{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
922 visninger | Oprettet:

Seriøst, hvad ville i gøre.. (dilemma) {{forumTopicSubject}}

Nogen husker måske mine seneste tråde om ballade i min lille hunmissegruppe.

Og jeg er virkelig i et dilemma.

Mit problem er Feline og Feya. Feline HADER Feya for fuld hammer lige pludselig.

Mine katte er 3 sterreliserede hunkatte, Maxi flyttede ind som vildkat da hun var 10 mdr/1 år - hun er nu 7 år, Feya fik jeg for 4 ½ år siden som 4 ugers reddet ud af et brændende sankt hans bål, og feline som 3 ugers for 2 år siden.

Indtil jul 2009 har de været indekatte, men fik lov at komme ud i januar,da jeg regnede med at vi skulle bo her i mange år.

De sidste 4 mdr har Feline knurret og hvæset af Feya og også gået til angreb med mellemrum. Feyas næseryg er kradset helt op.

Mod mennesker, maxi og hundene er der INTET. Hun er lige så sød og kælen som hun plejer.
Men Feya kan ikke gå ind i stuen hvis Feline er der uden at hun knurre, nedstirre hende og hvæser. Hvilket så gør at Feya trækker sig.
Hun er nu begyndt at lægge sig i gangen ude på trimmebordet hvillket jeg synes er forfærdelig synd da Feya ellers er meget social.

Jeg har været til dyrlæge med Feline og fået hende tjekket i alle ender og kanter (hun fejler intet), jeg har Feliway siddende i kontakterne, jeg har haft adfærdsterapeut på og prøvet bachblomsterdråber. Feliway hjalp i en lille uge resten har ikke haft effekt.

Hvis jeg skulle blive boende her var det måske til at leve med , MEN skæbnen vil at min udlejer pludselig har valgt at huset skal sælges og vi skal ud pr. 1 sept. jeg har fået en MEGET lille lejlighed (30 kvm) og her skulle kattene så være lukket inde (med hinanden )i 3 uger inden jeg kan lukke dem ud det nye sted.

Og helt ærligt frygter jeg for de 3 uger ender i det stokholmske blodbad da de jo lige nu ikke kan finde ud af det på 100 kvm.

skal siges til historien at den lille lejlighed liggeri et rækkehuskvarter med mange katte og Feline er en meget lille fin kat og jeg er bange for at hun med den attitüde ville kunne skabe sig rigtig mange fjender der.

Ville i -helt ærligt - finde et andet hjem til Feline? Er det ikke det mest ansvarlige? For alle parter?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Seriøst, hvad ville i gøre.. (dilemma)
  • #1   12. aug 2010 Da jeg nåede til at du skal flytte i 30 kvm lejlighed, ... pyyyha! smiley Det vil jo aldrig gå.
    Men du har da vel en lejekontrakt?! Og dermed minimum 3 måneders opsigelse (om huset skal sælges eller ej) , så du har mere tid til at finde en større bolig.

    Ellers så er det nok fornuftigt at finde et nyt hjem til en af de to katte, der er uvenner. Men gode hjem hænger jo ikke på træerne, så det kan desværre tage længere tid end et par uger.

    Jeg har ikke læst dine andre tråde om katteballaden, men går ud fra at der er sket et eller andet lige pludseligt, der har forårsaget uvenskabet mellem de to (?)








  • #2   12. aug 2010 Tinka: Umiddelbart er der ikke sket noget.. andet end at de har fået lov at gå udenfor..

    Jo desværre , for jeg har haft virkelig svært ved at finde et sted at bo. Og umiddelbart er det også kun midlertidigt.

    Min barndomskæreste har dog givet udtryk for at han evt gerne vil "passe" hende på ubestemt tid og han bor midt i en skov og elsker katte. og har ikke andre dyr, så ham prøver jeg at få fat i imorgen.

    Synes bare jeg har prøvet at vende og dreje alle aspekter og jeg KAN ikke forestille mig de 2 alene på 30 kvm. Ville umiddelbart være rædselsslagen for at gå hjemmefra.. for hvad ville jeg komme hjem til ?



  • #3   12. aug 2010 Det er ikke første gang jeg har hørt om katte, der bliver uforsonlige uvenner efter at have fået lov at komme ud - sikkert noget med at de har alle sanser ude i det store, nye, spændende og farlige rum, og så kan bare et vindpust i en busk eller en ukendt lyd forskrække den ene kat, som den anden kan så "får skylden" for.
    SÅ frygtelig ulykkeligt når det sker smiley

    Katte, der er så meget uvenner, kan ikke gå sammen på 30 kvm, så RIGTIG godt, at barndomskæresten vil træde til. Håber Feline vil trives hos ham, og at det ender med, han bliver så glad for hende, at hun kan bo der altid.

    Jeg krydser fingre for, at det hele ordner sig, for det er godt nok en slem kattepine, du er havnet i smiley

    Held og lykke!



  • #4   12. aug 2010 Tinka: Ja synes godt nok heller ikke det er særligt sjovt.. har flasket Linemissen siden hun var ganske lille.. føler mig som den værste kattemor at måtte "vælge" mellem mine missere...:-(

    Men rart at vide at jeg ikke er den eneste der ville vælge sådan...


  • #6   12. aug 2010 Krista : et micro badeværelse og et åbent køkken.

    Men har talt med barndomskæresten og han tager gladeligt imod linemissen på søndag. Vi starter med at han passer hende på ubestemt tid med henblik på at overtage hende:-) Jeg fodre hende så hvis han skal noget så det ender godt.


  • #7   12. aug 2010 Tror det er en rigtig god ide at du overlader barndomskæresten lille Feline. Så vil der sikkert falde ro på de 2 andre efter at de har vænnet sig til det nye hjem og at de nu "kun" er 2.
    Held og lykke med det hele


  • #8   12. aug 2010 **Men har talt med barndomskæresten og han tager gladeligt imod linemissen på søndag. **

    Dét var sørme heldigt smiley "Når nøden er størst osv...." passer heldigvis her smiley
    Jeg kan faktisk ikke forstille mig større nød, end at ens katte er slemt uvenner .... og tilmed skulle flytte i hast ... og tilmed i lille bolig.
    Så hvor ER det godt, du har fundet en løsning! smiley

    God flytning til jer allesammen. Håber det hele går gelinde.




  • #9   12. aug 2010 Ja er ham også virkelig taknemmelig. Føler jeg har tabt næsten 10 kg. Det lettede SÅ meget.
    For nu mister jeg ikke taget i hende.. og hun får en der KUN elsker hende..Vi har så lavet en aftale at jeg er med inde over alle beslutninger han tager med hende og alle større dyrlægeregninger deler vi.

    Så en rigtig god løsning på en virkelig led situation. Græder stadig ved tanken om at hun ikke skal sove i min seng hver nat, men glæder mig over at hun er i mit liv og bliver ved med det.


  • #10   12. aug 2010 Hvor dejligt at han vil tage hende, synd du skal undvære hende, men det er nok for det bedste smiley

Kommentér på:
Seriøst, hvad ville i gøre.. (dilemma)

Annonce