{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
391 visninger | Oprettet:

Hvornår er nok nok? {{forumTopicSubject}}

Det spørgsmål stillede kæresten og mig os selv rigtig mange gange i perioden 15/12 til slutningen af januar! Det hele startede d. 15 Dec med at Momo dagen forinden var skidt - vi kontaktede dyrlægen som sagde vi skulle komme ind med ham tidligt morgenen efter.
Han havde tydelige tegn på forstoppelse. Så kl. 8 dagen efter blev han indlagt på dyrehospitalet, her beholdte de ham i 2 dage hvor de behandlede for ham forstoppelse og betændelse i tarmen - blev behandlet med væske og medicin i drop.

Der går mindre end en uge før den er galt igen, tydelige tegn på urinvejsinfektion, renden frem og tilbage mellem kattebakkerne. Han blev indlagt igen i 3 dage, fik kateter i, renset blæren 2 gange og fik indlagt drop med væske. Derudover blev han sat over på nyt tørfoder som han skal have resten af livet.

Omkring 3 dage efter er den galt igen med endnu en urinvejsinfektion! Igen fik han indlagt drop og fik renset blæren igennem et par gange.

Desværre begynder han så at kaste op 2-3 gange dagligt hver eneste dag i omkring en uge - dyrlægen vil have ham indlagt igen hvor han får væske og kvalmestillende medicin.

Flere gange under hans indlæggelse stillede vi spørgsmålet hvornår er nok, nok... vi var 100 % enige i at hvis problemerne fortsatte ville vi sige stop hvis der var tale om flere indlæggelser efter den fjerde... MEN heldigvis har Momo haft det rigtig godt i i næsten 2 måneder nu og vi er simpelthen så glade for vi gav ham endnu en chance... for vi havde faktisk helt seriøst talt om aflivning efter indlæggelse nummer 3 men gav ham endnu en chance.

Hvad mener i hvornår er nok, nok?


Kommentarer på:  Hvornår er nok nok?
  • #1   27. mar jeg har jo desværre prøvet det nogle gange
    men har nogle tegn som gør om jeg siger stop eller forsætter

    det er vigtigt at katten er "med". For opgiver den selv ja så er der ikke meget man kan gøre

    men og alderen har noget at sige. for er det en ung kat så går man nokk lige lidt længere

    så det er svært at sige hvornår nok er nok. For det kommer an på katten
    men kan da godt se at I har været en del igennem.
    Men godt at Momo er klar igen smiley smiley smiley


  • #2   27. mar Det vil jeg ikke tage stilling til og håber aldrig at komme til det.
    Men bliver det nødvendigt tager jeg den til den tid smiley
    Men fedt at Momo er på toppen igen smiley


  • #3   27. mar Det er en af de sværeste ting at beslutte og man kan ikke gøre andet end at kigge på katten og lytte til sin mavefornemmelse.

    Jeg har en kat der har været i narkose 3 gange. Lever på skånekost og er pt i en foesøgsvis udtrapning af Binyrebarkhormon, hvis han får tilbagefald skal vi tilbage på fuld dosis binyrebarkhormon.

    Og jeg har mange gange tænkt "hvornår er nok bare nok".

    Jeg er ikke nået der til med min endnu og skal han indlægges igen så tager vi det med.

    Men han har det godt. Og man mærker ikke han i teorien er kronisk syg, så længe han blot får sit skånekost.

    Jeg ved ikke om jeg bliver i stand til at tage den rette beslutning. Syntes altid jeg høre fra folk at de enten har aflivet for tidligt eller for sent.

    Jeg har aflivet min hest tilbage i 2019. Og jeg kan stadigvæk få ondt i hjertet når jeg tænker på det for hun var ikke klar, det var så tydeligt.
    Men omvendt så fejlede hun bare så meget så det var det eneste rigtige.

    Jeg syntes det er frygteligt at skulle tage den slags beslutninger smiley


  • #4   27. mar Sikken en omgang I har været igennem. Godt Momo er ok nu smiley
    Dit spørgsmål tænker jeg ikke man på forhånd kan tage stilling til. Jeg kan i hvert fald ikke.

    Her har Tinka også været ramt af først diarré i september og urinsten I november. Urinsten kæmper vi stadig med. Efter sidste kontrol er vi skiftet til Virbac forder. Håber det virker, så vi kan få bugt med urinstenene, og ja - så står den på livslang specialfoder.


  • #5   27. mar Ja det er svært hver gang, jeg ved ikke om jeg er gået for langt med alle, det mener jeg ikke selv, men havde jeg haft den viden jeg har nu, så var jeg ikke gået så langt som jeg gjorde med Tulla.
    ja livsviljen skal være der, og mine tandløse drenge har fået tjek før hver operation, og med den betingelse, at de var raske, uden kroniske lidelser, 10 operationer på 2 katte på mindre end 3 år, det var hårdt både psykisk og økonomisk og også for kattene, de har det fantastisk idag, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville gøre det igen? For det er altså hårdt med hårdt på.
    Jeg gik i en slags kronisk stres, i de år med kronisk syge, ofte syge katte, og hver gang jeg tænkte pyyy nu går det godt, så var den gal igen, og afsted til dyrlægen igen, når det ikke var den ene kat så var det den anden og 3, jeg elskede kattene, men oplevede ikke det som jeg havde hørt om, at dyr skulle virke afslappende på ejeren, men den følelse kender jeg til fulde nu smiley


  • #6   28. mar Jeg tror at grænsen for hvornår nok er nok er meget individuel, både for katte og mennesker.
    Mange har flere gange spurgt mig hvorfor jeg ikke bare har aflivet Tøsen, hun har gigt i hele bagkroppen, løse knæled, døjer med urinvejene og har nu fået forhøjet stofskifte, men så længe jeg kan mærke at hun har et godt liv, trives og er glad og kontaktsøgende, så bliver hun her, min grænse går ved den dag hun skal have dagligt smertestillende for at hun bevæge sig rundt, der vil jeg ikke mere, for så er hendes liv ikke værdigt.
    Men pt får hun intet smertestillende, gigten klares med kosttilskud, urinvejene har ikke været et problem siden hun kom på Virbac urology og stofskiftet får hun medicin for, så der er styr på det hele og hun vandre rundt herhjemme med halen i sky og spinder så snart man bare snakker til hende, hun hopper stadig velvilligt op i sofa, seng og vindueskarm, ja den gamle kat kan sågar finde på at lege helt af sig selv. Jeg gruer for den dag jeg skal tage beslutningen, for hvornår rammer man præcis den rigtige dag?

    Jeg tror alle vi katteejere har vores egen grænse, kun man selv ved hvor den grænse går, ja nogle går for langt, men i bund og grund skal både dyr og ejer være klar og man må bare mærke efter.
    Jeg er glad for at i gav Momo den chance, jeg tror i havde fortrudt hvis i ikke havde gjort det, jeg vil lige tilføje at hvis ikke det foder han får nu virker, så overvej at prøve Virbac Urology, Tøsen har haft urinvejsproblemer siden hun var 3 år og jeg har prøvet alle dyrlægens produkter mod urinvejene, først da Virbac kom på banen hjalp det, jeg tror hun har fået Virbac i omkring 7-8 år nu og ikke haft urinvejslidelse andet end en gang siden og det var i starten og pga stress, før Virbac havde hun urinvejssygdom ca hvert halve år.
    Og så får hun i øvrigt cystophan hver anden dag, det hjælper børnenes at slappe af, Tøsens store problemer nemlig at hun holder sig rigtig længe, ofte tisser hun kun 1 gang om dagen.


  • #7   28. mar Ja hvornår er nok, nok? Det er simpelthen individuelt og jeg mener ikke at der kan gives et facit, men jeg kæmpede sammen med Freddie sidste år på denne tid og flere gange var "nok nok", men det var Freddie ikke enig i, han har en ukuelig vilje og på trods af massive bivirkninger af Medrol var halen i sky det meste af tiden. Min sædvanelige dyrlæge hader også lidelse og sagde: "Jeg vil godt gøre det for dig", men Freddie blev mere og mere stabil og idag et år efter, lever han i bedste velgående smiley

    Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg ikke kunne tage beslutningen dengang.
    Fra 2008 til 2010 mistede jeg 4 katte og som Jette også skriver, så gik jeg i en konstant stresstilstand. Hvis den ene ikke var syg, ja så var den anden. Det er også årsagen til idag, at jeg IKKE tager en kat med FIV!

    Så længe at katten trives og det ikke er gentagne overgreb der skal ske, så vil jeg gerne kæmpe. Til gengæld så ved jeg også, at jeg har en dyrlæge der kæmper alt hvad han kan - men kun til det ikke længere er etisk forsvarligt.

    Sikke da en omgang Momo har været igennem! Dejligt at der nu er faldet ro på igen smiley
    Hvor er han i øvrigt smuk smiley


  • #8   29. mar Hvornår nok er nok, vil jeg mene en kærlig, empatisk ejer er den bedste til at bedømme - og svaret vil aldrig være entydigt fordi så mange individuelle ting spiller ind.

    Min mor og far havde en puddel der blev blind, en dag min far gik på gaden med hunden, sagde en dame til ham: "Guuud hvor er det synd at du går med en blind hund, den må jo have det forfærdeligt"
    Hvortil min far svarede: "Når blinde mennesker kan blive ført af en hund, er et menneske nok ikke dummere til det samme"
    For mor og fars hund, blev med snoren styret udenom alle farerne. Den blev båret ned af trapperne - og op igen, og i deres lejlighed kendte den til hvor alt stod og stødte derfor aldrig ind i noget.
    Tilgengæld bjæffede den når jeg kom hjem, og stille sig i lege positur logrede med halen og "kiggede" forventningsfuldt, men sine hvide øjne og sin bold i munden.
    Den fik så meget kærlighed af os alle, meget godt mad - og mange gode år.


Kommentér på:
Hvornår er nok nok?

x