At miste 2 katte i løbet af 5 uger {{forumTopicSubject}}

Det er altså hårdt.

For 5 uger siden måtte jeg gå den tunge gang med Massen. Han havde i 2 år lidt af noget med bugspytkirtlen, men med kornfrit foder fik jeg rimeligt styr på sygdommen. Jeg vidste det var et spørgsmål om tid, men så længe hans mave var i orden og han ellers var frisk og fræk, var det fint. Men alt har en ende og for et par måneder siden gik den ikke længere. Selv med medicin blev hans mave ved at være rigtig dårlig. Nu var der ingen vej udenom. Det var tid til at sige på Gensyn. Han lå i mine arme og spandt, da han fik de sidste sprøjter. Og jeg tudede som pisket....

I søndags blev jeg ringet op af min datter, der passede kattene mens jeg var på ferie. Hun var kommet for at snakke og fodre, og fandt Rosa liggende i en pøl af sit eget tis. Bagkroppen var slap og hun ku ikke holde balancen. Jeg bad hende tage på Dyrehospitalet med hende. Hun ringede og fik at vide at hun sku vente en time, inden hun kom, for dyrlægen var lige kaldt til en operation. På denne time fik hun det bedre og begyndte at gå rundt, så i fællesskab besluttede vi, at jeg skulle kigge på hende, når jeg kom hjem samme aften. Da jeg kom hjem, var hun træt, ovenpå strabadserne, men spiste og drak og gik rundt. Hendes bagkrop var dog lidt stiv. Næste dag var hun ikke blevet bedre, så jeg besluttede, at jeg måtte afsted med hende osse. Både dyrlægen og jeg mente det var en hjerneblødning hun havde fået og at det var nu, der skulle siges farvel. Endnu engang stod jeg med en kat i favnen mens den faldt i den sidste søvn og endnu engang tudede jeg som pisket.

Nu håber jeg det varer rigtigt længe, før jeg skal til dyrlægen igen....

Eneste trøst var at jeg fik Massen med hjem igen i denne fine mindeperle..