{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
640 visninger | Oprettet:

Esbjerg udstillingen :) {{forumTopicSubject}}

Heii alle smiley

Så er vi godt hjemvendt efter en fin udstillingsdag i Esbjerg i går.
Trods det varme vejr, var der en rigtig god temperatur inde i hallen, så misserne ikke skulle mærkes af vejret - SKØNT! Og vi andre kunne nyde solen udenfor mellem bedømmelserne.

Jeg var afsted med Jaguar, som ellers har holdt en lille pause, da vi var meget afsted som killing/ungdyr, men jeg valgte at holde pause, da jeg jo planlagde killinger med Diva og derved ikke skulle bringe eventuelle bakterier eller andet hjem.

Derfor har vi ikke udstillet siden november og jeg var lidt spændt, da det var Jaguars første gang i åben og pga. killingerne har han ikke tilgodeset sig selv så godt - han valgte i stedet at være den perfekte far smiley

Det gik bare forrygende, han fik sit certifikat og slog en international og grand international champion i BIV'en - så det var bare SUPER FLOT af min lille charmetrold.
På dommerbordet følte han sig hurtigt hjemme og fladede bare ud, så han lige kunne smigre lidt: "Han ved jo han er lækker - var dommerens kommentar".
Han fik SÅ meget ros, i sær hans look, størrelse, maskuline bygning og alligevel meget højbenet, samt utrolig lang og busket hale blev skamrost.
- Og han kunne lide det.

Så jeg var bare stolt og glad for, at han nød at være afsted igen - han elsker opmærksomheden.
Jeg var ellers lidt nervøs, da han jo måske ville "savne" killingerne lidt.
De små vidundere kan i øvrigt ses inde på profilen med billeder fra i sidste uge - der sker så meget nu og de må få besøg af interesserede nu, så det bliver spændende.

Hvordan gik det jer andre der var afsted?

Stor hilsen og god dag til alle i det fine vejr :0)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Esbjerg udstillingen :)
  • #1   30. apr 2007 Tillykke med Certifikatet..
    Ja han så ud lige at føle sig hjemme i sit bur.. han lagde bare og slappede fuldstændigt af de gange jeg var henne og se ham... lille charmetrold..


  • #2   30. apr 2007 Jamen tillykke...

    Ville gerne ned og have set ham Jaguar i egen høje person, men vi var total smadret fra om lørdagen da vi var afsted.

    Alex fik hans første CAP på trods af han har homonelle problemer og derfor plukker sig og Alf blev så EX2 da han var oppe mod alex... De tog det begge så flot og vi skal ihvertfald også afsted igen...



  • #3   30. apr 2007 Hejsa

    Vi havde en fantastisk dag

    2 af mine killinger fik EX1 samt udtaget til nomenering( her gik de dog ikke videre)
    Obsession fik en 3 plads ud af 7
    de andre fik fantastiske udtalelser, men ikke så gode placeringer.

    Men jeg var stolt som en pave smiley

    Judy


  • #4   30. apr 2007 tøsen blev ex 1 og fik god kritik og vi havde en dejlig dag

  • #5   1. maj 2007 Det var en søndag på godt og ondt. Godt for Junior og ondt for mig.

    For at begynde ved begyndelsen, var det egentlig slet ikke planen at jeg skulle have været med. Jeg ødelagde min ryg totalt lørdag og min iskias i venstre ben blev værre, så jeg havde sådan set aftalt med Juniors opdrætter, at hun kunne tage Junior med uden mig, hvis jeg ikke havde fået det bedre. Men søndag morgen gjorde det ikke ondt i lænden, kun i benet, så jeg tog chancen og bed smerten i mig. Jeg kunne jo lige så godt sidde og jamre i Esbjerg som jeg kunne ligge hjemme i min seng og gøre det...

    På Junior-fronten havde vi en rigtig god dag - til trods for at roden stadig er teenager med stort T.

    Den unge mand skulle op hos Hanne-Sofie Sneum og jeg havde jo hørt et lille rygte svirre om hendes håndtering af katte, så jeg var spændt på hvordan hun tog mit hvæsende monster. Til selve bedømmelsen var jeg så heldig at en internet-bekendt helt selv tilbød at præsentere ham for mig, jeg kunne bare sætte mig i min dertil medbragte campingstol ved dommerbordet og kigge på. Min lille dreng slappede fuldstændigt af efter et øjeblik i dommerens arme og fik et EX1. Imens pigerne skulle bedømmes sad jeg med Junior i min stol og vi småhyggede lidt og han slappede mere og mere af. Da der så skulle vælges BIV var min hjælper forsvundet fra mig så jeg "kom til" at kaste min kat i armene på Susanne Larsen fra Sebasco's så jeg kunne blive siddende på min flade og hvile mit ben

    Sørme om ikke mit lille kræ blev BIV...

    Så vandrede ham og mig ellers (laaaangsomt og humpende) ned til buret i den anden ende af hallen igen og plantede os.

    Synes ikke der gik ret lang tid, så blev Junior pludselig kaldt op til NOM og så var opdrætter der lige pludselig til at smukkesere ham inden hun rendte med ham - med mig i hælene. Endnu engang fandt jeg mig et sted at sidde ned, meget passende kunne jeg så nå at fjerne en enkelt lille tåre, for Junior blev altså også nomineret...

    På scenen tabte han til Sebasco's Ice Viking og resten af panelet (=ingen stemmer), men kors hvor var jeg stolt af lillemanden.

    Siden jeg kom hjem har alt så drejet sig om smerter. Faktisk så mange at jeg natten til mandag lå og tudede i min seng i fem timer inden jeg hulkende ringede efter en ambulance - men sådan en tilkalder man altså ikke til iskias-smerter (fy fy skamme slemme Tina )

    I stedet blev jeg henvist til vagtlægen der gav mig samme svada om ambulancer - tror nok at jeg i en blanding af smerter, total søvnmangel og afmagt flippede en smule ud på ham men det er nu ikke noget jeg fortryder - han talte godt nok nedsættende til en.

    Enden på det hele - indtil videre - er kunstig morfin, Dolol, som hjælper lidt - men ikke helt. Om ikke andet er jeg da holdt op med at tude, og jeg har da også fået sovet lidt. Mine dejlige kræ har også opdaget at jeg er blevet lidt mere omgængelig igen, de holdt alle sikker afstand i begyndelsen fordi de ikke brød sig om mine udbrud når jeg lå og vred mig, men nu skiftes de alle tre til at komme på sygebesøg i sengen og spinde og nusse om mig. Jeg elsker altså mine tre basser...

    Stort tillykke til I andre med de flotte resultater.


  • #6   1. maj 2007 Hi hi Tina - det var i hvertfald hyggeligt at hilsen på dig i Esbjerg. Du er bestemt ikke uden humor ...... når du da ikke lige har så ondt, som du har haft.

    Stort til lykke med den flotte mis.

    Og rigtig god bedring til dig - og fortæl lige, når du er på højkant igen smiley


  • #7   1. maj 2007 Glemte lige at skrive, at jeg så ham lækre Jaguar. Og så gør det altså rigtig meget, at han har en ejer som elsker ham og hendes andre katte rigtig højt. Det kan kun smitte af på ham. Til lykke Lykke!

  • #8   1. maj 2007 Tina.. j det er da noget værre noget at du har fået det bedre.. ja du havde det dælme ik godt i søndags men dit humør fejlede da heldigvis ikke noget *Ss* rigtigt hyggeligt at møde dig og din smukke dreng..

Kommentér på:
Esbjerg udstillingen :)

Annonce