{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
817 visninger | Oprettet:

Organdonor? Tag stilling! {{forumTopicSubject}}

Jeg har tilladt mit at kopiere dette fra en side jeg kommer på, da det er vigtigt at tage stilling til netop denne problemstilling - hvis ikke du tager stilling nu, skal dine kære tage stilling for dig i tilfældet af at der sker dig noget..!

" (link fjernet)

Hjælp mig med at sprede budskabet om, at det er super vigtigt at danskerne tager stilling til organdonation, og bliver tilmeldt donorregistret, hvad enten de vil donere eller ej i tilfælde af dødsfald.

Realiteten er at hvert år dør mennesker på ventelisten til et nyt organ, og dette kunne undgås hvis alle, eller bare halvdelen af borgerne i danmark var tilmeldt donorregistret.

Nyrer er det organ der er størst behov for lige nu. Ca. 400 mennesker står idag på venteliste til en ny nyre, deriblandt min egen mor.

Det er ikke rart at tænke på at man en dag skal dø, men jeg kan garantere for at det er rarere end at leve i konstant angst for at en af sine nærmeste ikke når at få en ny nyre, før det er for sent.

Fra én organdonor kan i gennemsnit 3-4 andre mennesker modtage organer, men en donor kan redde helt op til seks forskellige mennesker, alt efter hvilke organer der er givet tilladelse til. Antallet af donorer afhænger i første omgang af, hvor mange der konstateres hjernedøde. Det gør mellem 100 og 200 om året i Danmark. Ud af disse er der mellem 50 og 70, der faktisk bliver organdonorer. I de tilfælde, hvor den afdøde ikke selv har taget stilling, siger de fleste pårørende nej til donation.

Håber virkelig folk kan se vigtigheden i det her, og vil støtte op omkring det.

www.sundhed.dk kan du online tilmelde dig donorregistret, og gøre en forskel."

Jeg har selv haft intentionerne om at blive organdonor i årevis, men har aldrig fået taget mig sammen førend i dag.
Jeg tror det tog mig sammenlagt 3 min. at få udfyldt mine informationer og få sat kryds i den boks der passede til mig. Og så kan det undre mig at det har taget mig så mange år at få sat det kryds, når nu det reelt kun tog et par minutter.

Husk at det er vigtigt blot at tage stilling - også selvom dit svar vil være et nej..

www.sundhed.dk - det tager ingen tid, og dit valg kan komme til at betyde alverden for en masse mennesker.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Vaskemaskine med vand problemer 490 kr.
  • Ophænging af 80’ tv og væg reol 1.299 kr.
  • 2x Radiator der skal genstartes 1.200 kr.
  • Hjælp til at samle skab 490 kr.
  • Reparation fuge i bruser mellem flise og afløbsrist. 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Organdonor? Tag stilling!
  • #2   29. jan 2008 rigtig fedt at et er blevet så nemt. har et lille kort jeg bærer i pungen og talt med mine pårørende om at det er det jeg vil. Men det med at få det registreret hos det offentlige giver mig en sikkerhed for at det rent faktisk sker. Og det sparer min familie for smerten ved at skulle tage stilling til det hvis (bank under bordet) situationen skulle opstå. Har nu meldt mig..TAK for linket!!

  • #3   29. jan 2008 Jeg tog stilling allerede som 14 årig ved at skrive "Fingerne væk fra mine organer!" på mit blodtypekort, for sådan et gik man med dengang. da det så blev muligt med et såkaldt livstestamente, ja så kom min holdning i den database. Da donerkortene så kom ja så lavede jeg sådan et og det har jeg ligeledes tvunget mine børn til da de blev 18 år. Min efternøgler på 8 år kan desværre ikke stå opført i noget register, så jeg har måtte fortælle familien hvad de skal svar såfremt jeg ikke er i stand til at svare for hende. Når hun bliver ældre er det hende selv der skal beslutte sig for hvad hun vil, men indtil da er det "Ønsker ikke at donere organer!".

    Jeg har intet problem med at andre donere deres organer eller modtager organer, men for mig er det uetisk at give eller modtage organer.




  • #4   29. jan 2008 ORH jeg er hermed blevet organdoner!!!!!!!! smiley
    TAK for linket..

    - jeg ha altid ønsket mig at blive det..


  • #5   29. jan 2008 Jeg gik ind med digital signatur og blev registreret.. smiley

  • #6   29. jan 2008 har taget stillig

  • #7   29. jan 2008 Tog silling da jeg fyldte 18... Det er en go sag, som er vigtig at tage stilling til.....

  • #8   29. jan 2008 Jeg ved gost det er vigtigt, men jeg er ikek organdoner, og forventer heller ikke at skulle have andres organer i mig.. (der er mange dergerne vil have, men ikek vil give)

    Jeg syntes tanken om jeg måske skal have et andet end mit eget organ i mig er ulækkert, også at de skal rende rundt med mit organ..

    jeg vil gerne lægges helt i graven (om alle delene er brændt først går ikke så meget, bare de er samlet)

    og ja, jeg vil hellere dø end at få et organ fra et andet menneske..


  • #9   29. jan 2008 Jeg tror ikke du vil tænke sådan hvis du lå døende med vanvittig mange smerter, og din familie sidder ved med øjnene fulde af tårer, og de ved du snart døer, fordi du ikke vil modtage organer fordi du synes det er ulækkert.

    smiley


  • #10   29. jan 2008 Jeg vil gerne donere mine organer, men da min mand ikke er enig i det med mig, er jeg endnu ikke tilmeldt.

  • #11   29. jan 2008 * CoCo * - Nu er jeg ikke bange for at dø smiley Min farmor valgte også selv at hun IKKE ville få opereret kræften ud da hun fik det, og dermed valgte hun selv døden.. Hun ville også gerne dø hel..

    Så jo, jeg ville godt kunne væklge det.. smiley


  • #12   29. jan 2008 Skønt med sådan et indlæg.. :o) Jeg er selv bloddonor, organdonor og knoglemarvsdonor.. Og tog stilling så snart jeg blev 18 år.. :o)

  • #13   29. jan 2008 Hvor er det godt at der er så mange der tager stilling til hvad de vil med deres organer, hvis det en dag skulle komme så vidt at man ikke selv skal bruge dem længere, men andre kan få brug for dem.

    Jeg synes bestemt ikke at der er nogen skam i at der er nogen der ikke bryder sig om tanken om at donere sine organer. Al ære og respekt for det! Det kan jeg ikke andet end at have meget stor respekt for.
    - Jeg synes bare at det er vigtigt at man netop tager stilling til det, og så får det "offentliggjort".
    Man kan netop inde på www.sundhed.dk sætte kryds i en boks der hedder "Jeg ønsker ikke at donere mine organer" og så er der ligesom styr på den sag..!
    At man ikke tager stilling er nemlig IKKE ensbetydende med at ens organer ikke bliver brugt. Det betyder bare at ens familie skal tage stilling for én, hvis den dag (bank under bordet) en dag skulle komme.

    Tusind tak fordi I har taget stilling til det. Det er bare så vigtigt at der er fokus på netop denne sag. - Det kan muligvis komme til at gøre en enorm forskel for andre en dag.

    Personligt så har jeg det sådan, at den jeg er - det jeg indebærer - er langt mere end mine organer. Mine organer GØR ikke mig, og min sjæl er ikke at finde i mine organer - så hvis jeg en dag dør (og det skal jeg jo nok på et tidspunk, spørgsmålet hedder sig jo bare hvornår?), så betyder det ikke noget for mig og min 'videre færden' om mine organer bliver taget og brugt.
    Derimod betyder det noget for mig at vide, at jeg kan være med til at gøre en forskel og redde liv, netop ved at donere mine organer, når jeg en dag ikke selv skal bruge dem længere.

    Jeanette T - Man kan også sætte kryds så man giver fuld tilladelse til at de tager alle organer - forudsat at ens pårørende ønsker det samme.
    Så på den måde kan man udtrykke sit eget ønske, men overlade den endelige beslutning til dem det måske kommer til at betyde mest for. - De efterladte.
    Jeg har selv valgt at gøre ovenstående, da jeg på den måde ikke sætter nogen i en dum position hvis jeg en dag skulle dø før tid - jeg har taget mit valg OG hvis de efterladte mener at de vil begrave mig hel og ikke kan udholde tanken om at der er nogen der får mine organer, jamen så har de også dét valg. - Dog er de informeret om mit eget ønske om at donere.

    Det blev en længere, og måske nok også en lidt blandet smøre, men jeg håber at det er udtrykt nogenlunde klart, så det er til at forstå. ;0)

    Igen tak fordi I andre har taget stilling. Det er sgu så vigtigt. :0)


  • #15   29. jan 2008 Faktisk så var det noget af dét jeg fokuserede på, da jeg sendte mine oplysninger ind.
    Tænk hvis det var ens egne børn, eller en anden man har kær, som kun kunne reddes af en andens organ - ville jeg kunne nægte andre at få den chance?

    Jeg synes bestemt også at det er en lidt skræmmende tanke, det her med at love ens organer væk hvis de kan bruges, men jeg ser det som at jeg alligevel ikke skal bruge dem når jeg er død. - Og nej, jeg skal bestemt ikke dø endnu, og jo så er det faktisk lidt skræmmende at beslutte sig til sådan noget allerede, men man ved jo aldrig hvad der sker i fremtiden, og så ser jeg det som nødvendigt at træffe valget nu hvor jeg kan. :0)


  • #16   29. jan 2008 VIl man give, kan man få, vil man ikke må man gå smiley

    Jeg har fuld forståelse for dem som ikke vil give og dermed heller ikke vil modtage.

    De andre kan jeg ikke respektere. For man kan simpelthen ikke forvente at få hjælp uden selv at ville give det, hvis uheldet en dag sker.

    Også tilmeldt donorregisteret siden jeg blev myndig smiley


  • #17   29. jan 2008 (Min kærestes forældre blev meget sure på ham da han valgte at blive organdoner. De mente at det var et fælles valg familien tog, og han har hørt meget for det og gør stadig.

    Hvad mener i egentlig om det? Vedkommer det overhovedet familien hvad man vælger? Er det ikke ens egen krop og ens egen ret selv at bestemme?


  • #18   29. jan 2008 Må jo nok indrømme at jeg er lidt enig med Zelda her smiley

    Fred være med det, hvis man ikke ønsker at donere sine organer, hvis man skulle komme i den situation. Men man kan vel ikke sige nej til at give, og så forvente at få? Det er jo et valg man træffer. Hvis det er så slemt at give sine organer væk, må det jo være det samme at modtage andres? og som andre siger, så er der jo nok ingen (på dette forum), som ville sige nej til et nyt hjerte til en der står os nær, hvis alternativet var døden.

    Jeg er af den holdning at min sjæl (kan ikke lige finde et bedre ord for den) ikke har brug for mine jordiske rester, når jeg engang kommer herfra. Så hvad skulle en manglende nyre, hjerte osv osv. gøre forskel? jeg vil jo bare alligevel brændes smiley


  • #19   29. jan 2008 Louise E - De fleste hjemløse få en eller anden form for løn (de fleste gange kontanthjælp) så der betaler de også skat iennem.... De bruger bare som regl deres penge på andet end husleje (sprut, evt stoffer osv)

  • #20   29. jan 2008 * CoCo *

    Min store datter, som selv skal være mor, sagde her i november sidste år, nogle ord som jeg har drillet hende meget med siden: "Mor hvis jeg skulle miste dig eller far, så vil jeg helst miste dig!" - Jeg truede med at hun var gjort aveløs, men jeg vidste inden hun forklarede sig, hvad hun havde ment: Nemlig at jeg modsat hendes far, er helt afklaret med det at skulle dø på et tidspunkt!

    Det jeg ikke forstår er at os der har den afklarethed, ofte mødes med skepsis over hvorvidt vi vil stå ved dette valg?

    Vi er fra fødslen udstyret med nogle organer, der rent genetisk har en forprogrameret levetid. Er det mere naturligt at nægte at anerkende ens organers begrænsning og få fremmede organer transplanteret inde i ens krop, med stor risiko for at ens egen krop frastøder dem, end det er at vælge at acceptere naturens gang?

    Det kan godt være at menneskeheden har udviklet evnen til at transplantere organer, men syntes jeg at det er naturlig og etisk korrekt? Nej - min livs timeglas løber og den dag hvor sandet er fløbet ud ja så er det sådan det er og det tager jeg ret roligt - uanset om der er et liv efter det her eller jeg bare er død og borte!


    - Charlotte D

    Jeg er ikke Jehovas vidne, selv om jeg ikke mener mine kære skal have organer!

    Vil de undgå at jeg bestemmer, ja så må de tage stilling!


  • #21   29. jan 2008 fløbet =løbet

  • #22   29. jan 2008 Syntes så også at folk skylder deres efterladte at tage stilling til om de vil bisættes eller brændes.

    Det er da et rædselsfuld valg, at overlade til de efterladte.


  • #23   29. jan 2008 Jeg ved også jeg skal dø en dag, og er som skrevet før ikke bange for det.. tvært imod glæder jeg mig til den dag..

    Den dag man ikke behøver stresse rundt for ikke at blive tabt af samfundet/den verden vi lever i idag.. Hvor man bare kan have fred og ro i sin grav smiley

    Og nej, jeg vil ALDRIG ALDRIG begå selvmord for at nå dertil.. dels fordi jeg har meget svært ved at gøre skade på mig selv (hvis jeg er bevist om det) og dels fordi jeg syntes selvmord er egoistisk, og en faliterklæring.. (det er så min holdning)

    og Ja jeg har været så langt ned psykisk at jeg har overvejet metoder ti lat begå selvmord, men det er alle gange kun blevet ved overvejelserne, på sin vis er det jo heldigt nok smiley

    Jeg vil helst forlade verden når min til kommer, om det så er pga alderdom eller sygdom (dog håber jeg mest på sygdom eller et uheld, da jeg ikek bryder mig om tanken om at skulle bo på plejehjem og have andre til at tørre mig/vende mig/ hvad man nu skal have hjælp til)


  • #24   29. jan 2008 Mai T - Min onkel døde af hjerneblødning i tirsdags mener jeg det var, han nåede ikke at sige noget, men jeg regner med at han vil (som min onkel og farmor blev det i 2002) blive brændt og så begravet på kirkegården ved siden af de 2 andre..

    Den måde syntes jeg er fin..


  • #25   29. jan 2008 TJ.

    Det gør mig ondt dybt ind i sjælen at læse dit indlæg, hvor du skriver at du længes imod døden!

    Jeg syntes livet er en kæmpe gave, som jeg vil nyde hvert sekund af indtil jeg ikke har flere sekunder.

    Hvis jeg fik det sådan som du giver udtryk for, ville jeg søge proffessionel hjælp, for ikke om jeg vil gå med grå skyer hængende over hovedet, når livet kan og bør være evig solskin!

    At frygte livet er ligeså stor en fejl, som det er at frygte døden - set med mine øjne.


  • #26   29. jan 2008 "Vi er fra fødslen udstyret med nogle organer, der rent genetisk har en forprogrameret levetid. Er det mere naturligt at nægte at anerkende ens organers begrænsning og få fremmede organer transplanteret inde i ens krop, med stor risiko for at ens egen krop frastøder dem, end det er at vælge at acceptere naturens gang?"

    Mai - Jamen, så må du jo også mene at hvis vi bliver syge, så er det meningen/naturens gang, og skal man så bare stå til imens man fx. ser sin krop blive ædt op af kræft?
    Jeg har i så fald meget svært ved at leve mig ind i den tankegang, da jeg ikke altid ser en mening med sygdom - slet ikke sygdom der overgår gode mennesker der elsker livet og som har så meget at bidrage med. Hvorfor ikke bruge de midler vi har på at helbrede - hjælpe folk til at leve?
    Hvis man kun gik ud fra naturens gang, jamen hvad skal vi så med vacciner? Hvad skal vi med forskning?
    Hvis vi skulle blive syge og dø, jamen så var det vel naturens gang? Så var vi vel for svage alligevel?
    Hmmm.. Den tro er jeg bestemt ikke overbevist om.

    Jeg håber vi kan få en god debat i gang, selvom jeg kan mærke at den ligger på den følelsesladet side her hos mig. ;0) Meeen mon ikke man kan få det snakket igennem alligevel? ;0)
    For mig er det bestemt en spændende debat.


  • #27   29. jan 2008 jeg blev organdonor for 4 år siden og har doneret alt undtagen min hud og mit hjerte ( af romantiske årsager ) gg

  • #28   29. jan 2008 LOL.

    Det passer ikke Ditte. Dit hjerte har du da doneret til Chimp!


  • #29   29. jan 2008 Mai ihhhhh hvor er du sød ggggg hmm men jepsen og hun er ikke organdonor ggggg

  • #30   29. jan 2008 I det øjeblik det bliver obligatorisk at donere organer, har man ikke længere råderet over sin egen krop, og se DET synes jeg ikke er en betryggende tanke.
    Det skal være op til den enkelte at vælge fra eller til.


  • #31   29. jan 2008 Hmm.. Det ved jeg så ikke helt om jeg kan give dig ret i.
    Men muligvis dem som har valgt at donere selv, burde stå højere på listen?
    Ååha.. Den er faktisk svær at forholde sig til.
    For principielt synes jeg at alle skal have ret til at modtage donororganer. Det er ikke os alle sammen der kan være 'klar' mentalt til at ville donere. Mange synes det er en ubehagelig tanke og det synes jeg man skal respektere.
    Men det gør ikke de folk mindre værd, eller mindre i stand til at modtage organer.


  • #32   29. jan 2008 Camilla G.

    Nej jeg syntes det er fint at folk modtager hjælp ifa. medicin eller behandling med kemo, operation osv.

    Det jeg ikke forstå er at vi klynger os så meget til livet, at vi er villige til at ofre det før tid i håbet om at få lidt ekstra tid.

    Og hvad pokker mener jeg så med det?

    Lad os antage at jeg skulle have et nyt hjerte:

    Selv om man finder et hjerte hvor donerens blod og vævstype er foreneligt med mit, er der en stor risiko for at min krop udstøder det nye organ eller der efterfølgende støder en infektions til.

    Modtager min krop det nye organ så er der en begrænset levet tid alligevel og sidst jeg hørte om den person der havde levet længst med et nyt hjerte ja så var det fem år. Dvs efter fem år skal jeg have et nyt hjerte igen.

    Mit moralske dilemma ved at afvente og modtage et organ:

    Hvis jeg havde et sygt organ og tilmeldte mig organtransplations-programmet. Så vil jeg sætte mig selv og min familie i det dilemma at vi ville gå og vente og håbe på at en person der har samme vævs- og blodtype som jeg vil komme ud for en ulykke der gør at personen bliver hjernedød, således at lægerne imens personen stadig lever kan fjerne den persons organer og indsætte dem i mig.

    Kan jeg leve med at min familie og jeg selv ønsker et andet menneske død, fordi det er forudsætningen for at jeg kan leve?


    Hvilket kriterie mener jeg afgører om et menneske er dødt?

    Jeg er tilhænger af hjertedødskriteriet, hvilket udelukker organdonation, da det er afhængig af hjernedødskriteriet.

    Tror man på en sjæl, hvor sidder den så i hjertet eller hjernen?

    Hvad er det for nogle gram som videnskaben ikke kan klargør for, som forsvinder når hjertet stopper med at slå, men forsat er der når en person erklæres for hjernedød??????


    Kender jeg svarene nej - forstår jeg hvorfor vi er i stand til at transplantere organer, hvis ikke det er fordi vi bør gør det? Vi kan springe en atombombe - men bør vi gøre det?

    Livet stiller os mange spørgsmål og personlige dilemmaer og ja vi kan ikke andet end tage et personligt standpunkt!





    For at jeg kan leve, eller få en chance for at leve, skal et menneske død, hvis jeg


  • #33   29. jan 2008 skal have det på samvittigheden så heller acceptere at min tid er kommet...............


    (hmm det forsvandt åbenbart!)


  • #34   29. jan 2008 Nej jeg har set døden i øjene og jeg stod ved mit valg.....at der så var EN der alligevel ikke syntes at min tid var kommet er så en anden sag.

    Og jeg er så taknemmelig for at jeg havde lavet et livstestamente dengang! Så jeg fik min vilje!




  • #35   29. jan 2008 Jeg kan godt se hvad det er du siger Mai, OG (jeg har lært noget med at man ikke må sige men, da det så sletter det man lige har sagt. *GG* Derfor det store og. ;0)) jeg ser det ikke som at man venter og håber på at en anden dør i dén forstand.
    Jeg ser det som at man håber på at få en ny chance, en ny mulighed, og ja.. Hvis ikke man får den, jamen så er den jo desværre ikke meget længere end det.
    Jeg ser ikke ønsket om et organ det samme som ønsket om at en anden dør. Man får organet HVIS en anden dør, og ja man vil håbe på at man får chancen for et nyt organ, men man håber da ikke på andres ulykke.
    Det ser jeg slet ikke som det samme.
    Så at man har skulle bære en andens død på sin samvittighed, kan jeg ikke rigtigt forholde mig til, og det er jeg ked af hvis andre ser det som. Men man har jo reelt ikke forvoldt den afdøde nogen skade. Det er ikke modtagerens skyld, at doneren er blevet donor.

    Desuden så er det jo heller ikke dig der skal tage stilling til kriteriet for hvornår et menneske erklæres for dødt. Det har vi heldigvis en masse dygtige læger til at afgøre for os.
    Hvad du kan tage stilling til er hvad du personligt tror på, og hvis det er hjertedødskriteriet, jamen så er den jo for dig ikke meget længere. - Og al ære og respekt for dét.

    Personligt tror jeg på at den jeg er, min sjæl, mit væsen - det er andet end både hjerte og hjerne. Jeg tror ikke på at jeg bliver mindre mig, eller for dens sags skyld et mindre eller ringere menneske af at der er nogen der får mine organer.
    Jeg vil ikke leve som hjernedød - hvis ikke hjerne og hjerte arbejder sammen, så er jeg ikke mig længere. Så tror jeg på at jeg ikke længere er. Det håber jeg i hvert fald er tilfældet. :0) - Og i det tilfælde må de hjertens gerne tage hvad de vil have og skal bruge.

    Jeg ved sgi ikke om det jeg skriver giver nogen mening. Kl er pludseligt blevet mange og hjernen fungerer da vist ikke helt optimalt i disse sene aftentimer. ;0)


  • #36   29. jan 2008 Mai - Og så er jeg desuden lettet over at du dog går ind for behandling af sygdomme, og ikke blot ser det som naturens gang og som naturens afskaffelse af de svage. :0)

  • #37   30. jan 2008 Når jeg har set programmer med folk der venter på et organ, har de alle sagt at de "håber der snart kommer et...." hvad det nu er de mangler og ja det finder jeg direkte frastødende for det er jo netop at håbe på at der sker et andet menneske noget!

    Du skriver:
    Desuden så er det jo heller ikke dig der skal tage stilling til kriteriet for hvornår et menneske erklæres for dødt....

    Det er jo netop mig der skal tage stilling til det, når det kommer til mig og jeg håber da aldrig regeringen får held med at lave lovgivningen om som de ind imellem forsøger på.

    Jeg anerkender altså at Naturen udskiller de svage! Jeg er så også tilhænger af at vi på visse områder forsøger at hindre naturen i at gå sin gang! Jeg er måske bare ikke så glad for at det er firekantet regler der bestemmer hvornår vi skal yde den indsats.

    F.eks. må lægerne ikke forsøge at redde et barn der er født før 20 uge selv om det vejer mere end det barn der er født efter 24 uge. Så lader vi barnet ligge og dø fordi det er ikke et levne væsen, men det er det barn der er født 4 uger senere og som pga, den lavere vægt har mindre chancer for at overleve i sidste ende??????

    Det er så en hel anden snak men skal jeg vælge mellem naturens regler og menneskernes regler så tror jeg jeg valgte naturens!


  • #38   30. jan 2008 Mai T - Jeg længes ikek efter døden, jeg glæder mig til det, det er ikek det samme..

    Jeg glæder mig også til min fødselsdag, men jeg længes ikke efter den..

    Og jeg har været til psykolog 1 gang da jeg var helt nede.. de gad ikek snakke med mig mere og sagde jeg var psykisk belastet og jeg skulel flytte væk fra min mor, så ville det hjælpe.. Og de havde ret.. idag har jeg det bedere.. Glæder mig stadig til den dag jeg dør, da denne verdne efterhånden ikke er et sted for mennesker at leve i.


  • #39   30. jan 2008 T.J.

    Desværre kan alle og enhver nedsætte sig som psykolog i Danmark, da der ikke er krav om at personen skal være uddannet. En uddannet person ville aldrig give dig denne besked, men jeg er glad for at du har fået det bedre efter du flyttede fra din mor.

    Det er jo os mennesker der gør verden til det sted den er på godt og ondt. Vi har i mine øjne alle et ansvar for at gøre den til et godt sted at leve i.

    Verden er frygtelig stor men jeg gør hvad jeg kan for at gøre noget godt globalt.

    Der hvor det er nemmest at gøre "verden værd at leve i" er i mit eget liv og færden. Det skylder jeg mig selv, mine børn, min familie, venner, kollegaer, fremmede jeg møder mv. Det er min måde at sætte et lille aftryk i denne verden på.

    Smil til verden og den smiler igen!


  • #40   30. jan 2008 Mai T - Nu var de så uddannet, og kom helt nede fra psykriati afdelingen på augustenborg..

    Tja, jeg mener så IKKE det er min skyld at verden er fuld af kriminalitet, støj og favorening.. Jeg tvivler på at hvis jeg begynde at leve the armish way, så ville verden blive bedere..

    Og nej, jeg er ikke kriminnel smiley


  • #41   30. jan 2008 T.J.

    Jeg kender ikke til Augustenborg, men det lyder mere som om du har mødt en offentligansat psykiater, fremfor en psykolog.

    Nu forslår jeg så ikke at du lever på den måde du beskriver. Jeg er altså en "MaterialGirl" der ikke lige kan se mig selv leve uden strøm andet end et par uger ad gangen, og jeg elsker mange af de ting der er forbudt iflg. den måde de jøder der følger Armishtraditionerne lever på.

    Nej selvfølgelig er du ikke ansvarlig for andre mennesker handlinger men du er det for dine egne.

    Lige som du selv har ansvaret for om dit livssyn skal være pessimistisk eller optimistisk!

    Det var bare det jeg sagde!

    http://www.youtube.com/watch?v=i35WRFDcKGo


  • #42   30. jan 2008 "Du skriver:
    Desuden så er det jo heller ikke dig der skal tage stilling til kriteriet for hvornår et menneske erklæres for dødt....

    Det er jo netop mig der skal tage stilling til det, når det kommer til mig og jeg håber da aldrig regeringen får held med at lave lovgivningen om som de ind imellem forsøger på."

    Mai, det jeg mener er, at rent officielt er det ikke dig der skal tage stilling til hvornår et menneske kan erklæres dødt.
    Du kan selvfølgeligt have dine egne personlige overbevisninger om hvornår og hvorvidt et menneske, for dig at se, er dødt, men når alt kommer til alt, så har vi læger der tager stilling til hvilket kriterie der skal til førend en person kan erklæres død!
    Så på dén måde, så nej.. Det er ikke dig der kan erklære mennesker for døde OG jeg respekterer at et menneske i dine øjne først er dødt når hjertet stopper med at slå. :0)

    Jeg kan give dig ret i at mange af reglerne ang. livsforlængelse og hvornår vi skal forhindre naturen i at gå sin gang, kan være noget firkantede.
    Men lige i fx. det eksempel du selv tager op med en 20 ugers gammel baby og en 24 ugers gammel baby, der kan jeg rent faktisk godt se ideen.
    Hvis man ser på de hårde facts, jamen så selvom en baby som fødes i 20. uge overlever, hvilket liv kommer barnet så til at kunne føre sig? Der er utroligt mange chancer for både hjerneskader, handicaps, underudvikling etc. Hvilke konsekvenser kommer en redning af dette barn, så reelt til at få? Konsekvenser som gør at barnet ikke kan føre et normalt liv, og leve en normal tilværelse?
    Så ja... Selvom barnet muligvis kan være større end et barn på 24 uger, er det ikke sikkert at det er tilrådeligt at lade barnet få en chance. For hvad vil det ikke komme til at betyde?
    Så kan det godt være at 24 ugers barnet har færre chancer for at overleve i momentet, men på længere sigt rent faktisk har en større chance for at få en normal tilværelse.
    Se dét synes jeg netop er et rigtig godt eksempel på naturens gang, selvom det kan lyde hårdt og kyniskt.
    - Personligt synes jeg at det bør være et vurderingsspørgsmål ved hvert enkelt tilfælde, men jeg kan godt forstå at man bliver nødt til at have guide-lines.
    For ellers.. Hvem er man til at bestemme hvem der skal have en chance for at leve eller ikke? Hvem vil være den der skal fortælle ét barns forældre at man godt vil prøve at redde deres barn på kun 20 uger, men fortælle et andet at man ikke vil?

    TJ - Verden i dag ER sgu et skræmmende sted at leve i, men vi kan jo ikke bare melde os ud af samfundet, bare fordi vi synes det er noget værre lort! - Groft sagt. *GG*
    Hvis vi synes verden er et forfærdeligt sted, så bør man søreme også gøre sit til at gøre verden et bedre sted at leve i - både for os selv og så sandeligt også for vores medmennesker.
    Vi kan, set med mine briller, ikke bare stå til og så bare brokke os. Hvordan kan vi tillade os at brokke os over hvordan verdenen fungerer, hvis ikke vi gør noget aktivt for at ændre det?

    Som Mai siger, så kan man om ikke andet tage ansvar for sig eget liv og så gøre sit til at dét liv er værd at leve.
    Hvis man ser lidt positivt på tingene, så bliver tingene som regel også lidt mere positive - og det samme den modsatte vej.
    Vi har selv ansvaret for vores egen tilværelse, og hvordan skal den verden vi lever i blive bedre, hvis alle går og venter på at alle andre tager sig sammen? ;0)

    *GG* Alligevel synes jeg dog at Monty Pythons "Always Look On The Bright Side Of Life" er en smuuule 'over the edge'/ små-kvalmende i denne sammenhæng. *GG* Selvom det da er en herlig sang. ;0)


  • #43   30. jan 2008 Kunne altså ikke lade være med at linke til "always look..." Sangen var ikke ment til selve tråden, men til T.J.

    Kan faktisk ikke fordrage den sang, men tekstens indhold er jo ret filosofisk: "Husk altid at se livets lyse sider selv når livet er hårdt og nyde livet for du får kun den ene chance og du kan ikke gøre det om!"

    Især der hvor han til sidst siger: Se det fra den lyse side, hvad har du at miste? Der kommer jo intet ud af ingenting så giv nu et smil!..........

    Umiddelbar "over the edge"/ små-kvalmende sang - enige men egentlig også ret dybsindig sang, hvis man lytter ordentlig efter!



  • #44   30. jan 2008 Absolut meget enig! *GG* Kunne bare ikke lade være med at kommentere det. Du må prøve at bære over med mig. ;0)

  • #45   30. jan 2008 Camilla G.

    Når jeg ser dit smilende ansigt kan jeg så andet?


  • Denny T
    Denny T Tilmeldt:
    apr 2008

    Følger: 1 Svar: 2
    #46   3. apr 2008 jeg har været organdonor i mere end 25 år, og jeg mener, at det er vigtigt at man tager stilling, så ens efterladte ikke skal stå med sådan en beslutning oveni sorgen over tabet af en slægtning. For ca. 14 år siden, fik en i min familie brug for et nyt hjerte (hun fik et hjerte, og har det fint idag) men det var i sidste øjeblik. Det fik mig til at tænke på, at man måtte kunne gøre noget, for at få flere til at melde sig som organdonorer, og for at holde debatten igang, har jeg fremstillet en ORGANDONORNÅL, (lidt i stil med bloddonornålen). Ved at bære nålen, sender man et signal om, at man har taget stilling til organdonation, og netop det at tage stilling er vigtigt.
    Århus stifts tidende bragte i Dec. 2007 en artikel om ORGANDONORNÅLEN. Artiklen kan læses på dette link

    (link fjernet)

    Spørgsmål angående nålen kan rettes til mig på min mail.

    dennytoft@hotmail.com

    Denny Toft


  • #47   3. apr 2008 halløj Denny

    Jeg har lige købt en nål af dig.. hihi smiley


  • #48   4. apr 2008 Linda- - De rådede mig til at flytte fra min mor, hvilket hjalp.. De kunen hører jeg ikke hvde brug for deres hjælp, så behøver vi ikek spilde hinandens tid..

    Mai T - Jeg ved ikek om de var offenlige, jeg fik kontakt til dem gennem min læge, men uddannet det var de..

    Jeg er så ikke pessemistisk.. :S Jeg kigger bare logisk på tingene.. Nej jeg mener ikek verden er et godt sted, hvorfor? jo fordi vi bliver pumpet af alle mulige giftige ting hver gang vi trækker vejret, og det behøver vi ikke engang være udefor for at gøre.. Det er så slemt af nogle af de giftige ting havner i de ting vi spiser.. Der er krig død og ødelæggelse, man kan ikke gå nogle steder uden at sikre hjemmet mod tyverier, eller lige holde lidt exstra øje med hvilke typer man passere (Og jo alle gør det, for det meste bare ubevidst ;))

    Og nej, der er ikke mange lyspunkter i livet ikke i forhold til alle de dårlige ting.. takket være mennesker..

    Camilla G - Jeg har heller ikek meldt mig ud af samfundet :S Jeg vil bare gerne have mine organer i fred, jeg hjælper hvor jeg hjælpe kan, og hvor jeg føler der er behov for det.. For det meste sker det inden for dyrene, for det er trodsalt dem der er taberne når det kommer til magtkampen mellem mennesker og (andre) dyr..


  • Denny T
    Denny T Tilmeldt:
    apr 2008

    Følger: 1 Svar: 2
    #49   7. apr 2008 Hej Lena !
    Det er da meget sjovt, at vi lige skulle "mødes" her. Nu håber jeg at du synes om nålen, og at rigtig mange af dine bekendte, spørger til den, så vi kan holde debatten i gang, og få flere organdonorer.


    Hilsen
    Denny


  • #50   7. apr 2008 hehe ja jeg snakker ofte med venner og bekendte om emnet, også bloddonering.. Så ser de også nålene.. thi smiley Synes man bør give hvad man kan.. :o) Kunne jo komme en til gode..

Kommentér på:
Organdonor? Tag stilling!

Annonce