{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.050 visninger | Oprettet:

Jeg vil have mig et par killinger. {{forumTopicSubject}}

Hej Folkens.
Lige nu er boligforeningen jeg bor i igang med at diskutere om man må have kat i lejlighederne. Og hvis det bliver lovligt at have kat her hvor jeg bor, vil jeg gerne have mig et par skønne katte.

Grunden til at det skal være to styks, er at så har de hinanden når jeg ikke er hjemme.

Men hvilke racer jeg skal vælge da de kun skal være inde?
Skal de være søskende?
Skal de kastreres når det er indekatte osv.?
Jeg er meget til norske skovkatte. da de er ekstrem smukke, og så er de deres helt egne. Men hvis ikke de har det godt indenfor vil jeg ikke have dem.
Mine katte skal have det mindst ligeså godt som mig.

Vi har i min familie altid haft kat. og jeg elsker dem smiley

Jeg håber nogen kan hjælpe.

Mvh Mads Holm


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg vil have mig et par killinger.
  • #1   17. sep 2011 Efter min mening kan de fleste katte nøjes med et indeliv..
    Jeg er opdrætter af Maine coon killingerne der bliver født her får ikke lov til at komme ud før de er over 12 uger..

    Man kan jo lave det sjovt indenfor, med klatrer ting og hylder osv...
    god ide med to...


  • #2   17. sep 2011 Mener bare jeg har hørt om nogen katte som ikke er så glade for inde livet.

  • #3   17. sep 2011 Jeg har to norske skovkatte som lejligheds katte. smiley
    Jeg valgte et søskendepar, det er en stor omvæltning i killingens liv at flytte hjemmefra så hvis man gerne vil have to, vil det være dejligt for kilingerne at de kender hinanden. smiley

    Tilbage til om de trives inde, giver du dem nok muligheder til at komme op i højden og løbe rundt, gemme steder osv. Bør det ikke være noget problem.
    Men det er altid bedst at finde killinger som endnu ikke har oplevet udelivet så de ikke kommer til at savne noget. smiley


  • #4   17. sep 2011 Jeg vil osse kun have killinger for så har de ikke rigtig prøvet andet. Også har jeg dem helt fra starten.
    Men skal de kastreres selvom de er søskende osv? og hvad skal jeg ellers gøre for dem.
    Jeg er klar over alt med lege tøj osv.
    Og har allerede kigger på et gulv til loft kradsetræ smiley


  • #5   17. sep 2011 alle katte der ikke har prøvet at være ude kan holdes som indekatte. selvom de holdes inde er det vigtigt at kastrere og sterilisere. du vil heller ikke kunne købe racekatte der ikke er medmindre du køber avlkatte som er væsentligt dyrere.
    at købe søskende er en god ide som de kan lege sammen og få maximal glæde af hinanden som jævnbyrdige
    racen er du nødt til at vælge selv. der er mange gode steder at læse om de forskellige racer og når du kun har få tilbage at vælge imellem kan du besøge diverse opdrættere og få et mere præcost kendskab.
    god jagt smiley


  • #6   17. sep 2011 Okay.. tak for jeres svar.
    Jeg har bare ikke rigtig råd til et par katte til flere tusind kroner. smiley


  • #7   17. sep 2011 De penge skal jeg nok finde når det er.. For mine katte skal have det bedste..
    Men... Ja ved sku ikke lige..


  • #8   17. sep 2011 Jeg kan godt forstå det. Og jeg er da osse enig i. Men hvis kattene fejler noget skal jeg nok finde de penge.

  • #9   17. sep 2011 En anden mulighed er jo også at finde en opdrætter der har en yngre voksen til salg, og købe den sammen med en killing. Det er selvfølgeligt stadig en del penge, men du er langt bedre sikret med en kat, som der kommer fra en opdrætter og har stamtavle.

    En yngre voksen kastrat koster ofte kun prisen for neutraliseringen, og måske du kan få noget rabat, hvis du samtidig køber en killing. Men man skal bestemt ikke glemme at det koster penge at have katte, og selve købsprisen er ved alle dyr langt det mindste.
    En ide kan fx. være at forsikre dem. Alle katte der ikke skal have killinger bør kastreres, søskende vil højst sandsynlgit også parre sig med hinanden. Der er ingen grund til at få løbetider og strinteri i lejligheden, og kattene bliver ofte mere harmoniske af at slippe for deres hormoner.

    Udover neutraliseringen, så skal kattene også vaccineres, og chippes og/eller øremærkes for det kan jo ske at de slipper ud.

    Jeg håber du vil bruge lige tid på at overveje dit valg af katte, og sætte dig godt ind i den race du er ude efter, eller evt. købe nogle skønne huskatte fra Inges Kattehjem eller lignende steder.


  • #10   18. sep 2011 "Men skal de kastreres selvom de er søskende osv? "

    Helt bestemt - Når de bliver kønsmodne, er de totalt ligeglade med familieforholdet.
    Desuden vil de højst sandsynligt også begynde at strinte, så få dem neutraliseret, <b>inden</b> de bliver kønsmodne.

    Men skal det absolut være killinger?
    Der er opdrættere, der sælger både ungdyr og voksne katte, der både er neutraliserede, færdigvaccinerede og mærkede OG vant til kun at være indekatte. Ofte har de en god ven, som de sælges sammen med, og med voksne katte ved du, hvad du får. Det er ikke tilfældet med killinger. De er for det meste også en del billigere end killinger, da det først og fremmest gælder om, at de får et godt hjem.

    Og selv om du er interesseret i Norsk Skovkat, så kig alligevel på både Dyrenes Beskyttelse og Kattens Værns hjemmesider. Der sidder så skønne katte, der kun venter på gode hjem.

    Held og lykke!


  • #11   18. sep 2011 Bare rolig jeg overvejer det nøje. Jeg vil kun dyr det bedste.. Og katte er bare lige mig.

  • #12   18. sep 2011 Jeg vil helt have killinger..
    Men vil da lige kigge rundt på diverse kattehjem.

    Er meget glad for jeres svar smiley


  • #13   18. sep 2011 De fleste racekatte trives rigtig fint med et rent indeliv, det er ofte det de har hos opdrættere (evt. adgang til løbegård/indhegnet have).
    Huskatte er det lidt mere forskelligt med, men får man dem fra killinger, kan det ofte lade sig gøre :o)

    Jeg selv har både maine coon og europé som indekatte, og det går bare rigtig fint :o)


  • #14   18. sep 2011 Ja, kattene skal neutraliseres under alle omstændigheder. Og jeg håber da, at hvis din boligforeningsafdeling beslutter, at det skal være tilladt at have kat, at neutralisering inden kønsmodning så også bliver et krav ... og at det bliver tilladt at have to katte.

    Mht. indekatte så mener jeg, at det sikreste er at vælge voksne indekatte, som man i forvejen ved trives fint med aldrig at komme ud. Jeg kan godt læse, at du, som så mange andre vil, helst vil have killinger. Hvorfor egentlig? Killinger bliver da voksne ... forhåbentlig.


  • #15   18. sep 2011 Hej mads smiley

    hvis du kigger på diverse kattehjem, så sælges deres killinger neutraliserede , vacc, øremærket og loppe/ormebehandlet for 1xxx kr, det er billigere end hvis du får en kat gratis og derefter skal have den til dyrlæge og få ordnet ovenstående.

    de er ofte lidt ældre end 12 uger, og er ikke renracet, men du kan stadig finde killinger smiley

    Vil du gerne have ægte Norsk skovkat, kan det ofte også svare sig at købe dem med tavle, da de ofte så er neutraliseret, øremærket osv. og det er ofte billigere end at købe uden og derefter tage til dyrlæge og få dem ordnet smiley

    ligegyldigt om du vælger han/hun kat eller begge dele, vil det være til alles fordel at få dem neutraliseret smiley


  • #16   18. sep 2011 Tinka D

    Jeg tror de fleste helst vil have killinger, fordi det er dejligt at se hvordan ens kære misser udvikler sig samt man er sikker på deres opvækst smiley sådan har jeg det ihvertfald smiley

    er der ikke også risiko med at få en voksen kat? med hensyn til at den ikke kan klare den omvæltning det er at få ny ejer og hjem, og derfor ændre sig mentalt?


  • #17   18. sep 2011 Vil have killinger fordi så har jeg haft dem fra helt små. Tror det er lidt som at få et barn, ved det ikke, for har ikke børn.
    Men man vil gerne se dem vokse op, og selv opdrage dem. hvis i forstår smiley

    Jeg vil gerne have en "færdig" kat smiley hehe. Så jeg slipper for dyrelæge regningerne i starten osv.
    Men grunden til jeg gerne vil have en norsk skovkat er at de bare er rigtig smukke.. Men en kat noget lign en skovkat, lidt langt hår. Men er næsten ligeglad hvilken kat det er. bare ikke en perser og en af de der hårløse smiley for de er godt nok... ikke særlig kønne smiley

    Men jeg vil kigge lidt på diverse kattehjem smiley


  • #18   18. sep 2011 Heidi B **Jeg tror de fleste helst vil have killinger, fordi det er dejligt at se hvordan ens kære misser udvikler sig samt man er sikker på deres opvækst smiley sådan har jeg det i hvert fald : ) **

    Altså minimum de første - og vigtigste - 12 uger(s opvækst) er jo passé når man får killingen. Og de uger er jo forløbet som de nu engang er, uanset kattens alder ved anskaffelse.

    Heidi B **er der ikke også risiko med at få en voksen kat? med hensyn til at den ikke kan klare den omvæltning det er at få ny ejer og hjem, og derfor ændre sig mentalt?**

    Der er aldrig nogen sikkerhed, når det gælder levende væsener. Og der er med garanti voksne katte, der slet ikke vil kunne klare at skifte hjem. Men når vi snakker indekatte, så ville jeg i hvert fald føle mig mest sikker på succes ved voksne katte, som i årevis har trivedes ved at være indekatte.
    At der så er en masse af de killinger, som folk absolut skulle have, der er gået hen og blevet voksne, og nu søger nyt hjem, er en anden (og IMO væsentlig) grund til at vælge voksne katte.

    MadsBh **Vil have killinger fordi så har jeg haft dem fra helt små. Tror det er lidt som at få et barn, ved det ikke, for har ikke børn.
    Men man vil gerne se dem vokse op, og selv opdrage dem. hvis i forstår smiley **

    Jeg har heller ikke børn, men jeg har altid overtaget voksne katte - og det er sgi alligevel som at have børn. Omsorgen og kærligheden er den samme.
    Opdragelse .... tja, som før nævnt er de første 12 uger de vigtigste.

    MadsBh **Men grunden til jeg gerne vil have en norsk skovkat er at de bare er rigtig smukke.. Men en kat noget lign en skovkat, lidt langt hår. Men er næsten ligeglad hvilken kat det er. bare ikke en perser og en af de der hårløse smiley for de er godt nok... ikke særlig kønne smiley

    Hvis du vælger en skovkat, eller anden langpelset, så vælg for guds skyld en der er vant til pelspleje!
    Næsten en skam du ikke gider persere, for med perserkillinger vil man nok næsten have garanti for, at de aldrig får udlængsel eller skulle have for meget krudt i røven til livet som indekat.

    Kattehjem er en god ide, men gå ikke efter udseendet, men kattens temperament ... OG en kat der ikke har været vant til at løbe frit.


  • #19   18. sep 2011 Når jeg anskaffer mig et par katte bliver det hos http://fals.dk/Kattehjem/thumbnails.php?album=3
    der koster killingerne 1000kr hvor alt er betalt. Også kan de jo give mig gode råd når jeg er ude og kigger ved dem smiley

    Men jeg er meget glad for jeres råd og vejledning. smiley Tak.


  • #20   18. sep 2011 Mens du venter på om det bliver tilladt at have kat/katte hvor du bor, så synes jeg det er en god ide at du allerede nu begynder at sætte penge til side.
    Skal du have 2, er kuldsøskende at foretrække, men er begge neutraliserede så er der som regel ikke de store problemer med at sætte 2 killinger/ungdyr sammen. Selv om jeg selv er opdrætter, så kan jeg osse anbefale internaterne, som jeg selv er plejefamilie for. Jeg har lige afleveret 3 skønne killinger og deres mor. Og killingerne vil i øvrigt være præget som 12 ugers. Jeg sælger først mine killinger når de er 16 uger, da min erfaring har vist at det er det bedste for killinger og deres fremtidige familie.
    Slår du dig fast på en bestemt race, så sæt dig ind i om der fx, skulle være arvelige genetiske sygdomme du skal tage højde for. For nogle racer er det meget vigtigt at forældredyr er testet og det er stort set kun reg opdrættere der gør den slags. NFO, den norske skovkat blandt andet.
    Gør op med dig selv inden om du vil lave en sygeforsikring på dine katte eller lave en kattekonto, hvis en eller begge skulle blive syge.
    Køb gode klatretræer, ikke ugens tilbud i lokal forretning, de holder ikke ret længe og de sparede penge er dårligt givet ud.
    Om det er hankatte eller hunkatte eller begge dele har intet at sige, så længe de begge er neutraliserede. Alle katte kan trives med at være inde, hvis de ikke kender andet. Der er selvfølgelig undtagelser.
    Uanset om du køber racekat eller almindelig huskat, så køb kun hvis de kommer som pakkeløsning. Det vil sige dyrlægetjekket (med bevis, sundhedsbog) neutraliseret og vaccineret mindst første gang. Alt andet er for dyrt. Køber du hos opdrætter, så er der mange der giver rabat ved køb af 2. Hos en opdrætter får du livslangt support og sker der noget uforudset, kan opdrætter som regel hjælpe med at løse problemet.
    Hav alle ting hjemme inden kattene kommer hjem. Jeg tænker på skåle, kattebakker, klatretræer, huler osv. Til en start har en killing som regel en madpakke med når de kommer hjem til sin nye familie, med det mad den er vant til at få. Bliv ved med det et stykke tid og skift så til det du selv har valgt, hvis det ikke er det samme mærke. Killingefoder til katten er mindst 1 år.
    Når det gælder mad, skal du IKKE bruge det bras de sælger i supermarkeder, det er ikke andet en junkfood. Grus kan det heller ikke betale sig at købe i billig version. For begge deles vedkommende er det en jungle at finde rundt i, men jeg bruger selv Extreme Classic eller Golden Grey som grus, som endda tager lugten fra fertilt hankatte-tis, som stinker grumt. Foder bruger jeg flere mærker, Royal Canin, Applaws, Sanabell, feline porta og andet. Olivers er heller ikke dårligt. For både grus og foder, kan du købe på nettet og få leveret hjemme og endda billigere.
    Jeg kunne skrive meget mere, men jeg synes du skal læse trådene herinde om emner du kan få brug for, ellers er der masser af sites hvor du kan få alt det at vide, du kan ønske dig.


  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #21   18. sep 2011 ** Jeg vil gerne have en "færdig" kat smiley hehe. Så jeg slipper for dyrelæge regningerne i starten osv. **

    Jeg synes, at du skal overveje meget nøje, om du overhovedet har råd til at holde kat. At du får en "færdig" kat er ingen garanti for, at du ikke kan risikere at få brug for en dyrlæge alligevel, og hvis du ikke har pengene til det, er det vel heller ikke bare "nogle du finder"...

    Det er ikke for at være lyseslukker, men jeg er selv ved at overveje at anskaffe mig en indekat, og der er rigtigt mange ting, som jeg har med i mine overvejelser, da det er en beslutning for de næste ca. 20 år...

    Jeg håber lige som Tinka, at det bliver tilladt for jer at holde to katte, så du har valgmuligheden, om du vil have en eller to (husk dog, at det er dobbelt så dyrt at have to). I rigtigt mange boligforeninger/selskaber er det slet ikke tilladt at holde dyr, og de få steder, man må, må man oftest kun have en enkelt, som her hvor jeg bor. Har dog svært ved at se, hvor meget indekatte kan genere naboerne???


  • #22   18. sep 2011 Tak Marianne N. Det var en lang smøre, men brugbar smiley
    Ang. legetøj så vil mine katte aldrig komme til at kede sig smiley Har som nævnt tidligere kigget på gulv-til-loft kradsetræ til næsten to tusind kroner. og diverse andre små ting smiley

    Britt B: Jeg har det i mine overvejelser. Men som Marianna osse nævner så vil det være smart at lave en "opsparing" hvis der skulle ske noget med dem og de skal til dyrelægen. Så det vil jeg gøre, så det skal jeg skam nok finde ud af. Og lige pt har jeg nogen små lån som snart er ude af verden så der vil komme lidt flere penge der.
    Jeg ved man kan søge om at få tilladelse til at have husdyr hvis man har brug for det, så mon ikke osse man kan søge om to styk, men jeg ved det ikke. Når ikke jeg er på arbejde, så er jeg hjemme, jeg er ikke ret meget ude, og sidder meget alene pga. noget psyksik. så derfor vil det osse være skønt med at par venner hos en hele tiden.

    Og til jer alle. Jeg vil garantere jer for at mine dyr og venner aldrig vil komme til at mangle noget.

    Jeg håber i forstår alt det jeg skriver, for nogen gange kan jeg godt rode tingene lidt sammen. smiley


  • #23   18. sep 2011 Hvis du alligevel er fristet til en med tavle, så ved jeg at stort set alle opdrætter giver rabet hvis man køber 2 fra dem.. Syns det er så fint du kigger rundt og spørger til rådes..

  • #24   18. sep 2011 Britt ** I rigtigt mange boligforeninger/selskaber er det slet ikke tilladt at holde dyr, og de få steder, man må, må man oftest kun have en enkelt, som her hvor jeg bor. **

    Nemlig. Så hvis man bor et sted, hvor det er tilladt at holde hele TO katte, bliver man nærmest stavnsbundet.

    **Har dog svært ved at se, hvor meget indekatte kan genere naboerne???**

    Mjaeh, har man underbo kan katte i nogle tilfælde godt være til gene. Nogle katte er temmelig (nat)aktive. Jeg kender da til et par tilfælde, hvor katte (anskaffet som killinger) viste sig at have for meget krudt til at indelivet var godt nok for dem ... og derfor ej heller godt for ejer og underbos nattesøvn. Kan også huske tråde, hvor underboer har klaget over katte, der larmer om natten.

    Og Mads, husk også at vinduer og altan skal kattesikres. (Se evt Britts tråd om erfaringer med indekatte).


  • #25   18. sep 2011 Madsbh: hvis du selv skal ud og vacc, sundhedstjekke og neutralisere ikke-tavle er du af med flere penge end hvis du køber én med tavle. derudover løber du en stor risiko for mange arvelige sygdomme (høje regninger ved dyrlæge) da katte uden tavle sjældent er gen-tjekket og der ikke bliver holdt øje med om forældre, bedste, oldeforældre dør af div sygdomme da man ikke ved hvem de er.
    hvis det bare er en lidt længere pels du søger kan du selvfølgelig spille dyrlæge-lotteriet og håbe på at finde en billig neutraliseret internatskat med lang pels..... og lukke øjnene og håbe at den forbliver uden div alvorlige sygdomme.
    får du én af de raske langhårede internatskatte bringer den lige så meget lykke som en tavlekat. kræver blot mere held


  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #26   18. sep 2011 ** Kan også huske tråde, hvor underboer har klaget over katte, der larmer om natten. **

    Ups, Tinka, så kan det godt være, at jeg vil få et problem. For det første bor jeg på 2. sal og har dermed underboer, for det andet sover min kæreste ekstremt let...



  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #27   18. sep 2011 MadsBh, det lyder helt sikkert som om, at du vil tage dig godt af dine kommende katte, og det lyder som en god idé med en opsparing. Jeg synes bare, at det ville være ærgerligt, hvis du i værste fald skulle komme ud for at måtte skille dig af med katten(e) igen, hvis der ikke var til dyrlæge.

  • #28   18. sep 2011 Som nævnt længere oppe så bliver det nok ved http://fals.dk/Kattehjem/thumbnails.php?album=3 jeg køber mine katte. da jeg kan få en killing for 1000kr som har været forbi dyrelægen.
    Ang. sygdomme og skader. så skal jeg nok finde de penge. så det behøver i ikke grave mere i. Men jeg forstår godt jeres "bekymring".


  • #29   18. sep 2011 Britt **Ups, Tinka, så kan det godt være, at jeg vil få et problem. For det første bor jeg på 2. sal og har dermed underboer, for det andet sover min kæreste ekstremt let...**

    Ja, kan være, meeeen der skal nu nok findes en sød, lille, rolig voksen mis et sted, der ikke laver ballade om natten.... og ej heller lyder som en flodhest, når den springer ned fra kradsetræet.

    Fandt lige en tråd med slem kattepine smiley
    http://www.kattegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=78612



Kommentér på:
Jeg vil have mig et par killinger.

Annonce