{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.037 visninger | Oprettet:

baby er død {{forumTopicSubject}}

Det var så uvirkeligt. Hele morgenen var hun så glad og kælen. Hun fik et kys og et kram inden jeg lukkede hende ud, for at lade hende gå sin sædvanlige runde omkring gården.

Da hun ikke var kommet tilbage efter to timer, gik jeg ud og kaldte på hende. Hun svarede mig inde fra en mindre samling af træer, og kom kravlende ud på græsplænen mod mig. Det syn glemmer jeg aldrig.
Det var så frygteligt. Blodspor efter hende, sår og afrevet pels…
Jeg kan ikke holde ud at tænke på det! Og jeg har ingen anelse om, hvad der har kunnet skade hende sådan. Måske en ræv, måske en omstrejfende hund? Jeg har bare hverken set eller hørt noget.

Hun lå i mine arme og spandt, imens hun gned sit hoved imod min hals.
At hun vendte tilbage til mig, efter at være blevet så kvæstet må være det højeste udtryk for hengivenhed, det største udslag af tillid. En selvovergivelse jeg bilder mig ind der betød: ”Jeg kæmpede mig tilbage fordi jeg hørte din stemme. Du skulle ikke leve i uvished.”

Det var så frygteligt. Hun var blevet revet bort fra det glade, tillidsfulde liv – hjælpeløs, og døende.
Men jeg så ingen fortrydelse i hendes øjne. Kun en ejendommelig ro. Som om hendes livsgnist slukkedes i det øjeblik hun vidste, at hun ikke kunne overleve.

Det var så uvirkeligt da hun døde i mine arme. Det skete få sekunder efter jeg forsigtigt havde løftet hende op, men det føltes som en evighed.

Nu ligger hun i en lille kasse ved siden af mig, indhyllet i det lagen hun elskede at sove på. De andre katte har snust til hende, og derefter kigget på mig. De får ikke lov at komme ud mere, selvom de gerne vil. Ikke før dét der slog Baby ihjel er blevet fjernet.
Jeg har grædt, men lige nu er jeg helt kold. Ingen følelser, helt tom. Min lille baby er død…

I kan bebrejde mig alt, men i vil aldrig kunne bebrejde mig mere end jeg selv gør. Jeg sletter Baby fra min profil i morgen. Indtil da vil jeg kigge billederne igennem, og mindes hvor smuk og levende en kat hun var. Jeg elskede hende sådan…


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  baby er død
  • #2   28. sep 2006 Puuuha, hvor gør det ondt at læse.. Jeg må tilslutte mig Rikke S, jeg fik også helt gåsehud.
    Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun kæmpede sig tilbage til dig - hun ville være hos dig, hvor hun vidste alt var trygt. Du har virkelig været den mest betydende del for hende - det er soleklart.

    Jeg vil tænde et lys for hende i aften.
    Godt du har de dejlige minder, om din dejlige Baby.

    Trøstekrammer herfra.


  • #3   28. sep 2006 Hvor er det synd. Både for dig og Baby. Jeg kom til at græde da jeg læste dit indlæg. Min morgen startede skidt, med en kat der i nat havde taget turen ud af vinduet, to etager ned.
    Men et tjek hos dyrlægen gjorde det klart at hun heldigvis ikke er kommet alvorligt til skade.

    Og så sidder jeg her og læser om din stakkels smukke mis, der er sovet ind i dine arme.
    Og tænker, hvorfor kunne du ikke have været ligeså heldig som mig.

    De varmeste tanker ti dig,

    Knus Stinne


  • #4   28. sep 2006 Årh hvor er jeg bare ked af at hører hvad der er sker med din dejlige baby, Men hvor er et godt hun fik kæmpet sig hjem til dig og fik en tryk afsked i dine arme.

    Jeg føler virkelig med dig søde, kan godt forstå du har tudet og det er også det bedste måde at bearbejde det der er sket med baby...

    Sender dig en stor krammer...

    Naja


  • #5   28. sep 2006 Åhh nej Michelle din stakkel, jeg kan slet ikke forstille mig hvor hårdt det må være for dig. Men hvor er jeg glad for hun døde i dine trygge arme og ikke alene uden for.

    Jeg tænder et lys for Baby i aften.

    vi føler med dig.

    Knus Nadja


  • #6   28. sep 2006 føler med dig det er en hård omgang du har været igennem....

    kæmpe krammer her fra


  • #7   28. sep 2006 Åh nej altså... sidder helt og kommer til at græde af den historie... det er virkelig enhver katteejers mareridt...

    Utroligt hun fik kæmpet sig hjem til dig, inden hun døde. Jeg føler virkelig med dig...

    Trøstekram herfra.


  • #8   28. sep 2006 Åh nej - sender et trøstekram........

    Tænd et lys for din dejlige lille baby her: (link fjernet)


  • #10   28. sep 2006 Hvor er det trist.
    Mange varme tanker til dig.


  • #12   28. sep 2006 Mange tak for jeres trøst og varme ord. Det hjælper at vide, at man ikke er alene i en sådan situation.
    Jeg har gået rundt i en tåge lige siden, og har endnu ikke kunnet lade nogen begrave hende.
    Bare tanken om, at hun skal ligge dér alene i den kolde jord gør simpelthen for ondt..

    Endnu engang: Jeg kan slet ikke udtrykke hvor glad jeg er for jeres støtte. Jeg kunne aldrig have bedt om mere, end det i har givet mig.


  • #13   28. sep 2006 Sikke en forfærtelig historie, jeg sidder og får helt tåre i øjnene.. jeg håber virkelig og du klare det, for det er svært at miste en af sine elskede katte..

  • #14   28. sep 2006 Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Sidder med tårerne trillende ned af kinderne, og kan kun føle dybt dybt med dig. - Og alligevel kan jeg slet slet ikke, for den følelse du må have lige nu, den smerte du har, den kan man kun have når man oplever hvad du lige har været igennem!
    Det er bare sådan noget ingen drømmer om vil ske, og hvad vi alle sammen frygter.
    Din Baby kom til dig, og du var lige hvad hun havde brug for! - Jeg kan ikke forestille mig en smukkere kærlighedserklæring fra hende end det!! Er sikker på at du var hvad hun behøvede for at kunne give slip...
    *stor varm og medfølende krammer*


Kommentér på:
baby er død

Annonce