Hvor jeg dog savner stakkels Gert :S {{forumTopicSubject}}

Ja, nu er det ved at være 3 uger siden at det frygtelige skete:

En af mine veninder kom trækkende med en hest, og der lå lille Gert og sov !

Eller sov og sov. For der gik ikke lang tid før hun ikke sov mere. Ikke lang tid før hun aldrig ville åbne øjnene igen.

Hun var død ! Sten-død. Og der var blod overalt.

Jeg så det ikke. Men nogle af pigerne kom og sagde det til mig; Gert er død. Først troede jeg ikke rigtigt på det. Som om at det ikke rigtig ville gå op for mig. Gert var hele rideskolens ynglings-mis. Og især min. Han fortjænte bestemt ikke at dø.

Jeg gik ud i garagen hvor min far havde lagt gert i en spand. Det var bestemt ikke noget herligt syn. Men jeg følte jeg var nødt til at begrave ham. Jeg løftede ham over i en lille papkasse, og begravede ham henne ved indkørslen.

Hvor jeg dog savner lille Gert, med den store personlighed !

Du var fantastisk Gert

http://www.kattegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=12841