{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
957 visninger | Oprettet:

Kattefoder {{forumTopicSubject}}

Hej alle,

Min lille hankat Ib er 6 måneder gammel og han er sindsygt glad for at lege og spise. Han er virkelig social og dejlig, men jeg er usikker på hvad for noget slags mad han skal have? han er jo næsten voksen, også alligevel ikke? lige nu køber jeg mad hos https://www.gilpa.dk/kattemad, men jeg er usikker på om det er det bedste for ham. Hvad køber i til jeres unge hankatte?

mvh,


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kattefoder
  • #1   8. maj 2019 Det du bruger ser egentlig ret godt ud smiley
    Mine får kun vådfoder (da det er sundere) og råfoder.
    Det er en god idé også at give vådfoder da katte normalt ikke er særlig gode til at drikke, og det er sundere end tørfoder (man kan få næsten 100% kød i vådfoder)


  • #2   8. maj 2019 Jeg kender ikke det foder, men det vigtige er, at katten er en kødæder og derfor skal have mest kød.

    Her ved os får de vådfoder morgen og aften, alt det de kan spise, og så har de fri adgang til voksen- og killingefoder.

    Din kat behøver ikke killingefoder, så længe foderet indeholde mindst 20% fedt og mindst 30% protein fra kød.

    Mine går i voksenfoderet, når de er 8 uger gamle. smiley


  • #4   9. maj 2019 Det var da en virkelig spidsfindig indpakket reklame. Men det er selvfølgelig en super smart måde til at få folk til at klikke på et link.

    "Markus" har profiler på praktisk talt alle gallerier som kommerciel blogger. Men profilerne er ikke ægte. Det er snedigt, at det er designet således, at profilerne ligefrem har fået en kort personbeskrivelse, for at fremstå mere troværdigt. Men det er simpelthen en fornærmelse af brugernes intellekt, at I, Bazoom, ikke engang gider gøre profilteksterne harmonerende og konsekvente. Desuden er det irriterende åbenlyst, at profilbilledet er et stock-foto.
    Det er vist ikke nødvendigt at minde jer, Bazoom, om, at skjult reklame ikke er lovligt. Jeg ved, at I allerede har flere verserende sager. Nu er foderreklamer ret uskyldige ift hvad I ellers reklamerer for, men det ændrer ikke på, at jeres reklameformer er dybt uetiske og udformede i direkte strid med lovgivningen.

    Et udpluk af profilteksten for Markus Børsting Nilausen på de andre gallerier:

    Kattegalleri:
    "Mit navn er Markus og jeg er stor katteentusiast. Jeg har altid haft kat som lille, da jeg boede hjemme og har altid elsket katte. I dag bor jeg i et hus i Slagelse sammen med min kæreste. Vi har lige nu en kat, Mille på ca. 5 år."

    Babygaller:
    "Hej, mit navn er Markus. Jeg er 29 år og bor i Kolding sammen med min kone, Marianne og to børn. Vi har en søn, Julius, på knap tre år og vores datter Sofia på et halvt år. Til daglig arbejder jeg som folkeskolelærer og min kone er sygeplejerske."

    Lastbilgaller:
    "Mit navn er Markus Nilausen. Til dagligt læser jeg ved Aarhus Universitet. Når jeg ikke har hovedet nede i bøgerne eller sidder til forelæsning, så kører jeg lastbil for et lille firma her i Aarhus.
    Jeg ved endnu ikke hvad jeg vil i fremtiden, men jeg nyder hvert fald at køre lastbil, så det er hvert fald en af mine muligheder. Jeg interessere mig meget for hele processen bag at bygge en lastbil, da min roomie Nikolaj er uddannet mekaniker."

    Boliggalleri:
    "Hej alle,
    Jeg er en dreng på 26 og til daglig læser jeg på Aarhus Universitet, hvor jeg også bor. Jeg kommer oprindeligt fra Randers, men flyttede til Aarhus for efterhånden 4 år siden.
    Jeg bor til leje hos en af mine kammerater her i Aarhus, men dog er dette ikke fast. Derfor har jeg i håb om at kunne finde en mere fast bolig oprettet denne profil."


  • #5   9. maj 2019 smiley
    Mette, du er for sej, wow!
    Og sikke noget svineri smiley


  • #6   9. maj 2019 Haha, tak, Ida. smiley

    Jeg er også bruger på Hestegalleri, hvor Bazoom virkelig har haft nogle meget usmagelige reklamer med jævne mellemrum, så jeg er nok noget opmærksom på det. Der var bare noget ved det her indlæg, som virkede uldent - og ganske rigtig. Selvfølgelig er reklamer OK, jeg er helt med på, at det er et vilkår for sitet - men måden det gøres på er, som du skriver, noget svineri. smiley


  • Janne.*
    Janne.* Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 17 Følgere: 151 Katte: 6 Emner: 163 Svar: 3.365
  • #8   9. maj 2019 Jeg må inddrømme, at jeg har anmeldt profilen for at sprede reklame og udgive sig for en fiktiv person.

  • #9   9. maj 2019 Øv for den smiley

  • #10   9. maj 2019 Hvor er det bare øv, at nogen ødelægger det herinde.
    Igår var der også en, som spurgte om foder til sin kat, under overskriften "Tynd kat". Både dkkorat og Susanne kommenterede også i tråden, som var oprettet af en bruger, der kaldte sig Fancy Face og som handlede om, at hun gav sin kat foder til voksne og seniorkatte. Lige efter jeg havde kommenteret, så var tråden slettet. Hun havde spurgt efter navn og gerne link til godt foder. Jeg skrev bare nogle navne på foder, både korn-kartoffelfrie, kornfrit og ikke kornfrit foder, alle med høj protein- og fedt procent. Jeg lagde faktisk ikke mere i at tråden blev slettet end, at jeg var lidt irriteret over at have spildt min tid, men nu tænker jeg, om der var andet i det. Måske en reklame, som ikke lykkes fordi jeg nævnte en masse andre foder-navne?
    Har faktisk også bemærket at få en del følgere herinde, som hverken har profiltekst eller katte. Det er måske ikke mærkeligt, men har I andre også det?


  • #11   9. maj 2019 Det er rystende og ikke mindst uforskammet af "Markus"!!

  • #12   9. maj 2019 Li Lot den slags sker tit, og ja det gør at man ikke altid flyver med et svar, men som regel må man tro på, at det kan betale sig at svare.

  • #13   11. maj 2019 Det er (desværre) ikke blot en person, der har oprettet sig for at reklamere. Det er Bazoom selv, altså dem der ejer gallerierne, der opretter sådanne annoncer/reklamer (selvfølgelig købt udefra). Man kan se på profilen, at "Markus" er kommerciel blogger, hvilket sådan set bare betyder, at det er en reklame-profil oprettet af Bazoom selv. Derfor gør det desværre ingen forskel at anmelde "brugeren" til siden selv. Det eneste, der er at gøre for at hindre det, er at anmelde til forbrugerombudsmanden. Det har jeg (og en del andre) tidligere gjort. Siderne blev solgt for et par års tid siden og siden da er reklameringen blevet tiltagende uetisk og ja, decideret lovstridig.

Kommentér på:
Kattefoder

Annonce