Ondt i mit kattehjerte :( {{forumTopicSubject}}

Kære alle jer der læser med. Jeg har simpelthen brug for at få luft hos mennesker der forstår mig og føler den samme vrede, afmagt og tristhed som jeg.

Sagen er den at jeg for nylig har fået en ny veninde.
Jeg har været hjemme hos hende tre gange.
Hun har både hund og kat.
Katten er 2 år gammel.

Der sker så det at jeg forelsker mig i hendes kattepige for hun er virkelig smuk. Og som jeg nu er indrettet så forguder jeg altså bare katte, også andre dyr men katte har topplacering i mit hjerte.
Jeg har kælet med katten de gange jeg har været derinde og der har egentlig ikke været så meget mere i det.
Men så sidste gang jeg var hos hende og nussede katten, der mærkede jeg at den var fyldt med sår på hovedet og i nakken. Da jeg kommenterer det siger hun:"Så skal du ikke mærke hendes hale". Allerede da er jeg målløs og frustreret, så hjælp dog din stakkels kat!
Da jeg spørg hvorfor katten er fyldt med sår siger hun at det ved hun ikke, den har haft dem i 1,5 år og hun troede bare det var lopper, men loppekur havde ikke virket (hverken på hunden eller katten).
Jeg tager straks min telefon og googler lidt for at finde ud af hvad pokker der kan være galt. Det jeg kommer frem til er at katten (og højst sandsynligt også hunden) har pelsmider. Straks ringer mine alarmklokker, for hun har haft sin hund med hjemme hos mig en enkelt gang!!
Jeg fortæller hende hvad jeg har fundet ud af og at hun bør få katten til dyrlæge hurtigst muligt og jeg spørger i øvrigt hvorfor hun ikke har gjort det før når den har været fyldt med sår så længe. Det skal i øvrigt siges at hun havde prøvet forskelligt foder for at teste om det var foderallergi, det var det ikke.
Hun siger kort at hun ikke har haft den ved dyrlæge fordi ... og hold nu fast ... det er for dyrt.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Ja, jeg blev ligeså gal som du måske bliver nu når du læser det.
Vi aftaler at hun skal ringe til dyrlægen og i det mindste få en snak med vedkommende omkring problemet.

I dag skriver hun så til mig .. og nu bliver det altså grimt.. at katten er så syg nu at den nok ikke kan kureres, så hun har aftalt med dyrlægen at den skal aflives i januar.

Jeg kan såmænd sagtens se at det er det bedste for det stakkels pus så den ikke skal lide mere. Men jeg er så gal, jeg er skuffet, og jeg er så ked af at hun har ladet staklen lide i 1,5 år !! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre. Lige nu har jeg mest lyst til at droppe al kontakt med hende, men jeg har problemer med at bevare relationer så jeg forsøger at holde ud.. Men jeg har næsten allerede knyttet mig en smule til staklen så at skulle se den igen og vide hvor meget den lider, det kan jeg ikke bære. Det er simpelthen for grimt og for hårdt for mit kattehjerte.

Jeg håber ikke det er blevet for meget men jeg synes alle detaljerne var vigtige, tak til jer der har læst det og tak på forhånd for svar.

Tager forresten gerne imod råd til hvordan jeg skal håndtere den her situation!