Min kat er dødsens syg af stress {{forumTopicSubject}}

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Min snart 9-årige huskat lider af meget alvorlig stress. Hun har altid været en meget sart kat og meget sky overfor fremmede mennesker. For omkring 5 år siden begyndte det at gå galt. Hun plukkede hår af sin mave, så hun blev helt bar. Så fik hun prednisolon (Hydrokortison) piller af dyrlægen, da han sagde det slyldtes stress. De hjalp meget, og hun blev også roligere i en periode. Efter nogen tid blev hun dog syg af dem, fik meget dårlig mave og blev helt apatisk, så jeg stoppede med pillerne. Da overboen flyttede væk med sine to katte, blev det bedre igen.
Så begyndte hun at sulte sig her i efteråret 2007, ville intet spise og tabte sig et kilo i løbet af en uge. Grunden til at jeg ikke opdagede det før der var gået en uge, er at vi også har to andre katte, så jeg ikke lige kan vide hvem der har spist hvad fra skålen.
Vores ene kat som er orientaler har løbet meget rundt efter Kitten, som hun hedder, og vi har gjort meget for at stoppe ham, da det stresser hende meget, Han vil bare lege, men det gider hun ikke.

I forbindelse med hendes vægttab, begyndte je gat give hende noget dåsefoder, for at få hend etil at spise noget. Og så gik jeg selvfølgelig til dyrlæge, han undersøgte hende for alle sygdomme, og der var intet af finde.
Da hun før havde haft nogle tandproblemer, endte han med at bedøve hende og trække yderligere 3 tænder ud, da han mente de kunne have generet hende, da tandhalsene på disse var meget høje.
Efter den tur fik hun vådfoder i starten, da hun skulle hele.
Det skal lige siges, at da dyrlægen tog blodprøver på hende, var det med meget besvær. Hun skule være vågen sagde han, da det var nemmere at få blod ud i vågen tilstand. Men hun er jo en angst kat, så det havde været et helvede for alle parter, og de måtte give hende maske over hovedet og holde hende meget fast med handsker osv. For hende har det føltes som totrur, uden tvivl, da så tænderne skulle fjernes efter blodprøven sked og tissede hun af skræk i transporteren på vej til dyrlægen.
SIden har hun været urenlig - hun har skidt på gulvet siden efteråret 2007. Hun nægter desuden af indtage tørfoder, men vil kun spise whiskas med rødspætte, hvis ikke hun får det sulter hun sig, og sidder og miaver dagen lang ved truget.
Jeg har haft hende hjemme hos en ven i 10 dage, for nogle måneder siden, for at tjekke om det kun skyldtes stress, og der blev hun helt rask med det samme, spiste tørfoder, gjorde alt på bakken osv.
Han havde desværre ike mulighed for at have hende boende permanent, så jeg måtte hente hende hjem igen. Efter en uges tid hjemme igen, begyndte det hele forfra. Hun ville kun have vådfoder, og sked overalt. For nylig har hun indimellem løbet rundt i hele huset mens hun sked meget tynd mave, det har været et helvede. Maden er nu begyndt at passere ufpordøjet igennem hende. Det er så frygteligt. Hun giver også nervespjæt fra sig indimellem og kryber rundt, når hun bevæger sig rundt i hjemmet.
Nu er hun så igen hjemme hos den samme ven for en tid, det gik godt de første par dage, men hun stoppede igen med at spise. Jeg kom derud i går med noget whiskas i tilfælde af at hun lignede et skelet, det gjorde hun, så jeg blandede tørfoder med whiskas for at få hende til spise. Hun spiste så med vellyst, men i dag har hun så skidt tyndt på hans gulv. Jeg ved udmærket at whiskas ikke er optimalt, men bedre end sultedøden er det i hvert fald. Jeg tror ikke det er maden hun bliver syg af, men at hendes dårlige mave udelukkende skyldes stress. Det er bare blevet så slemt nu og har varet så lang tid, at det hænger ved, også nu hvor hun er hos min ven.
Undskyld hvis dette bliver lidt langt, men jeg synes det er vigtigt at få det hele med, da dette handler om hvorvidt vi overhovedet skal fortsætte med at holde liv i en kat der åbenlyst har det så dårligt.
Dyrlægen sagde at jeg ikke kunne få noget beroligende til hende men skulle ringe til en kattepsykolog. Det synes jeg er simpelthen for dårligt. Vi taler her om en alvorligt syg kat, og jeg har jo prøvet Feliway i lange baner osv. Jeg har haft katte i mange år, og kan godt skelne psykiske ubalancer fra en alvorlig tilstand som Kitten befinder sig i.
Nu har jeg ringet til en anden dyrlæge, og fået en tid fredag. De virker rigtig søde og forstående, og siger hun evt, kan få lykkepiller, hvordan jeg så skal få dem i hende er spørgsmålet.

Jeg vil så gerne spørge jer herinde, hvad i synes det rigtige ville være? Måske vil dyrlægen anbefale mig at give hende fred, når han ser hvor tynd hun er, måske at vi skal forsøge med alle mulige behandlinger, og måske virker de ikke.
Jeg kan desværre ikke finde et andet hjem til hende, da ingen vil have en 9-årig huskat, som er reserveret, har dårlge nerver osv.
Jeg elsker alle mine tre katte, og har det meget svært med dette her. Flere siger det nok er bedst at hun får fred, men det er mennesker som jeg ved ikke bryder sig om katte så det har jeg svært ved at lytte til.
Jeg er meget fortvivlet over dette, og aner ikke hvad jeg skal gøre.