Hellig birma

Hellig birma

Medlemmer: 111
Forside Forum Medlemmer Annoncer Katte
1.526 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 10 Svar

Skal man sige noget eller? Skal man sige noget eller?

Lone G skriver:

Skrevet: 26-08-2011 19:12:07

Skal man sige noget eller skal man bare se den anden vej?

Det sker oftere og oftere, at jeg støder på nye opdrættere, der glad viser deres avlskatte frem og stolt fortæller løs om kattens gode egenskaber......mens jeg stirrer på et billede af en kat med en hvid hageplet der nærmest LYSER mig i hovedet eller på ører så store at en ABY ville være mega misundelig. Ja jeg kunne blive ved.
Jeg har, indtil videre, intet sagt, bare undgået videre snak om avl og opdræt......der er jo ingen grund til at såre folks følelser.

Men jeg bliver ærlig talt noget arrig, ........ikke på den nye opdrætter, vedkommende kan jo ikke vide bedre, hvis det er den form for vejledning han/hun har fået..............men opdrætteren der har solgt katten til avl, burde have et los i røvetten. Det er simpelthen dårlig stil.............med mindre da man selv er ny og heller ikke ved bedre. SUK

Lige om lidt sidder der en ny opdrætter der ikke kan forstå hvorfor hendes killinger ikke kan sælges.

Kan man gøre noget som helst?

*************************************************
Jeg laver en ny tråd, idet jeg desværre ikke kan svare på Lones indlæg
************************************************
Så længe folk ikke går noget der er ulovligt jf. reglerne, og de ikke spørger tilråds om kvaliteten af deres kat, så ville jeg aldrig sige noget.
Den kat kan jo lave lige så søde og dejlige babyer, som en med små runde perserhover og dybblå øjne.
Vi kan ikke lide det samme alle, og jeg mener der skal være plads til forskellighed.
Jeg har set masser af opdræt igennem tiderne, som har/eller har opdrættet birmaer, som jeg aldrig ville købe selv - men det er jo ikke det samme som at andre ikke vil. Og er de lykkelige så er det jo det, som jeg ser det.

Og at der findes forskellige typer birmaer, så ikke alle skal ligene hinanden giver jo bare flere mulighed for netop af få den kat de ville drømme om

Heidi, og birmabanden fra Con Meo



Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Samle ikea pax skab 1.200 kr.
  • Klipning af hække 675 kr.
  • Opsætning af ny vandhane 800 kr.
  • Ny bruse slange 600 kr.
  • perlatorstykket fra køkkenet faldt af 700 kr.
  • Vaskemaskine vil ikke starte, virker som om program vælgeren er frosset men melder ikke fejlkode, 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Skal man sige noget eller?
  • #1   26. aug 2011 Heidi jeg tror godt du kan svare mig nu smiley

    Jeg tænker,mener her nu slet ikke kattens type. Jeg mener direkte fejl ifølge standarten.......hvide hageplettet.............mega ører, løbere op til skulderen osv .


  • #2   26. aug 2011 ja og.. ;O) jeg har da lavet meget smukke tabbybabyer, ud fra en hankat, som har hvidt til langt op i nakken snart...lidt overdrevet ;O) og øre så store som Møllevinger som killing og ungdyr.....mit håb var, at han ville blive en stor kat, så det hele kom til at hænge sammen - det gør det idag på Baltazhar, og han har givet mig noget unik til avlen.

    HVIS en hageplet gives videre i avlen, så ville jeg helt klart altid anbefale folk at stoppe de linier - for ellers løber det jo helt løbst. MEN hvad med alle de med skelekatte, som sælges til avl? haleknæk, sammenvoksede tæer, sternum mv...det er direkte uetisk efter min mening, og hører ikke hjemme i avl - så vil jeg hellere have store øre og pletter end defekter må jeg indrømme.

    Men syntes du, at det er total forkert, så sig det da - og orker du det, så bliver det jo ofte taget godt imod, når det siges i en venlig tone. Det kan jo reelt være, at de ikke ved bedre, og gerne vil...det kan også være de er total ligeglade, og så er det jo det.

    KH HEidi, som er glad for at kunne sende dig beskeder igen ;O)


  • #3   26. aug 2011 Hmm jeg syntes måske man så hellere skulle "losse" opdrætteren i måsen, end den køber der er glad for sin kat, som jo heldigvis er verdens smukkeste i deres øjne.

    Gu pokker er birmaen bare møgsvær...og jeg river jævnligt mig selv i håret over ikke at være tilfreds med mine birmaer. Jeg har jo et par stykker der falder uden for standard med aaalt for lidt hvidt (pimseprojektet) og et par stykker som har høje knæstrømper på. I sidste ende og i det daglige liv vægter jeg nu altså sundhed og temperament over den kat som måske ku blive bis på show. Men en kat med halefejl, skævt bid eller andre deformatiter vil jeg ikke avle på.

    Men jeg kan da blive noget trist når nogle opdrættere bevidst laver "hyggekuld" på en kat de ved, aldrig kommer til at lave avlsmateriale ...så hvad er formålet med sådan en parring ?

    Men tilbage til eksemplet med katten med kæmpe ører...det er jo ikke sikkert den videregiver flyveørerne til afkom - hvis den parres med den rigtige hankat. Jeg tror vi bare skal være bedre til at få fat i de helt nye opdrættere og lære dem at udvælge mere kritisk hvad de sælger til avl.

    ( Sikken en rodet formulering...har været feberramt i 3 dage )


  • #4   26. aug 2011 Jeg er helt med på, at vi som erfarne opdrættere kan bruge avlskatte som ikke helt svarer til standarten, vi ved jo hvad vi laver.

    Men som erfarne opdrættere, kan vi vel ikke finde på at smide hvad som helst i favnen på helt nye?



  • #5   27. aug 2011 Jeg kan udemærket sætte mig ind i det Lone, og hvis du snakker med dem på en venlig "rådgivende" måde, ville jeg personligt ikke have noget imod at høre hvad andre erfarne opdrættere mener.
    - Men er jo ikke alle der kigger efter det samme, self. ønsker vi alle at de får perfekte handsker, men derudover er vi jo ikke alle enige om hvordan den perfekte birma ser ud smiley

    Man burde da gå ud fra at en opdrætter har fortalt den nye om kattens "fejl og mangler".
    - Jeg ved jo f.eks godt at min kat ikke vinder en masse på udstillinger da hun mangler sine handsker foran, dog har hun et godt birmalook.
    Men temperament og sundhed har jo også ret høj prioritet vil jeg mene smiley


  • #6   27. aug 2011 Kære Lone,

    den debat har jeg også ofte taget med mig selv, for jeg synes nemlig det er rigtigt svært. Herinde har jeg simpelthen opgivet, en del af nye er så overbeviste om, at de ikke har noget at lære, at de bliver meget fornærmet, hvis man fortæller dem, at det er en dårlige ide, at avle på katte med fejl, fx. hvid hage- og haleplet, skelen, etc.

    Men jeg bliver ligesom dig også mest af alt skuffede over de mere erfarne, som burde vide bedre. Nogen gange kan man ikke helt afholde sig fra at tænke, at de der har solgt så dårlig en avlskat enten må være helt grønne eller iskolde med at sælge så uegnede katte til avl, og måske kun kan slippe af sted med det, fordi de sælger til nogen der er nye.


  • #7   28. aug 2011 Det er desværre også min erfaring herinde Sofie - men nogle jeg har talt med igennem tiderne, om dit og dat, har gidet at lytte....nogle ikke ;O) men så kan jeg jo bare lade være med at give respons, og bruge mere tid på dem. Jeg mener stadig, at køber jeg en kat, så er det også mit ansvar at tilegne mig den viden jeg måtte have brug for - det er jo mere end rig mulighed for det i disse internet tider...vi har aldrig været så oplyste som nu.

    jeg mener stadig, at vi kan råde og vejlede folk - men hvordan en kat skal se ud, mener jeg nu stadig skal være op til den enkelte, både opdrætter og køber
    - kan jeg ikke lide hvad jeg ser, så trykker jeg jo bare delete, og lader være med at henvise til de opdrættere, som mine købere ikke ville have interesse i deres typer, sundhed, moral, etik mv.....,er folk kommet igennem mit nåleøje, ved jeg jo lige nøjagtig hvilken opdrætter som ud over mig kan matsche hvad de ønsker.... nå det var nu mere en snak om killingkøberene ;O)

    Men ingen skal bestemme om jeg skal lave MCO øre på mine birma, eller kortbenede, langhalede eller hvad jeg nu kunne finde på;O) ligel såvel så siger jeg nej til opdrættere, som vil købe avlskatte her, hvis de opdrætter i en helt anden retning, som jeg syntes en birma bør se ud.....plus alt det andet som skal til for at kunne købe avlskatte her

    Og jeg er ikke enig med dig i Camilla, at et avlsarbejde kun har til formål at skabe nye avlskatte. Det har ALDRIG været mine mål, og jeg mener stadig, at jeg laver lækre katte af den grund - og har lavet masser af parringer igennem årene, som KUN har været ment som kælekatte (og kom der en showkat, så er det jo bare fedt)....og den forskellighed skal der være plads til, og jeg har altid oplevet blandet mine opdrætterkollegaer, at det har været accepteret - ihvertfald har ingen nogensinde direkte sagt til mig, at Kismiras killinger aldrig burde have været til, idet for mig var det bare kælekatte, der skulle komme ud fra hende.....MEN at hun så har vist noget andet igennem årene, er jo så en anden sag.

    Heidi og co.


  • #8   28. aug 2011 Hej Heidi

    Når jeg tænker opdræt, så tænker jeg at "forædle" "forbedre" " udvikle" = at have et mål med at opdrætte. Har jeg feks en hunkat som jeg ved aldrig vil give afkom der kan bruges i videre avl, jamen hvad er så formålet med at bruge hende, altså udover at lave kælekatte ? Hvad er formålet med at lave sådan et kuld ? Det kan da være nok så skønne og dejlige kælekatte, men kælekatte kommer der jo også rigeligt af ud af de parringer hvor der man har et håb om der kommer en beholder man kan arbejde videre med i næste generationer.

    Og en anden problematik jeg syntes vi må tage et kig på, er om der reelt bliver ved at være et marked for alle de mange birmakillinger der laves, efterhånden som der kommer størrere og størrere udbud af killinger til salg = flere og flere opdrættere.


  • #9   28. aug 2011 Heidi, jeg oplever også ofte at nye henvender sig for at få hjælp, men det er ikke alle som er særligt ineresseret i at lytte, og slet ikke, hvis man ikke siger det de har lyst til at høre.
    Det er lidt en skam, særligt når flere af disse nye, der er meget lidt lydhøre, generelt også har købt kat af en anden meget ny opdrætter, og som regel heller ikke har noget særligt netværk at trække på.

    Jeg er nu meget enig med Camilla i aspekten omkring at lave kælekatte. Selvfølgeligt vil der altid være en vis mængde af vores killinger som ikke egner sig til avl, af den ene eller anden årsag, og nogen gange står man måske med en rigtig god killing, men uden den rigtige henvendelse på den, og derfor bliver den kælekat.

    Jeg mener på ingen måder, at det er dårligere at være kælekat end avlskat, måske tværtom, men jeg synes er skal være et formål med at opdrætte. At man hele tiden stræber i mod at lave sundere, smukkere og sødere katte, for det er en del af vores beretigelse som opdrættere.

    Desuden synes jeg ikke der er meget mening i kun at lave hyggekuld, altså kuld hvor man hverken selv er interesseret i at beholde noget, eller hvor man overveje at sælge en killing ud til avl.
    Herhjemme laver vi altid kuld emd formål, at kunne arbejde videre med en af killingerne, at det ikke altid går sådan, det er så en anden snak. Men der er nemlig rigtigt mange opdrættere, og nogen gange kan jeg også tænke om det mon kan blive ved med at gå, for der er en stor tilstrømning af nye opdrættere, og måske større end marked kan bære?


  • #10   28. aug 2011 Kan sagtens følge jer begge, Sofie og Camilla.

    Men vi skal huske på, at fordi "du" ser et mål som et rigtigt, så kan en anden jo se det som noget andet. Og det er fint, at folk ser et opdræt med udvikling sin mål, men det er der jo heldigvis ikke krav om, at der skal være....

    Nu opdrætter vi jo birmaer alle 3, og er 3 forskellige individer/opdræt - og har man ikke det man ønsker, så syntes det det er mega fedt, at forsøge at forbedre...men er man tilfreds, så har jeg stor respekt for, at målet er at "bevare" det man har - det ene er ikke mere rigtig for mig end noget andet.
    Og jeg kan ikke få ind i mit hoved, at jeg eks. ikke skulle have målet i et kuld " nemli at lave de sundeste og smukkeste kælebabyer"..... Det kunne jo være, at begrundelsen eks. er, at der er mere end rigelig af de linier i avl rundt omkring - så et værn om racen kunne jo være, netop ikke at producere flere killnger med samme linier. ....

    BARE det sluttelige mål er at værne om racen. Det er for mig eks. bla at udvælge sine købere, særlig til avlskatte, have ordnede forhold for sine dyr, overholde gældende regler, være med til at skabe sunde og raske killinger mv. Og har man overskud, så videreformidle ens erfaringer, så andre har en bedre forudsætning end du måske havde - det er udvikling på et højere plan for mig.

    Siden medio 90'erne hvor jeg begyndte at opdrætte, har jeg lagt øre til mange, som er bekymret for, om alle de nye opdrættere og alt det avl der bliver lavet ikke vil mætte markedet. Jo det tror jeg mange opdrættere har mærket, men netop derfor findet jeg det faktsik endnu mere hensigtsmæssigt at selektere endnu mere i "formålet med et kuld" end der bliver gjort på nuværende tidspunkt rundt i mange af de små hjem.
    Hvis jeg inden en parring var bekymret for om jeg kunne komme af med de små -ja så lavede jeg slet ikke den parring....og jeg har eks færre købere til mine killinger, idet jeg har ganske sjældent ønske om at sælge til avl, og fra sorterer mange som ikke ønsker en TN kililng - og så skal den så også lige have et hjem med andre dyr...

    jeg æde min gamle hat på, at jeg kunne sælge omkring 15-20 killinger mere pr år, hvis jeg ikke solgte alle de kælebirmaer.....jeg har så ufattelig mange søde og seriøse opdrættere i hele Verden, som gerne vil købe killinger fra os. Og det er virkelig dejligt, men jeg mener til stadighed, at en kastrat har et langt bedre liv end en avlskat.

    KH Heidi og co.




Kommentér på:
Skal man sige noget eller?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce