Den hårdeste beslutning {{forumTopicSubject}}

Hej KG

Ja det er længe siden jeg har været på KG, så der er nok en del nye som ikke kender mig, men tænker der stadig er nogle af "de gamle brugere" som husker mig fra den gang hvor jeg var meget aktiv herinde.

Jeg har i dag taget mit livs hårdeste beslutning, og jeg tuder mens jeg skriver, så hvis der er stavefejl så bær over med mig
Jeg har i dag måttet sende Tøsen over regnbuen til et bedre sted, til de evige jagtmarker, hvor alt er godt og der er mad i overflod.

Jeg har fået 15 gode år med hende og det sætter jeg pris på, men hold kæft hvor var det svært at sige stop, at nu havde hun det ikke godt længere, hun havde gigt og det kunne jeg godt se ikke blev bedre, hun havde forhøjet stofskifte, det var der egentligt ok styr på, men de sidste ca. 2 måneder har vi kæmpet med at hun kastede op dagligt, ikke sin mad men galde/mavesyre, hun mistede appetitten og tabte sig voldsomt på de 2 måneder.
Jeg har været frem og tilbage til dyrlægen med hende og status var at hun havde for meget mavesyre, årsagen ukendt, vi prøvede forskelligt medicin for at sænke mavesyreproduktionen uden det store held, det virkede måske et par dage, så tilbage til status quo. Så til sidst tog jeg i samråd med dyrlægen beslutningen om at nu gjorde vi ikke mere, hun har haft 15 gode år og at skulle lade hende gennemgå flere og større undersøgelser for at finde årsagen som meget vel kunne være en tumor eller cyste og udfaldet dermed ville være det samme, så valgte vi at sige stop.

Så i dag for en time siden trak hun vejret for sidste gang, hun fik lov til at sove ind herhjemme hvor hun var tryg så hendes sidste oplevelse ikke skulle være stress, det var en beslutning jeg tog længe før jeg tog beslutningen om aflivning, hun kommer retur hertil i en urne for det fortjener hun og jeg kan ikke slippe hende endnu, det er første gang jeg har taget det valg, det er også første gang jeg har skullet tage beslutningen om aflivning, mine tidligere katte har været kørt ned og begravet i baghaven, det kunne jeg ikke denne gang, det føltes forkert.

Jeg behøver ingen kommentarer på dette, jeg følte bare jeg var nødt til at fortælle det, man må selvfølgelig gerne kommentere hvis man vil

Billedet er det sidste billede jeg har taget af Tøsen i live, hun havde et par gode dage her i weekenden, hvilket jeg er glad for hun nåede at få, men hold kæft det er hårdt, godt jeg stadig har min søde terrorist Smilla
Jeg er spændt på hvordan hun reagerer de kommende dage på pludselig at blive enekat, det har hun ikke prøvet før