{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
836 visninger | Oprettet:

Den hårdeste beslutning {{forumTopicSubject}}

Hej KG

Ja det er længe siden jeg har været på KG, så der er nok en del nye som ikke kender mig, men tænker der stadig er nogle af "de gamle brugere" som husker mig fra den gang hvor jeg var meget aktiv herinde.

Jeg har i dag taget mit livs hårdeste beslutning, og jeg tuder mens jeg skriver, så hvis der er stavefejl så bær over med mig smiley
Jeg har i dag måttet sende Tøsen over regnbuen til et bedre sted, til de evige jagtmarker, hvor alt er godt og der er mad i overflod. smiley

Jeg har fået 15 gode år med hende og det sætter jeg pris på, men hold kæft hvor var det svært at sige stop, at nu havde hun det ikke godt længere, hun havde gigt og det kunne jeg godt se ikke blev bedre, hun havde forhøjet stofskifte, det var der egentligt ok styr på, men de sidste ca. 2 måneder har vi kæmpet med at hun kastede op dagligt, ikke sin mad men galde/mavesyre, hun mistede appetitten og tabte sig voldsomt på de 2 måneder.
Jeg har været frem og tilbage til dyrlægen med hende og status var at hun havde for meget mavesyre, årsagen ukendt, vi prøvede forskelligt medicin for at sænke mavesyreproduktionen uden det store held, det virkede måske et par dage, så tilbage til status quo. Så til sidst tog jeg i samråd med dyrlægen beslutningen om at nu gjorde vi ikke mere, hun har haft 15 gode år og at skulle lade hende gennemgå flere og større undersøgelser for at finde årsagen som meget vel kunne være en tumor eller cyste og udfaldet dermed ville være det samme, så valgte vi at sige stop. smiley

Så i dag for en time siden trak hun vejret for sidste gang, hun fik lov til at sove ind herhjemme hvor hun var tryg så hendes sidste oplevelse ikke skulle være stress, det var en beslutning jeg tog længe før jeg tog beslutningen om aflivning, hun kommer retur hertil i en urne for det fortjener hun og jeg kan ikke slippe hende endnu, det er første gang jeg har taget det valg, det er også første gang jeg har skullet tage beslutningen om aflivning, mine tidligere katte har været kørt ned og begravet i baghaven, det kunne jeg ikke denne gang, det føltes forkert.

Jeg behøver ingen kommentarer på dette, jeg følte bare jeg var nødt til at fortælle det, man må selvfølgelig gerne kommentere hvis man vil smiley

Billedet er det sidste billede jeg har taget af Tøsen i live, hun havde et par gode dage her i weekenden, hvilket jeg er glad for hun nåede at få, men hold kæft det er hårdt, godt jeg stadig har min søde terrorist Smilla smiley
Jeg er spændt på hvordan hun reagerer de kommende dage på pludselig at blive enekat, det har hun ikke prøvet før smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Den hårdeste beslutning
  • #1   8. mar 2022 Ja hun har haft det godt hos dig, og et langt liv også, men savnet er det.
    Jeg har oplevet at de andre ikke reagerede og jeg har oplevet forskellige reaktioner på forskellige katte, men jo mere normalt det er der hjemme, jo mindre reaktion er der.
    Jeg har ventet med at fjerne ting og dufte fra den som ikke er der mere, og ikke hyper rengjort bakken, så er det lige som om, de acceptere det, for duften svinder gradvist.
    Knus til dig.


  • #2   8. mar 2022 Det er jeg ked af at hører Heidi smiley det er det sværeste at sige nu er nok, nok. Men når man ved de ikke får det bedre, så er det bare det rigtige valg til sidst.

    Forstår godt du får hende hjem igen i en urne. Havde jeg haft mere plads da Milo blev aflivet havde jeg gjort det samme, men har mine smykker med hans aske i smiley


  • #3   8. mar 2022 RIP smukke Tøsen
    15 år er en flot alder
    stort kram herfra. Den beslutning bliver aldrig nemmere


  • #4   8. mar 2022 Åh Heidi - go'e gamle Tøsen smiley

    Hun havde et godt liv hos dig, for jeg har også haft den glæde at følge hende smiley

    Det er den allersværeste beslutning og hårdt hver gang - men både du og Smilla kommer videre.

    Du har kæmpet for hende - kram herfra til dig og til Smilla smiley

    R.I.P.


  • #5   9. mar 2022 Sov sødt Tøsen smiley Stort trøstekram til jer

  • #6   9. mar 2022 Det gør mig ondt. smiley
    Det en svær tid at skulle igennem med gamle syge katte, og man skal tage stilling til, hvornår det er den rette dag at sige stop. Uanset hvor nødvendigt det er, så ER det sågu den hårdeste beslutning!
    Du må trøste dig med at mindes de mange dejlige år med Tøsen. smiley

    Hvil i fred, Tøsen, og hils dejligdrengene.

    Og tanker og kram til dig, Heidi.

    smiley


  • #7   9. mar 2022 Heidi, du har gjort det eneste rigtige - og det er vores forbistrede pligt som dyreejere, at sørge for, de kommer herfra i tide. Jeg har/haft både heste og katte og har måttet tage beslutningen nogle gange og det er den samme ballade hver gang. Man tror, man skal dø, at man er en bøddel, at man har fejlet, at nu står verden ikke længere. Det gør den, men der ryger et stykke af ens hjerte hver eneste gang. Så er det, man skal "flytte tankerne". Nu sidder Tøsen på den anden side af regnbuen og skuer ud over sin nye verden. Fuldstændig smertefri, fredfyldt og ser ud, som da hun var ungkat. Hun tænker på dig og siger tak. Tak fordi, du lod hende komme herfra på en værdig måde.

  • #8   9. mar 2022 Tak alle sammen.
    Jeg har det godt med min beslutning, jeg ved det var det rigtige at gøre, og jeg tror også på det var det rigtige tidspunkt, men savner hende det gør jeg, og alle hendes små vaner og finurligheder er svære at undvære, det ser tomt ud uden hendes madskåle og kattebakke, ja det fjernede jeg kort efter, godt Smilla er her, og hun virker ikke til at reagere som sådan, hun kiggede efter Tøsen i morges, men ellers ikke.


  • #9   20. mar 2022 smiley
    RIP Tøsen


Kommentér på:
Den hårdeste beslutning

Annonce