{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.482 visninger | Oprettet:

Min kat "græder" konstant {{forumTopicSubject}}

Maxi snakker utrolig meget, og faktisk konstant, jeg er lidt tvivl om hvorfor han gør det. De eneste tidspunkter han ikke miawer på at når han sover og spiser - det er til at blive sindsyg af og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Han er blevet neutraliseret. Han kommer ud i haven i snor og med ud af gå i snor sammen med hunden, men han "græder" stadig uanset hvad jeg gør.... nogle forslag?

Jeg kan prøve at ligge en video op af det så man kan høre det - måske der er nogen som lige ved hvilken slags "græden/snakken" det er


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min kat "græder" konstant
  • #1   6. sep 2011 Så langt min viden rækker om siamesere er det et kendetegn på den race at der snakkes meget og meget højt. Ikke så meget at gøre ved det hvis det ligger til racen.. Jo have læst om det først :-))

  • #3   6. sep 2011 Han er faktisk en blanding - men vidste ikke hvad han var en blanding af, så skrev bare siameser, ved ikke om han er halv/halv - min svigermor har 2 siameser og de snakker og de snakker da en del, men slet slet slet ikke på denne måde og med 2 sekunders mellemrum - dette er konstant også om natten

  • #4   6. sep 2011 Vores NFO er også meeeeeget snakkesalig og synes det er så hyggeligt at snakke med ham :-)) Men nok ikke samme lyd som en siameser kan fremtvinge.

  • #5   6. sep 2011 Som sagt så ved jeg ikke om han er siameser - hans mor er en helt helt almindelig huskat og faren vidste de ikke hvad var, men da jeg skulle vælge en race skrev jeg bare det ind fordi jeg syntes han lignede lidt - måske jeg bare skulle vælge at skrive noget andet, men hvad?

  • #6   6. sep 2011 Min maxi snakker konstant, det er meget meget højt og med 2 sekunders mellemrum - konstant 24/7

  • #7   6. sep 2011 Tror at hvis det var mig ville jeg lige bare for at være helt sikker få ham tjekket for evt. smerte (men nu har jeg jo heller ikke hørt tonefaldet i hans snakken). Og hvis der ikke er noget at lokalisere ville jeg bare have en misser med meget på hjerte.

  • #8   6. sep 2011 Kan det ikke være han mangler noget i hans hverdag? smiley
    Aktiverer du ham osv?


  • #9   6. sep 2011 Kan jo selvfølgelig være kedsomhed

  • #11   6. sep 2011 Hun skriver den er neutraliseret :-))

  • #12   6. sep 2011 Jamen han leger utrolig meget med min hund og med det legetøj han har.
    Han er indekat, men kommer ud i haven i snor og kommer med på tur sammen med min hund hver dag. Han er neutraliseret
    men fra dag et jeg har haft ham har han snakket utrolig meget og tænkte at det var fordi han bare skulle neutraliseres men det har tvært imod ikke hjulpet.

    Min veninde passede ham på et tidspunkt hvor han blev lukket ud i det fri ved et uheld og efter det han han blivet endnu værre med hans snakken. Jeg ved ikke om det er fordi han gerne vil være ude, det kan tænkes, men naboen vil ikke have at han går i hans have, og det er svært at undgå, og da han ikke har været udekat, har jeg ikke lad ham komme ud ellers...

    Man må ikke lade sin kat løbe ude hvor jeg bor, det er der dog mange som "har glemt" - så har overvejet bare at lukke ham ud, men problemet er at han ikke kan finde ud af at komme ind i haven ud over hvis han skal hoppe ind til naboen og over hegnet hos ham.


  • #14   6. sep 2011 Stine - kan du ikke bygge en løbegård til ham smiley ?

  • #15   6. sep 2011 Min have er ikke særlig stor faktisk - så når han er i snor så når den hele vejen rundt i haven

  • #16   6. sep 2011 jeg prøver lige at ligge en video op af ham hvor han bare ligger og "græder"


  • #17   6. sep 2011 Ulempen ved blandingskatte er nettop at man ikke aner hvad man får. Jeg tænker på sind og egenskaber. At din kat miaver, kan være en del af den personlighed, der ligger i en eller flere at de racer, din kat er en blanding af. Så der behøver som sådan ikke at være noget galt.
    Måske savner han en ligestillet, altså en anden kat, måske er han syg, måske vil han bare snakke. Du bliver nødt til at mærke efter og tror du der er noget galt, så tag til dyrlægen og få udelukket eventuel sygdom. Er han rask, må du overveje om han skal have en ven eller bare er som han er, snakkende.


  • #18   6. sep 2011 Stine.. Har han en legekammaret

  • #19   6. sep 2011 er lige igang med at smide en video op så kan I hører hvad det er smiley
    Jeg har været ved dyrlæge et par gange med ham og de har ikke konstateret noget


  • #20   6. sep 2011 Han kan ikke lide andre dyr end min hund som han er meget meget glad for - de katte som kommer hen til ham i haven er ham meget meget gal på - jeg kan ikke have tre dyr her hvor jeg bor - en hund og en kat er MAX

  • #21   6. sep 2011 http://www.kattegalleri.dk/vid_vis.aspx?VideoID=8926 - her er videoen af ham, den er bare ikke helt klar endnu

  • #22   6. sep 2011 Jeg kan se på dine billeder og videoer at han bærer halsbånd..

    For det første så er jeg bestemt ikke tilhænger af halsbånd til katte, de kan komme så forfærdeligt galt afsted med det, både ude, men bestemt også indendørs...
    Jeg har selv 2 gange været tæt på at miste katte pga halsbånd, og det var indendørs...

    Men... HVIS han så absolut SKAL bære halsbånd....
    Så vær sød at pille klokken af!
    Katten bliver tosset i hovedet af det, og det kan bl.a. også være derfor han snakker så meget (personlig erfaring)...


  • #23   6. sep 2011 klokken siger ikke lyde, har pillet den der ting ud af den så den ikke siger den der ringen og halsbåndet han har på, er til når vi er ude at gå tur, jeg har prøvet med sele, men det bryder han sig slet slet ikke om. Så derfor har jeg valgt at det skal være et halsbånd - grunden til at det er på hele tiden er, at hvis han nu klemmer sig ud af et vindue som en veninde har åbnet eller ligende, så står hans navn i halsbåndet og mit telefonnummer, men man kan da godt gøre det sådan at halsbådet kun kommer på når vi skal ud og gå, syntes bare det var så smart at hans navn var i det hvis han nu stak af en dag

  • #24   6. sep 2011 Da synes jeg en øretattoo er lige så god. Det signalerer lige så meget at den har en ejer, og den kan ikke risikere at kvæles i sin øretattoo. :-))
    Det med selen - er du sikker på at du så har strammet selen nok? For hvis jeg ikke har strammet den nok på min Hector irriterer den ham og han prøver at få den af. Men hvis den sidder til kan han intet mærke. Det er ligesom med hunde - at det er meget sundere for dyret at få trykket på brystkassen end på halsen hvis den hiver eller pludselig hopper frem. :-)) Lytter til din video nu


  • #25   6. sep 2011 Hvis uheldet skulle ske, så er han vel øremærket eller chippet?! smiley

    Jeg ville bare ikke turde at lade en kat med halsbånd være uden opsyn..
    Netop fordi der kan ske noget bare du vender ryggen til i 2 min.

    Jeg kan fortælle dig om den ene gang jeg var ved at miste en af mine katte..
    Han lå på mit skød, da pakkeposten kom og bankede på...
    Så jeg satte ham ned og gik ud til posten..
    Fik udleveret min pakke og kvitterede herfor..

    Da jeg kom ind igen, hørte jeg en meget underlig lyd komme inde fra soveværelset...
    Jeg gik derind og kunne høre at det kom fra under sengen..
    Der hang Bøllemis i sit halsbånd, halsbåndet havde viklet sig ind i nogle fjedrer under sengen, og katten kunne ikke nå gulvet med forbenene...
    "Sikkerhedslåsen" i halsbåndet var ikke gået op, som den ellers skulle...

    Det var efter jeg havde været væk i noget lignende 3 minutter..

    Tænk hvis jeg var taget på arbejde! Bare tanken får mine nakkehår til at rejse sig!


  • #27   6. sep 2011 Det er da noget af nogle brøl han kommer af med - som om han er sur, men det er vel den der siameser/orientaler lyd uden at skulle gøre mig ekspert i de racer.
    Havde det været min NFO der havde mjavet sådan havde der helt sikkert været noget galt - når mjawet ligesom ender nede i tonerne så er det hos mig brokkeri.
    Mit gæt er umiddelbart kedsomhed eller mangel på aktivering af hjerne.

    Når din kat møder andre misser uden for og ikke kan lide dem betyder det ikke nødvendigvis at han ikke vil kunne accepterer at du bringer en forsvarsløs territorieløs killing ind i billedet. To katte snakker nu mere samme sprog end en hund og en kat, kunne jeg forestille mig.


  • #29   6. sep 2011 Jamen jeg har prøvet tre forskellige seler og det gider hans slet ikke, han ligger sig bare ned, men med halsbåndet så går han fint ved siden af som en hund - så ved at prøve mig frem på forskellige måde så er det den bedste løsning. Han bliver heller ikke trukket afsted - han gør så fint ved siden af :O)

    Men kan godt høre at det ville være en fordel at tage halsbåndet af ham når vi bare er her hjemme.

    Jamen han bliver leget med, jeg kan dog ikke kaste ting, for det snupper min hund med det samme - men sådan en pind med noget i er han helt vild med. Men det kan godt være at man kan give ham noget som bevæger sig selv - lige som de der mus som kan trækeks op - hvad er en Dabird?


  • #30   6. sep 2011 DaBird er også en form for drillepind smiley

    (link fjernet)


  • #31   6. sep 2011 Og så kan man købe forskellige vedhæng til

  • #32   6. sep 2011 Felis - jeg tror virkelig du har fat i noget af det rigtige, det var også den form for svar jeg søgte...

    Lige nu ligger han og putter i sofaen og er stille, men hvis jeg nu rejser mig og laver lyde, så begynder han med det samme igen, så nogle gange undgår jeg at gå på toilettet fordi der er stille og sådan kan jeg bare ikke leve mit liv og det er også derfor jeg søger råd hos jer.

    Maxi er ikke døv, han kommer når jeg kalder, er bage for støvsugeren, reagere når jeg siger en lyd og er meget opmærksom på lyde... så det er han i hvert fald ikke.
    Jeg troede også i starten at det var fordi han havde ondt, men når jeg tager ham op og røre ved ham så siger han ikke noget og dyrlægen har ikke fundet noget.

    Jeg kunne godt forstille mig det måske er fordi han virkelig gerne vil ud og mangler at jagte ting og sager uden for - det bedste han ved er når han fanger en edderkop uden for eller ting bevæger sig uden for.

    mit problem er bare at vi ikke må have katte til at løbe ude, men skulle man alligevel tage chancen og bare gøre det? Det er et lukket område hvor der er lang op til en trafikeret vej. Og de få gange han er stukket af, er han kommet tilbage igen (godt nok over fra naboens hegn, hvilket er et kæmpe problem for min nabo) så hvis min nabo ikke skal klage over min kat og han skal være ude kat, så skal jeg finde en måde at lukke ham ind på. For han kan ikke finde ud af at hoppe over mit hundehegn som er rundt om hele haven - det er ikke mere end 1 meter højt, men han kan ikke finde ud af at komme over det og hvis det vindue står åbent så kommer han heller ikke ind af det, døren skal åbnes for ham - så jeg tænker bare, hvis det bliver vinter så kan døren jo ikke stå åben hele tiden og en kattelem er desvære udelukket da boligforenigen lige har puttet nye døre i, for et kæmpe højt beløb, så den må vi selvfølgelig ikke ødelægge.

    Er der en smart måde at få sin kat til et lærer at komme ind af vinduet på? En træpæl eller noget i den stil?

    Jeg ville virkelig være ked af at sælge ham, men bliver det ikke bedre med ham, så kan jeg nok ikke holde det ud mere, det er godt nok ved at gå mig så meget på - men håber da at der findes en løsning på det og hvis det "bare" er at lukke ham ud og finde en smart måde at få ham ind på - uden at det skal være over naboens have, så er jeg villig til det smiley


  • #33   6. sep 2011 arrh ja dem er han meget meget glad for de der DaBird smiley den er ret smadret efterhånden hihi

  • #34   6. sep 2011 Kan du ikke indhegne din have kattesikkert? Jeg har selv kun 16 m2 have, men mine katte ELSKER den, nu hvor den er blevet kattesikret og de kan komme derud på fri pote.

  • #35   6. sep 2011 Ingen tvivl om han kalder, han vækkede 3 af mine, som nu render og leder efter den kat der miaver/kalder.

    Jeg vil Som Felis få ham tjekket for døvhed/hørenedsættelse.

    Men ingen tvivl om at han kalder og jeg mener han keder sig og føler sig ensom.

    I øvrigt er det ikke unormalt at katte bliver vrede på katte der kommer ind i haven, det er deres revir og det passer de på. MEn det er ikke det samme som at sige at den ikke kan lide at bo sammen med en anden kat.

    Hvis katten kan høre og er sund og rask, ville jeg omplacere den til en hjem med andre katte. Det lyder brutalt, jeg ved det, men det er synd for ham, hvis den skal have det så trist som det lyder og ser ud til.


  • #36   6. sep 2011 Kattesikker - hvordan forgår det?

    Han leger konstant med min hund og bruger hende rigtig meget.

    Jeg tror det er fordi han vil ud, for hver gang han hører et vindue eller en dør blive åbnet så løber han hen mod det med det samme - jeg tror altså ikke hans hørelse fejler noget, for han reager meget på lyde...

    Tror altså det er fordi han gerne vil ud, men hvordan søren lærer man ham så at komme ind igen af det rigtig vindue? - for badeværelsevinduet ville være optimalt eller mit køkkenvindue


  • #37   6. sep 2011 Når du skal kattesikre din have, skal du sørge for at der er et højt hegn rundt om hele haven...
    Desuden skal hegnet foroven stikke ca. en ½ meter ind over haven i en 90 graders vinkel..
    Sørg for at missen ikke kan springe over hegnet ved at hoppe op på møbler, træer eller lignende smiley


  • #38   6. sep 2011 hvordan klipper man sin hæk så? undskyld de mange spørgsmål, men kan næsten ikke lige forstille mig hvordan man skal kunne komme til og jeg har naboer på begge sider så kan ikke sætte hegnet på den anden side af hæggen. Jeg har prøvet med en voliere, men den vil han ud af... det er ikke nemt.

    De gange han er smuttet ud, har han været helt stille når han er kommet ind igen - ind til næste dag hvor det hele så begynder igen, så fristes til at lukke ham ud


  • #39   6. sep 2011 Du lader naboerne om at klippe toppen smiley
    Og så klipper du bare det som vokser gennem hegnet!



  • Janne.*
    Janne.* Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 17 Følgere: 151 Katte: 6 Emner: 164 Svar: 3.369
    #41   6. sep 2011 Det kan være der er nogle der synes det lyder mærkeligt, men jeg fornemmer at din kat har rigtig godt af 2 til 3 behandlinger af kranio sakral terapi, du kan læse mere om hvad det går ud på på google. smiley

    Her er en tråd, hvor der snakkes om sakral terapi.

    http://www.kattegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=91786

    Hvis du nu alligevel havde tænkt dig at indhegne din have, så kan du se her hvordan vi har gjort, som du måske kan få nogen ideèr fra. smiley

    http://www.kattegalleri.dk/alb_vis.aspx?albumid=11218



  • #42   6. sep 2011 Ja det er nemlig det med naboen som er problemet for når han prøver at komme hjem, så kravler han over naboens træhegn, så åbner naboen hans dør og råber af Maxi så han bliver super bange og det er bestemt ikke optimalt. Mon man kan lave en form for hul i i hegnet på den anden side af huset eller lave en træpæl så han kan komme ind af badeværelsevinduet - ellers må jeg igang med at lave en anden indhegning af haven

  • #43   6. sep 2011 Det er kun fantasien der sætter grænser smiley

  • #45   6. sep 2011 fFaktisk har jeg prøvet at ignorer ham for en ganske kort periode i starten, da jeg troede det bare var som et barn der gerne ville have opmærksomhed, men sådan som han miauwer/græder så vil det ikke hjælpe, så har jeg prøvet en masse andet men intet hjalp.
    Har virkelig prøvet alt

    Så tror efter at have snakket med folk her inde at det er fordi han gerne vil ud. Mens vi snakkede om det her inde var han helt skrækkelig - værre end da jeg optog det videoklip tidligere idag. Så jeg tog en hurtig beslutning at prøve at lukke ham ud, så jeg omrokerede haven lidt, flyttede mit hundehegn så han kunne komme ind i haven og faktisk så er han allerede kommet hjem og er helt stille nu og har ikke sagt en lyd siden ham kom ind - han sidder lige så fint i spisestuen og slikker sin pels uden at sige en lyd...
    - da han ville ind stod han og kaldte ude foran min hoveddør, hvor efter jeg lukkede ham ind og nu har jeg en rolig kat - så faktisk, så har det hjulpet rigtig meget.

    Tak for hjælpen og alle jeres fine svar her inde - tusind mange mange tak :O)

    Er der også hundeeksperter her inde? For dem på hundegalleri kommer ikke med mange forslag til mit spørgsmål


  • #46   6. sep 2011 Det lyder godt! :-))
    Hvad er dit hundespørgsmål? (Undskyld hvis jeg lige har misset det)


  • #47   6. sep 2011 Min hund har en mani med at hun skal tisse hvor hun sover - det er virkelig underligt.
    Jeg har smidt så mange hundekurve, tæpper og puder ud fordi hun bliver ved med at tisse på dem.
    Hun har en yndlingspude som jeg har vasket så mange gange at den er helt klumpet og den SKAL hun tisse på når hun får den ren. Jeg har aldrig set hende tisse på hendes ting - men jeg kan lugte det og se pletterne om morgenen.

    Efter jeg har taget hendes ting, har hun så begyndt at tisse på f.eks min fototaske hvis den ligger på gulvet efter et shoot eller lætte ben op af en Netto-pose som står på gulvet - hvad søren er det for en adfærd? Hun bliver luftet både i snor og i haven hver dag, men alligevel har hun trang til dette? Er det ikke underligt - jeg syntes ikke det virker normalt og nu er det altså blevet et stort problem for mig

    Jeg tænker selv at det mååååske kunne ligge fra hendes hvalpetid fra det sted hun er købt, for hvis kurven ikke er ren hele tiden, så er det vel det hun nu døjer med og forbinder det med hygge - jeg kan ikke komme med andre eller bedre forslag


  • #48   6. sep 2011 det kan være nervøsitet der udløser denne duftmarkering. Du har ikke skrevet om hun er steriliseret, for er hun ikke det, så kan det som med katte osse hjælpe på hunde.

  • #49   6. sep 2011 Ja det skal jeg simpelthen ikke gøre mig klog på.
    Det har vores hunde aldrig gjort, men jeg undrer mig over at hun "letter ben" som tæve :S Som du selv skriver.


  • #50   6. sep 2011 hun er ikke neutraliseret - hun har dog gjort det siden hun var hvalp og jeg har aldrig kunne vænne hende af med det og nu er hun 6 år gammel

  • #51   6. sep 2011 Mht. hegnet så kan du enten lave 90 graders indbuk i toppen. Eller køre et par tråde i toppen med smådyrs-strømhegn. Der findes masser af billeder til inspiration på nettet.

    Til så ung en kat kunne du jo også prøve selskab. Nå ja, der var noget med kæledyrsbegrænsning. Altså, han ligner jo lidt een, der er liiidt på grænsen af at kunne affinde sig som alene-indendørskat smiley

    Og så som andre skriver; aktivering. Jeg er faktisk ikke sikker på, at fjer-legetøj nødvendigvis giver særlig meget mental aktivering. Prøv at lade ham arbejde for foderet i aktivitetsboard eller i foderbold, begynd at klikkertræne med ham osv. Han ser ikke just dum ud - jeg kan lidt genkende det hos Deena, men hun sparer heldigvis stemmen til, når hun konkret til opnå noget smiley Hun reagerede i øvrigt også på din fine video og kiggede sig omkring smiley

    Men indhegnet gave giver også så fantastisk mange dejlige indtryk, at det altså er værd at overveje! Du klipper bare hækken helt tæt, monterer hegnet (1,80 m.) op ad, og så lader hækken vokse igennem. Det værste kan selvfølgelig klippes, men ellers skjuler det også hegnet lidt. Og så enten indbuk eller strøm i toppen.

    Hvor stor er din have? Jeg synes det er helt fantastisk at kunne sidde ude på mine bette 16 m2 med misserne, mens de hopper efter biller i græsplænen og kigger nysgerrigt ud på hundene på fortovet smiley


  • #53   6. sep 2011 han begyndte dog at græde igen efter et par timer, så smuttede han ud af døren da jeg skulle ud med skræld, så nu er han ude igen, håber kan klare natten, for kan nok ikke høre ham hvis han vil ind, men har vinduet til at stå åben uden for, så må vi se om det hjælper

  • #55   6. sep 2011 Selvfølgelig kan han klare natten - og ellers ska han nok finde vinduet - katte ka selv smiley
    Men prøv lige og kald henne ved det vindue, du vil ha ham ind af....


  • #57   6. sep 2011 Hvorfor sku den dog tude uden grund ?

    En kats højeste mål i tilværelsen er at ha det det behageligt.... smiley


  • #58   6. sep 2011 Maxi er faktisk ikke så skarp og fatter ikke helt det der med at hoppe over det stooore høje hundehegn i forhaven som er 1 meter høj, så ved ikke om han fatter den med vinduet.. nu må vi se

    Han er ikke ret madglad, så kan nok ikke få ham aktiveret på sådan et madspil


  • #59   6. sep 2011 Stine: Du serverer bare kun foderet på aktivitetsboardet og ingen andre steder - så skal han nok få interesse! (du skal selvfølgelig holde øje med ham).

  • #60   6. sep 2011 haha... så vil han helt sikkert lege med den, den stakkel

  • #61   6. sep 2011 Der skal jo motivation til, ellers giver det ingen mening.
    Men man skal selvfølgelig altid holde øje med, at katten rent faktisk finder ud af det og får noget at spise, ellers må den have tilbudt lidt mad ved siden af også.


  • #62   6. sep 2011 Sku lige finde ud af hvor gammel han er...

    Jeg kan heller ikke rigtig finde ud af, hvor meget han er vant til at være ude; hvis han er indekat og kun vant til et begrænset areal, ska han selvfølgelig lige vænne sig til at sku klare sig selv i den store store verden ude i haven...
    Kald lidt ved vinduet - eller gå ud med ud i haven og vis ham vinduet..
    Ja, det er lidt sent nu smiley

    Men jeg er som de fleste andre ret sikker på, at han er utilfreds med forholdene;
    det eneste jeg ikke forstår, når jeg ser den video, er hvorfor han ikke står og hyler foran døren, hvis han gerne vil ud ?
    Mærkelig passiv facon og meget monoton hylen - lyder sq lidt depressivt smiley

    For to minutter siden måtte jeg ud med en skrigemaskine - der var LYD på. STIGENDE lyd, fordi jeg ikke lystrede hurtig nok....


  • #63   7. sep 2011 Faktisk står han meget foran vinduet og græder også - det har jeg også filmet, men der kan han ikke helt finde ud af at jeg sidder og filmer ham, så han går fortvivlet rundt - så ud fra den video kan man godt se at han gerne vil ud

  • #64   3. nov 2011 Han mangler helt sikkert en artsfælde! Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at der er Siameser eller Orientaler blandet i ham. Han "taler" fuldstændig ligesom dem. Jeg har selv haft en Siameser og hun snakkede også meget. Det første år jeg havde hende var hun alenekat og jeg byggede derfor en løbegård til hende, som hun elskede at være i. Da jeg så efter et års tid, flyttede for mig selv, var der pludselig kun mig selv til at bestemme og vupti! så havde jeg købt Toulouse. De var stort set venner fra start af og hun ændrede sig meget, efter hun fik en artsfælde, som forstod hendes sprog lidt bedre end jeg. Eftersom du ikke må have flere dyr hvor du bor, så er det helt rigtige i mine øjne også at lukke ham ud. Jeg ville nok indhegne haven, som flere herinde har skrevet, da du jo reelt ikke må lade ham rende løs og hvis ikke han er chippet eller har øretatoo. så er det også lidt risikabelt, da de i mange boligområder en gang om året indfanger fritløbende katte og er de ikke mærket, så bliver de aflivet. Det gjorde de i et boligkvarter jeg engang boede i, så den dag viceværten og gårdmændende tog "på jagt" efter katte, holdte jeg min inde. Hun var godt nok chippet, men jeg stolede ikke helt på at de blev checket for det, så jeg skulle ikke tage nogle chancer. Så tænkt også over det, når du lukker ham ud. Der er måske også nogle der kunne finde på at tage ham med hjem, børn f.eks. Og når så de kommer hjem med katten, får de besked på af deres forældre at han i hvert fald ikke skal bo hos dem, og sætter katten udenfor igen. Et helt andet sted end hvor han blev samlet op:-S Hvis han så ikke kan finde hjem igen, har du heller ingen chance for at finde ham, da han kan være blevet ført langt væk fra hvor i bor. Ved godt at det nok er sjældent det sker, men det sker. Hvordan går det forresten med ham? Kan se at det er et lidt ældre indlæg, så nu må han have vænnet sig til udelivet eller???

Kommentér på:
Min kat "græder" konstant

Annonce