5.000 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 46 Svar

Døv kat, hvad gør man? Døv kat, hvad gør man?

Jeg er havnet i en rigtig dårlig situation. Igår købte jeg via Den Blå Avis, en 2-årig helt hvid og meget kælen inde-kat med små blå øjne. Den er skøn at kæle med og er godmodigheden selv, men det er gået op for mig, at den er mere eller mindre døv, hvilket ejeren sjovt nok slet ikke har bemærket og nævnt noget om. Jeg har været en lidt hård tid igennem, så mit overskud rækker slet ikke til sådan en opgave. Mit spørgsmål er om nogen her har erfaring med afsættelse af en døv kat. Er der chancer for at nogen vil ville tage sådan et ansvar? Ham jeg købte den af, ønsker ikke at tage den retur og jeg må indrømme, at jeg ikke aner hvad jeg skal stille op lige nu.

-Thomas


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Problemer med vaskemaskinen 500 kr.
  • Græsslåning (højt græs) og fjerne ukrudt imellem fliser 1.200 kr.
  • Opsætning af savsmuldstapet og male ca 300 m2 205 kr.
  • Køkkenskabe og skabe til mødelokaler 1.800 kr.
  • Opsætte og skære loftlister i forskellige grader.(Kongens Lyngby) 700 kr.
  • Butiksskilt strammes 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Døv kat, hvad gør man?
  • #1   3. jan 2015 Jeg har ikke selv erfaringer med døve katte. Men jeg vil mene at så længe katten er indekat, behøver den ikke nogen særlige behov. Dog hvis du sælger den videre så sørg for det forbliver en indekat, ellers får den et meget kort liv da den ikke kan hører biler og det.

    Men behold den selv vil jeg mene, den burde ikke have nogen særlige behov efter min mening.


  • #2   3. jan 2015 Det er klart at den skal forblive en indekat, ja. Men det er særligt de høje miave lyde om natten, som jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med. Katten er som sagt sød og kælen og meget rolig i dagtimerne. Derudover savner jeg at kunne "snakke" med ham, som jeg kunne med min gamle kat, som jeg desværre mistedet for knap 2 uger siden. Ved godt alle katte er forskellige, men puha hvor jeg synes døvhed er lidt for stor en mundfuld.

  • #3   3. jan 2015 Jeg synes da du skal beholde den... Med miaveriet så skal den jo lige have lov tid at falde til, du har jo kun haft den i 1 dag... Snak med den alligevel som om den har almindelig hørelse, den kan jo ikke gøre for det.. Man sælger jo heller ikke sit barn, hvis det er handicappet...! GIV DEN EN CHANCE...

  • #4   3. jan 2015 må nok sige at man burde sætte sig ind noget mere om katte inden man køber en. Det er altså ingen hemlighed at en hvid kat med blå øje højst sandsynlig er døv

    jeg har selv en som har mistet hørelsen. Men det er ikke noget problem. Ja hun snakker lidt højt en gang imellem, men ikke mere end min siam
    Men husk at du har kun haft katten siden i går. Den skal jo have tid til at falde til i dit hjem.
    men hvis du ikke vil have den, har du så spurgt sælgeren om de vil tage den retur?


  • #5   3. jan 2015 Måske har I begge ret mht, nattemjaveriet.
    Jeg har desværre aldrig hørt om døvhed hos hvide katte, derfor var jeg heller ikke opmærksom på det. Sælgeren nævnte slet ingenting og dyrlægebogen så fin ud med vaccinationer, kastrering og chipning. Min erfaring er med ældre katte hovedsagligt og da der stod "huskat" og ikke "racekat", strejfede tanken om hørelsen mig slet ikke.
    Sælgeren ønsker ikke at tage den retur, nej. Allerhelst vil jeg jo også beholde ham, katten ikke sælgeren, jeg er bare ikke sikker på at har overskud til det. Så jeg prøver at stikke en finger i jorden, mens jeg spekulerer over hvad jeg skal stille op.


  • #6   3. jan 2015 Hvorfor har du så valgt at få en kat, hvis du ikke har overskud til den...????

  • #7   3. jan 2015 Det er døvheden jeg ikke var informeret om og forberedt på. Har du døve katte?

  • #8   3. jan 2015 Nu er det så langt fra alle hvide katte med blå øjne, der er døve, så jeg kan ikke se, hvorfor ts skulle have sat sig specielt ind i dette. Det er nærmere sælgeren, der skulle have ti slag over fingrene for ikke at oplyse om dette.

    Jeg forstår godt, at en døv kat kan være noget af en mundfuld, men desværre ender mange af dem som kastebolde netop pga. miaveriet. De kan af gode grunde ikke høre, hvor højt de miaver.


  • #9   3. jan 2015 Hvide katte med blå øjne har desværre en god chance for at være døve uanset race, så det er uanset om det er en racekat med stamtavle eller det er en huskat, det er almindeligt kendt og har været det i rigtig mange år, og vil tror at der også dukker ret mange hits op hvis du googler hvid kat med blå øjne...

    Katten skal jo have tid til at falde til og formentligt vil natte miaveriet forsvinde når katten føler sig tryg..
    Der hvor du købte ham havde han der en anden katte/ hunde ven, for noget kunne tyde på at han kalder på selskab..

    Om du har overskud til at give det en chance er jo kun dig der kan afgøre, men skulle du vælge ikke at have overskuddet så er det jo blot at sætte katten til salg og så ikke hemmeliggøre at katten er døv, og kan du ikke sælge den, ja så må det jo blive en ret dyr lærestreg og du må betale for at aflevere den på et internat..


  • #10   3. jan 2015 Ja jeg har 1 kat og han er tip top på alle punkter... Men ja han burde ha informeret dig om det.. Har i indgået en købskontrakt.?
    Er selv døv på det ene øre og nedsat på det andet og ville da blive noget så gal og rasende hvis nogle fravalgte mig pga det...
    Giv den en chance det kan være den har så mange andre kvaliteter....


  • #11   3. jan 2015 Alle hvide katte har en risiko for døvhed. Men det ligger ikke specielt til de blå øjne, selvom der er en lille overvægt blandt dem med blå øjenfarve.

    Alle hvide katte har et gen for døvhed. Men det er langt fra alle hvide, der er døve. smiley


  • #12   3. jan 2015 Jeg har haft en odd-eyed MCO blanding, der bestemt ikke var døv, selvom han kun hørte, hvad han ville gggg.



    profilbillede
  • #13   3. jan 2015 Nej Susanne det er langt fra alle hvide katte der er øve, men det er stadig almindelig kendt at de har en forhøjet risiko for døvhed eller nedsat hørelse, jeg skal da indrømme at da jeg fik en hvis mor og hendes killinger i pleje hvoraf 2 af dem var hvide, der var jeg meget opmærksom på at teste dem for om de kunne høre, hvilket de heldigvis kunne alle sammen smiley

    Men det er da en spasser sælger, og jeg tvivler på at sælger taler sandt når han siger at han ikke har bidt mærke i at katten er døv, han har bare villet af med katten og vidste at det besværliggjorde det at katten var døv.. smiley smiley


  • #14   3. jan 2015 Døvheden er nok desværre grunden til, at katten blev sat til salg. Man kan sagtens kommunikere med en døv kat, det kræver blot, at den lærer håndtegn, og man kan banke i gulvet/møbler som signal. smiley

  • #15   3. jan 2015 Jeg har også haft et kuld, hvor der var 3 hvide killinger, som heldigvis alle kunne høre.

  • #16   3. jan 2015 Nu prøver jeg lige at se de kommende dage an, for jeg vil samtidig også meget nødigt skille mig af med en dejlig kat, hvis generne ikke vedbliver. Jeg fik blot katten og dens ting med, samt dyrlægebogen, men ingen kontrakt. Tror nu heller ikke det ville have gjort den store forskel.
    Der var ingen andre dyr, kun et spædbarn, så jeg mistænker at kaldelydene om natten er for at få mig vågen. Min gamle kat gjorde det også i en periode, men jeg kunne ignorere det og så opgav den til sidst. De her mjavelyde er bare vældigt høje. Jeg har det da også møg hamrende dårligt med i det hele taget at overveje at skille mig af med katten igen i og med at jeg generelt ser mig selv som værende hjælpsom af natur og tror på at alle skal have en chance. Men det nytter ikke så meget, hvis jeg ikke kan vænne mig til en døv kat. Det her har bare snydt mig fælt meget, så jeg er lidt rådvild i øjeblikket.


  • #17   3. jan 2015 Jeg kan skisme godt forstå at du føler dig rådvild, for du har jo på ingen måde vidst hvad du gik ind til, du er i den grad blevet taget ved næsen af sælger og det er totalt unfair over for dig, men det kan jo desværre ikke rigtig gøres om..

    Jeg tænker om du evt kunne overveje at få en kat mere (altså såfremt miaveriet ikke aftager) for ofte hjælper det en del døve katte med en katteven, de formår ofte at hjælpe hinanden, men ved så ikke hvordan det vil være når nu katten er 2 år gammel, det kan være nogen med mere erfaring med døve katte skal på banen der, det var blot en strø tanke smiley :P smiley


  • #18   3. jan 2015 Man må desværre kun ha' 1 kat, her hvor jeg bor, så anskaffelse af en mere er ikke en mulighed jeg har. smiley Men ellers tak for forslaget.

  • #19   4. jan 2015 Øv jeg håber du finder en løsning og helst en hvor du får glæde af katten smiley

  • #20   4. jan 2015 Tak og ja. Vi må se hvad det ender med.

  • #22   4. jan 2015 min søster har en døv hvid kat - dens mor var en tæmmet vildkat(helt hvid, men hørende) - faren muligvis også vildkat. Jeg kan prøve at se om min søster vil komme forbi og svare i tråden.

    Men jeg har ikke indtryk af at hun behandler hendes døve kat anderledes end hendes hørende - den døve var nr 2, blev som killing sat sammen med alm. hørende huskat.
    Hun kan ikke høre at man skælder ud eller kalder, så den er lidt mere uvorn, men om det er pga af døvheden eller personlighed(har været ret uvorn lige siden den åbnede øjnene næsten)
    Hun miauver også højt og larmer, men jeg mener det har hjulpet at hun blev steriliseret. men det var vist ikke noget der var ret meget mere end hvad de hørende katte gjorde
    Hun er indekat og bliver aldrig andet, sådan er det bare med en døv kat, hvis den skal overleve.


    profilbillede
  • #23   4. jan 2015 Vi har haft en døv kat og jeg synes egentlig ikke at der var den store forskel på den og vores andre katte. Den lærte hurtigt at følge vores andre katte og kunne aflæse på dem at nu blev madskålen fyldt op, nu skal vi sove osv. vi gjorde ikke noget specielt ud af at hun var døv. Hun var en skøn og kælen kat som fulgte med i alt i familien, vi savner hende rigtig meget.

  • #24   4. jan 2015 Her er et billede af hende

    profilbillede
  • #25   4. jan 2015 Ud fra de sidste 2 historier med døve katte, fortæller det mig at min teori om at når man har en døv kat så er det en god ide at have 2 (altså en døv og en hørende) hvor er det ærgerligt at du Thomas ikke må have 2 katte, måske du kunne prøve at ansøge om tilladelse til en kat mere hvis du i ansøgningen forklarede situationen, jeg ved nogle boligselskaber giver dispensation..

  • #26   4. jan 2015 Øv da en træls situation forstår din frustration, smiley
    Synes du skal som Heidi N skriver ,hører om en etv dispensation er mulig ang en kat mere. smiley


  • IK
    IK Tilmeldt:
    jan 2009

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 9
    #27   4. jan 2015 Det er nu meget almindeligt at ryet på hvide katte med blå øjne siger DØV. Sådan har det været i mange år.

    Alle hvide katte RSPCA (og ligende internatet) man ser i tv, nævner det ved alle hvide katte de får ind og tester alle med det samme.


    Men det var da en hammer træls situation du står i trådstarter. Jeg vil også være lidt træt af det hvis det var mig. Men lad katten falde til og i skal lige lære og kende hinanden..og så må du se hvad der sker smiley


  • #28   4. jan 2015 Så er det godt, at undersøgelser viser, at det slet ikke er så slemt med døvhed og blå øjne, som de siger. smiley

  • IK
    IK Tilmeldt:
    jan 2009

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 9
    #29   4. jan 2015 Der er ikke noget der er slemt smiley Det er bare sådan at rygtet går.

  • #30   4. jan 2015 En døv kat kan stadig mærke vibrationer i gulvet. Min veninde har en døv kat, og hun kalder på den ved at stampe 2 gange i gulvet. smiley hun har så også nogle tegn til den, fx. En flad hånd betyder "mad", en knytter hånd betyder "vand" etc. smiley

  • #31   4. jan 2015 Tak for alle jeres venlige kommentarer og gode råd. Jeg ser stadigvæk tiden an. Min gamle kat kunne jeg tale til og så svarede den og det savner jeg rigtigt meget. Måske vil tingene ændre sig, når vi begge lærer hinanden lidt bedre at kende. Det er bare sådan en øv-start på det hele, fordi jeg går og er vred og frustreret over at være blevet snydt på den måde. Det er jo på ingen måde kattens skyld og lige nu har fokus bare været rigtigt meget på den døve del, frem for resten af katten. Nu må jeg se hvordan de næste dage går og hvad det hele ender med. Hovedsagen er at katten bliver behandlet bedst muligt, på den ene eller den anden måde.

  • #32   4. jan 2015 Det er jo ikke sikkert at fordi du får en hørende kat at den vil svare igen som din gamle kat gjorde det, det er ikke alle katte der gør det. Har selv tre katte og den ene kan man altid tale med og få svar, den anden gider tale med mig nogen gange og den sidste gider ikke tale med mig, så der er stor forskel. Giv det nogen uger og se om ikke du kommer til at elske det lille "bæst" betingelsesløst smiley ellers må du se om du kan finde en ny familie til den lille.


  • #33   4. jan 2015 lad være med at sammenligne. for du får ikke din gamle kat tilbage. det må du altså huske på
    selv om at din kat ikke var døv, så var det jo ikke sikkert at den ville "snakke" med dig.
    jeg har 16 og det er faktisk kun et par stykker som "snakker". Skal man have en som er god til at snakke så skal man vælge noget med siamsere i.

    min døve kat Tille har ingen problemer - andet end hun ikke kan hører. jeg bruger det med at trampe i gulvet.nu har hun været døv i et års tid, og det fungere fint - selv en flytning har hun været igennem. ja i starten "snakkede" hun meget indtil hun fandt ud af hvor vi var.


  • #34   4. jan 2015 prøv evt at google

    (Farve)Genetik hos katte
    Ole Amstrup


    her står der netop at der er stor risiko for at en hvid kat med blå øjne er døv.


  • #35   4. jan 2015 Anja, som sagt har alle hvide katte et gen for døvhed. Blå øjne eller ej. smiley

  • #36   4. jan 2015 nappet fra ole amstrup (artikel fra jyrak) side 27

    Der er en sammenhæng mellem den blå øjenfarve og døvhed, så blåøjede katte har større
    risiko for at blive døve end katte med normalt pigmenterede øjne. Det er altså ikke et gen, der
    kontrollerer døvhed eller øjenfarve – begge dele styres af variationen af genet for den dominante
    hvide. Døve katte kan have blå øjne eller normaltfarvede øjne eller være odd eyed –
    men der er en større hyppighed af døve katte eller katte med nedsat hørelse hos katte med et
    eller to blå øjne.


  • #37   4. jan 2015 Har skam googlet det, efterfølgende, men det kan jeg jo ikke rigtigt bruge til noget. Nu er det ligesom for sent & jeg anede intet om det før. Jeg anede heller ikke at min gamle kat ville få cancer, at katte i det hele taget kunne få den l*rtesygdom. Jeg elsker katte, men har ikke en universitets grad i at have kat, desværre. Det er ikke for at lyde arrogant på nogen måde, blot for at fortælle at jeg ikke ville ane hvilke ting man skulle være forberedt på, med en huskat. Jeg sætter min lid til at min dyrlæge har styr på alle sygdommene.
    Nå, men her til aften lå katten forholdsvis længe hos mig, mens jeg så fjernsyn. Det var rart at mærke & jeg håber at dens væsen kan få mig til at glemme problemet med hørelsen, om end jeg stadigvæk synes det har mange aspekter også i det lange løb. Det er ikke just nemt at være katte-ejer, men jeg prøver det bedste jeg kan.


  • #38   4. jan 2015 jeg kan berolige dig med at man lærer så længe man lever - heldigvis smiley
    jeg har som sagt Tille som blev døv sidste år. Og jeg snakker stadig med hende, som før hun blev det. Man skal bare lidt få hendes opmærksomhed først. For nu har nemlig altid været en af dem af min som snakker med en.
    Hun er 10 år gammel, og har faktisk taget det meget roligt at blive døv.
    ja man skal lige tænke sig om når man kommer i nærheden af den, med mindre den lige ligger på gulvet. I starten vil man komme til at gøre den bange, mere end en gang. Også selvom at man ikke vil.
    i dag mærker vi ikke at Tille ikke hører. ja hun snakker lidt højere end normalt, men det er mest når hun ikke lige kan finde os.

    fordele: ja man behøver ikke at bekrymmer sig om nytårsaften. for de hører ikke en pind smiley

    jeg har selv været turen igennem med en kat med kræft. først fik hun modermærkekræft, og året efter lymfekræft. Og det er virkelig noget hø... jeg valgte at få en anden dyrlæge ud, og derfor fik jeg min kat i 1½ år mere end min egen dyrlæge kunne give.


  • #39   4. jan 2015 At den miaver en del om natten, kan man kun håbe på går over, men ellers gør du det rigtige i at ignorer den.Bliver det for slemt kan et par ørepropper måske hjælpe i overgangen.

    Når nu du giver den en chance for at falde til, så finder du jo også ud af, det særlige ved denne kat (udover døvheden) og så får I også jeres måder at være sammen på osv.
    Uanset hvad, kan man jo ikke sammenligne, men bare elske dem som de særlige væsner de er smiley


  • #40   4. jan 2015 Anja, det er vist også det, jeg har skrevet? At der er en lille overvægt af katte med blå øjne, der er døve?

    smiley


  • #41   5. jan 2015 Thomas nej set er ikke nemt at være katte ejer, men det er en gave at få lov til at være en del af sådan et lille væsens liv smiley
    Man kan ikke vide alt på forhånd men så er det jo godt at vi kan lære hen af vejen af de stød vi får.

    Jeg håber får jer begge at kattens væsen vil tage overmagten så døjede bliver noget du kan leve med smiley


  • #42   5. jan 2015 Og derpå fulgte så desværre endnu en nat, hvor jeg kun har fået 4-5 timers søvn. smiley Nu må jeg indrømme, at jeg synes det sjove er ved at gå af, for jeg kan ikke fungere uden min nattesøvn og jeg føler slet ikke at jeg er i stand til at kommunikere med katten. Det her bli'r en lang dag.

  • #43   5. jan 2015 Jeg kommer lige til at tænke på om den er neutraliseret? ellers kan det også være derfor den miaver meget. Den kat vi havde der var døv larmede også meget de første uger vi havde den, så var det som om den fandt rytmen i hjemmet og så sov den fint om natten. Vil da også sige at mange med hørende katte har problemer med at katten miaver og tumler rundt den halve nat. Det sker også at vi bliver vækket om natten især hvis vi har glemt at fylde madskålen op inden sengetid. Husk at katten altid skal have tørfoder stående og at du meget gerne må give den vådfoder hver dag evt inden du går i seng så den lære at vådfoder betyder godnat.

  • #44   6. jan 2015 Den er neutraliseret, ja og jeg fylder også godt op med mad inden sengetid.

  • #45   6. jan 2015 Har den adgang til hvor du sover???
    Tænker at hvis det er fordi den ikke kan finde dig om det så var fordi du lukkede døren til soveværelset, men det kan jo også blot Være for at få opmærksomhed og så er det vigtigt ikke at give den det på uønskede tidspunkter, for så virker det jo.


  • #46   6. jan 2015 Jeg har ingen dør ind til mit soveværelse, så den kan sagtens finde mig og jeg ignorerer også fuldstændigt støjen, netop for ikke at gøre det værre.

  • #47   7. jan 2015
    jeg har en døv kat. der er ikke de store hensyn, ud over at den er indekat.
    og ja, de miaver højere end andre, da de ikke kan høre det.

    men mht larm om natten, tror jeg ikke at det har noget at gøre med at den er døv.
    mange katte er aktive sent om aftenen/natten.
    har du prøvet at lege med den inden du går i seng? sådan at den har brugt sin energi?
    ved mine tre katte er der meget mere ro, hvis jeg lige leger/motionere dem om aftenen.

    og iøvrigt, så kan den døve ikke lide mørke, så jeg har en natlampe til hende. det har gjort hende roligere.


    profilbillede
Kommentér på:
Døv kat, hvad gør man?

Annonce