kunne være vores nabo, men da de ikke er dansk talende og jeg kun en gang tilbage i starten af december har observeret at de var ude og lede efter en kattekilling og denne killing dukkede så op hos mig 3 dage senere kunne jeg ikke være sikker på at det var samme kat.
Jeg har så givet den mad og langsomt vundet dens tillid gennem de sidste 2-3 måneder, den kommer når jeg kalder for det meste og vil også gerne kæle, men bliver nemt skræmt og utryg. Jeg har så bestilt tid til kastrering af den i morgen hos dyrlægen, for jeg gider ikke den skal strinte og heller ikke lave flere killinger.
Så skete så det uforudsete at I fredags da jeg gik og gjorde rent da sad tilløber katten så ude på taget og miavede, jeg havde terrassedøren åben og pludseligt hørte jeg nogen tale ude i haven, da jeg kiggede ud stod naboen og hendes datter på ca 5-6år så og prøvede at lokke katten ned, jeg spurgte så om det var deres og om de ville have den, og med oversættelse af datteren svarede hun Ja. Så jeg har de hente noget at bære katten, for han bliver panisk når han bliver taget op, de hentede så til min store røgelse et stort åbent hundebur at bære ham i, han gik fuldstændig i panik inde i buret, men hjem slæbte de ham, jeg formanede dem om at de ikke måtte lukke ham ud i minimum 14 dage for så ville han ende her igen, det lovede de, lørdag formiddag da jeg gik ud i tilbygningen, hvor han har boet, for at fjerne mad og vand skåle, lå han pludseligt på sin faste plads og miavede goddag til mig. De har så åbenbart opgivet ham, for de har ikke meldt sig til at få ham igen, jeg tvivler også på at han vil trives med at være holdt inde sådan som han reagerede da han blev lukket inde i buret, så jeg havde godt på fornemmelsen at han ville komme retur.
Nu er mit problem så at han har mistet lidt af tilliden til mig, jeg kan godt kæle ham, han kommer når jeg kalder, men hvis jeg gør antræk til at ville tage ham op, så flygter han uden for min rækkevidde, jeg var ellers nået dertil hvor jeg kunne tage ham op og kæle ham kortvarigt, som i et minut eller 2.
Jeg føler at det ville være et overgreb mod ham efter dette svigt så kort efter at proppe ham i en transportkasse, køre ham ca 25 km i en bil og overlade ham til en totalt fremmede (for ham) dyrlæge som så skal bedøve ham og hvad der nu ellers skal gøres, det sammenholdt med al efterbehandling kan jeg ikke se hvordan skal kunne lade sig gøre, da det vil være komplet umuligt for mig ikke at give ham adgang til udebliver som nærmest er det eneste han kender.
Er jeg helt forkert på den eller ville i andre ikke også mene at det vil være bedst at genvinde hans tillid før jeg igen forsøger at få ham til dyrlægen???

Her er et billed af ham, han er virkelig sød, men bare en meget skræmt og bange lille kat.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kat til dyrlæge??
  • #1   7. mar 2021

    profilbillede
  • #2   7. mar 2021 Jeg havde på et tidspunkt en tilløber der blev spottet syg.
    Den skulle selvfølgelig til dyrlægen og jeg kunne lige lokke den ind hvis den fik mad.

    Hvis du også kan lukke den inde, så den ikke kan komme ud, så få noget beroligende til katten som gives - jeg tror at det var en halv time før afgang, så sov katten og jeg kunne lægge den i et bur og køre afsted med den.

    Det var noget de sjældent brugte og jeg tror at det hed Plegicil.


  • #3   7. mar 2021 Nu er katten jo ikke syg, det er kun for at få ham kastreret.
    Men klart noget beroligende kunne være en mulighed, det er bare ikke muligt at få fat i inden i morgen lige pt.
    Men det må jeg lige snakke med dyrlægen om i morgen.
    Jeg har skrevet en besked til dyrlægen om at det ikke vil være muligt at bringe katten til operation i morgen og jeg i stedet kommer Med tøserne for at få dem vaccineret. Så når hun ser den besked i morgen tidlig så ser jeg hvad hun siger, problemet er lidt at den tid jeg har er også den tid hun åbner klinikken.


  • #4   7. mar 2021 Når det bare er en kastration, så sker der jo ikke noget, hvis du skal vente et par dage smiley

  • #5   7. mar 2021 Jeg tror du skal følge din mavefornemmelse, og måske gå til naboen, og høre hvad de har tænkt sig, så de ikke pludseligt kommer og kræver den tilbage, og måske siger du har taget den og ikke er tilfreds med, at den er kastreret.
    Sikke noget rod, at de ønsker den, og åbentbart ikke er det rigtige hjem for den lille, jeg håber du finder en løsning, og det kunne være fint, hvis de frivilligt afgav den til dig smiley


  • #6   8. mar 2021 Min mave fornemmelse siger jeg skal vente, til et senere tidspunkt.
    Situationen ville være en helt anden hvis katten var syg, men nu er det jo blot en kastration af en kat der egentlig stadig er killing og tilsyneladende endnu er begyndt at strinte.
    Jeg har aftalt med dyrlægen at jeg i stedet møder op med Tøsen og Smilla så bliver de vaccineret og sundhedstjekket, det var alligevel tid til det, planen var bare jeg ville have ventet til killingen også skulle have 2. vaccination om 4 uger.
    Nu snakker jeg med dyrlægen om hvad hun vil råde mig til angående killingen.


  • #9   8. mar 2021 Tak for jeres input.
    Efter samråd med dyrlægen så venter vi lidt og giver ham tid til lige at genfinde tilliden til mig, mit bud er at han er mellem 6 og 9 måneder, så ja det er det rette tidspunkt at få ham kastreret, men at stresse ham nu med en køre tur på ca 20-25 minutter syntes jeg ikke giver mening, han har desuden været ude og stryge det sidste døgns tid, har kun set ham kort.
    Så jeg valgte i stedet at køre Smilla og Tøsen til dyrlæge til sundhedstjek og vaccination og så fik jeg den før omtalte snak med dyrlægen om hvad vi gør ved tilløberen.

    Lotte jeg er enig i at det er mig komplet underordnet hvad naboen ønsker i forhold til kastration, lige nu er det mig der har ham rendende og jeg gider ikke kattepis på mine ting, desuden har jeg intet hørt fra dem siden fredag hvor de hentede ham, så tilsyneladende er de blevet ligeglade med ham/ har opgivet ham, de ved jo hvor de kan henvende sig efter ham hvis de vil ham.
    Men jeg tror simpelthen han er alt for panisk til at bo i et hjem lige pt, han bryder sig ikke om lukkede døre og vil helst have en synlig flugtrute.
    Vi ser tiden an og ser hvad der sker.


  • #10   8. mar 2021 Desværre er det ikke alle katte der er glade for deres ejere og deres hjem . Det kunne man jo gætte på er kattens problem siden han er så bange og sky og alligevel er tilbage hos dig igen nu.
    Han er allerede løbet tilbage til dig efter en indfangning og hvis de kommer jævnlig med 14 dages mellemrum. Så vil han nok forsøge at gemme sig for dem til sidst når han fatter han bliver fanget . Han vil sikkert nok vende tilbage til dig når lejligheden er der. Han glemmer ikke han har har haft det godt hos dig. Jeg ville som Lotte foreslår skynde mig til dyrlægen, hvis du ønsker at beholde ham og ellers tage en snak med dem om den kat såfremt det ellers er muligt. Håber på det bedste for katten. Og det vil jo nok være at han bliver hos dig.


  • #11   9. mar 2021 Jeg ville slet ikke turde vente med kasterationen. Katte har det med at blive kørt ned, når de er på damejagt.

  • #12   10. mar 2021 Åhgudda, jeg smelter over hans ansigtsudtryk. smiley

    Jeg er på mavefornemmelsessiden. Ville vente indtil han forhåbentlig har glemt episoden.
    Og ville tage en snak med naboer, der vist ikke rigtigt egner sig til at have kat . smiley


  • #13   10. mar 2021 Det med at tage en snak med naboerne, det har jeg opgivet, da de jo ikke forstår dansk og jeg syntes ikke man pålægge en 5 årig sådan et ansvar at videregive info om hvordan man bør holde kat. De har tydeligvis opgivet katten da de blot har lukket den ud og ikke hverken ledt eller spurgt efter katten siden de lukkede den ud, jeg har været hjemme hele weekenden og har ferie nu og har stort set ikke været meget væk fra hjemmet.

    Han er begyndt at vise tillid igen, men er desværre også begyndt at stryge, så han er her ikke så meget, men pyt vi bor på landet og her er mange gårdkatte så det er heldigvis ikke et område hvor katte er til gene for nogen, her er stor rummelighed over for frie katte, ellers var han også blevet indleveret på internat for længe siden.

    Nu får han lov til at ryste oplevelsen af sig og så har jeg en aftale med dyrlægen om at vi finder en løsning om katten når han er faldet til ro igen.


  • #14   10. mar 2021 En anden kultur kan også bevirke en anden holdning til kæledyr.

  • A. I
    A. I Tilmeldt:
    jul 2012

    Følger: 2 Følgere: 8 Svar: 326
    #15   11. mar 2021 Er Du opmærksom på muligheden for at dyrlægen kommer til Dig for at kastrere?

    Det er et lille indgreb, og der er brug for at katten kan bedøves, opereret (det tager få minutter) og vågne op i rene og rolige omgivelser - Chipning/øremærkning og vaccination kan også udføres af dyrlægen ved samme lejlighed
    - Prøv at tale med dyrlægen, om det i dette tilfælde er en mulighed

    Der er efter min mening stor risiko for, at han tager på "damejagt" i længere og længere tid, nu hvor foråret for alvor melder sin ankomst - dermed bliver det sværere og sværere at få ham til dyrlægen smiley

    De allerbedste hilsener


  • #16   11. mar 2021 Jep det er jeg opmærksom på og er aftalt med dyrlægen som plan B.
    Men som udgangspunkt ser jeg om det bliver muligt at tage til dyrlægen.
    Jeg er udemærket klar over risikoen for at han går på damejsgt i længere tid og dermed også en risiko for at han kan blive kørt ned eller lignende.


Kommentér på:
Kat til dyrlæge??

Annonce