{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
6.757 visninger | Oprettet:

Ida H
Ida H
Tilmeldt:
17. nov 2007
Følger: 1 Katte: 2 Emner: 4 Svar: 40

Min kat er dødsens syg af stress {{forumTopicSubject}}

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Min snart 9-årige huskat lider af meget alvorlig stress. Hun har altid været en meget sart kat og meget sky overfor fremmede mennesker. For omkring 5 år siden begyndte det at gå galt. Hun plukkede hår af sin mave, så hun blev helt bar. Så fik hun prednisolon (Hydrokortison) piller af dyrlægen, da han sagde det slyldtes stress. De hjalp meget, og hun blev også roligere i en periode. Efter nogen tid blev hun dog syg af dem, fik meget dårlig mave og blev helt apatisk, så jeg stoppede med pillerne. Da overboen flyttede væk med sine to katte, blev det bedre igen.
Så begyndte hun at sulte sig her i efteråret 2007, ville intet spise og tabte sig et kilo i løbet af en uge. Grunden til at jeg ikke opdagede det før der var gået en uge, er at vi også har to andre katte, så jeg ikke lige kan vide hvem der har spist hvad fra skålen.
Vores ene kat som er orientaler har løbet meget rundt efter Kitten, som hun hedder, og vi har gjort meget for at stoppe ham, da det stresser hende meget, Han vil bare lege, men det gider hun ikke.

I forbindelse med hendes vægttab, begyndte je gat give hende noget dåsefoder, for at få hend etil at spise noget. Og så gik jeg selvfølgelig til dyrlæge, han undersøgte hende for alle sygdomme, og der var intet af finde.
Da hun før havde haft nogle tandproblemer, endte han med at bedøve hende og trække yderligere 3 tænder ud, da han mente de kunne have generet hende, da tandhalsene på disse var meget høje.
Efter den tur fik hun vådfoder i starten, da hun skulle hele.
Det skal lige siges, at da dyrlægen tog blodprøver på hende, var det med meget besvær. Hun skule være vågen sagde han, da det var nemmere at få blod ud i vågen tilstand. Men hun er jo en angst kat, så det havde været et helvede for alle parter, og de måtte give hende maske over hovedet og holde hende meget fast med handsker osv. For hende har det føltes som totrur, uden tvivl, da så tænderne skulle fjernes efter blodprøven sked og tissede hun af skræk i transporteren på vej til dyrlægen.
SIden har hun været urenlig - hun har skidt på gulvet siden efteråret 2007. Hun nægter desuden af indtage tørfoder, men vil kun spise whiskas med rødspætte, hvis ikke hun får det sulter hun sig, og sidder og miaver dagen lang ved truget.
Jeg har haft hende hjemme hos en ven i 10 dage, for nogle måneder siden, for at tjekke om det kun skyldtes stress, og der blev hun helt rask med det samme, spiste tørfoder, gjorde alt på bakken osv.
Han havde desværre ike mulighed for at have hende boende permanent, så jeg måtte hente hende hjem igen. Efter en uges tid hjemme igen, begyndte det hele forfra. Hun ville kun have vådfoder, og sked overalt. For nylig har hun indimellem løbet rundt i hele huset mens hun sked meget tynd mave, det har været et helvede. Maden er nu begyndt at passere ufpordøjet igennem hende. Det er så frygteligt. Hun giver også nervespjæt fra sig indimellem og kryber rundt, når hun bevæger sig rundt i hjemmet.
Nu er hun så igen hjemme hos den samme ven for en tid, det gik godt de første par dage, men hun stoppede igen med at spise. Jeg kom derud i går med noget whiskas i tilfælde af at hun lignede et skelet, det gjorde hun, så jeg blandede tørfoder med whiskas for at få hende til spise. Hun spiste så med vellyst, men i dag har hun så skidt tyndt på hans gulv. Jeg ved udmærket at whiskas ikke er optimalt, men bedre end sultedøden er det i hvert fald. Jeg tror ikke det er maden hun bliver syg af, men at hendes dårlige mave udelukkende skyldes stress. Det er bare blevet så slemt nu og har varet så lang tid, at det hænger ved, også nu hvor hun er hos min ven.
Undskyld hvis dette bliver lidt langt, men jeg synes det er vigtigt at få det hele med, da dette handler om hvorvidt vi overhovedet skal fortsætte med at holde liv i en kat der åbenlyst har det så dårligt.
Dyrlægen sagde at jeg ikke kunne få noget beroligende til hende men skulle ringe til en kattepsykolog. Det synes jeg er simpelthen for dårligt. Vi taler her om en alvorligt syg kat, og jeg har jo prøvet Feliway i lange baner osv. Jeg har haft katte i mange år, og kan godt skelne psykiske ubalancer fra en alvorlig tilstand som Kitten befinder sig i.
Nu har jeg ringet til en anden dyrlæge, og fået en tid fredag. De virker rigtig søde og forstående, og siger hun evt, kan få lykkepiller, hvordan jeg så skal få dem i hende er spørgsmålet.

Jeg vil så gerne spørge jer herinde, hvad i synes det rigtige ville være? Måske vil dyrlægen anbefale mig at give hende fred, når han ser hvor tynd hun er, måske at vi skal forsøge med alle mulige behandlinger, og måske virker de ikke.
Jeg kan desværre ikke finde et andet hjem til hende, da ingen vil have en 9-årig huskat, som er reserveret, har dårlge nerver osv.
Jeg elsker alle mine tre katte, og har det meget svært med dette her. Flere siger det nok er bedst at hun får fred, men det er mennesker som jeg ved ikke bryder sig om katte så det har jeg svært ved at lytte til.
Jeg er meget fortvivlet over dette, og aner ikke hvad jeg skal gøre.


Kommentarer på:  Min kat er dødsens syg af stress
  • #1   11. jun 2008 Nu siger jeg det altså helt ærligt og uden omsvøb, jeg håber du kan tage det og ikke blive fornærmet.

    Afliv hende.

    Det er simpelthen synd for hende at være i live.

    Hun skulle have været aflivet for længe siden, og jeg synes det er på tide du indser det.

    Hilsen Dorte, der simpelthen har det helt skidt over at at den kat ikke for længe siden har fået fred.


  • #2   11. jun 2008 Ida H. Jeg er enig, og jeg tror du egentlig også selv er nået frem til samme konklusion. Du har gjort meget og kan ikke hjælpe hende mere. Hun lider, og du lider med hende. Lad hende få fred.
    -Og ja ved det er en tung beslutning, men den må vi sommetider tage.


  • #3   11. jun 2008 Dorte Uden H : Ok, al respekt for at du siger det ligeud. Men det er jo først her i dag, at jeg har fundet ud af at hun ikke kan trives i et andet hjem heller. Sidste gang hun var hos min ven, blev hun jo helt rask. Jeg har også brugt meget tid på at prøve at finde et andet hjem til hende, men forgæves, og imellemtiden er det så blevet værre og værre.

  • #5   11. jun 2008 Lotte J. Tak for dit indlæg, nu kan jeg næsten ikke se tasterne for jeg begynder at græde, jeg elsker jo den kat, men jeg er meget glad for at I bakker mig op i den beslutning jeg nok bliver nødt til at tage på fredag. Jeg tror også at dyrlægen vil råde mig til at hun får fred.

  • #6   11. jun 2008 Tak til jer alle for jeres medfølende indlæg til mig, der er jeg meget glad for. Før jeg tager den endelige beslutning og kan leve med det, er det bare vigtigt for mig, at dyrlægen kommer til samme konklussion. Måske jeg skulle se om jeg kan få tid allerede i morgen, da det er hårdt at vente i uvished omkring det hele.


  • #7   11. jun 2008 Jeg håber dyrlægen er enig i, at din kat ikke skal lide mere,
    Trøstekrammer til dig.


  • #8   11. jun 2008 Mange Tak smiley
    Jeg skriver igen når jeg har været hos dyrlægen.


  • #9   11. jun 2008 Min holdning er at det kan aldrig være synd for et dyr at det er døt. Men i mange tilfælde kan det være synd det er i live.

    Du har prøvet et væld af ting gennem lang tid, hvor hendes livskvalitet har været ikke eksisterende. Er det værd at forsøge at byde hende endnu mere stress, piller dagligt (hvis hun skal ha lykkepiller) og mere flytten frem og tilbage (som medfører mere stress)?
    Jeg synes du skal give din kat en værdig afsluning og lade hende komme herfra med værdighed. Hun får sandsynligvis aldrig et godt liv, og så er det nok bedre for hende at det får en ende mens hun stadig har noget værdighed.


  • #10   11. jun 2008 Hej Ida.

    Føler meget med dig, det er aldrig sjovt at stå i en situation hvor ens dyrebareste kærligste eje har det så dårligt smiley

    Jeg havde verdens dejligste kat, Amalie, og hun var også igennem en del. Da hun så, næsten 8 år gammel, fik konstateret nyreproblemer også, måtte min mor og jeg træffe den hårde beslutning at hun skulle have fred. Der kan tit gøres en masse for katte, men uden nogen garanti. Vi synes ikke hun havde fortjent flere smerter.. operationer, piller osv.. uden at vide om hun blev rask igen..

    Så vi gav hende fred. Jeg savner hende stadig utrolig meget selvom det er omkring 4år siden.. Men føler stadig det er det rigtige valg vi tog dengang.

    Det er altid hårdt, meget.. men det er endnu hårdere at se sin lille guldklump lide.. smiley

    Hvis jeg var dig, ville jeg give hende fred nu.

    Tænker på jer,
    Kæmpe trøstekram fra Rikke & BS.. smiley


  • #11   11. jun 2008 Vil os sig afliv hende.. Det er det bedste for hende..

  • #12   11. jun 2008 øv sikke en træls en... synes det er synd for både dig og katten...
    puhaa...
    tror som nogle af de andre os har skrevet, at du måske selv inderst inde tænker at det er bedst for hende at få fred, men sikke en svær beslutning...
    trøstende tanke herfra


  • #13   11. jun 2008 Jeg har virkelig, ondt af dig.
    Det må virkelig være en smertefuld situation du er i.

    Det lyder som om du har gjort helt utroligt meget i forsøg på at hjælpe den stakkels mis, og for det får du al respekt og medfølelse fra mig.

    Men som den dyrlæge havde sagt, måske kunne en kattepsykolog hjælpe.. Det lyder som om det er det eneste du ikke har prøvet, så jeg synes du skal finde ud af hvem der er den bedste kattepsykolog, altså indenfor rimelig transportgrænse, og så give det et aller sidste forsøg.

    På den anden side, det er virkelig meeeeeget længe Kitten har været ulykkelig, og det er også rigtig trist og synd.

    Men jeg ville gøre et allersidste forsøg.


  • #14   11. jun 2008 Jeg er enig med Dorte H og de andre der mener katten skal aflives.

    Den kat har lidt længe nok nu, og når dyrlægen ikke kan finde noget fysisk sygdom som årsag til problemerne, er der desværre kun en vej.

    Lige til at begynde med, da jeg læste, at problemet forsvandt efter 10 dage hos en ven, tænkte jeg at den jo bare skal hen at bo et andet sted....med det går så heller ikke mere kan jeg forstå........

    Så giv den fred nu, jo før jo bedre.....selv om det er noget ØV at tage sådan en beslutning....men tæmk på, at det er det bedste du kan gøre for katten.


  • #15   11. jun 2008 Zabrina: Det er rigtigt at jeg ikke har prøvet en kattepsykolog, men jeg har har læst alt om stress hos katte og læst hvad kattepsykologer råder til når katte har stress. Og de kommer alle med de samme råd. Alt har jeg prøvet : ekstra kattebakker over alt i huset, Feliway, badriandråber, lukke hende alene om natten så hun kunne få fred der, fjernet Cato når han drillede hende osv. Jeg kan simpelthen ikke se hvad en kattepsykolog skulle kunne gøre når det er så slemt, råde til at finde et andet hjem til katten måske, det kan ikke lade sig gøre, desuden er hun så knyttet til mig, at jeg ikke kan forestille mig at hun vil blive glad et andet sted. Hos min ven kalder hun også meget på mig, selv om hun har været i bedring hos ham i begyndelsen.

    Jeg har også tænkt noget mere over det veterinærsygeplejersken sagde i dag om lykkepiller - de virker jo først om lang tid, hvis de overhovedet virker, der er bivirkninger, og måske dur de slet ikke til hende, og så igen hvordan skal jeg få dem i hende, for hun er meget svær med sådan noget. Jeg er godt klar over hvor dette bærer hen, det er bare så svært, men det hjælper rigtig meget at få opbakning fra jer herinde, tusinde tak for det.
    Jeg skriver som sagt igen så snart jeg har nyt om hvordan dette ender.
    Knuz Ida


  • #16   12. jun 2008 Så fik jeg fremskyndet min tid hos dyrlægen til i dag, da jeg ikke havde nerver til at vente til i morgen. Jeg kom ud til min ven som har passet hende, hun var endnu mere tynd, men blev lykkelig for at se mig - hun gned sig op af mig og mine hænder og spandt helt vildt, det gjorde mig bare endnu mere ked af det. Så satte hun sig op i hans vindueskarm i solen og kiggede op mod himlen, som om hun godt vidste hvor det bar hen - det var frygteligt. Hun var også helt anderledes hos dyrlægen end normalt, hvor hun er sur og kradser osv. Hun fandt sig bare i alt i dag, også at han kiggede tænder.
    Dyrlægen fik så hele historien, og sagde, at han ud fra hendes udseende mest hældte til nyresygdom, men som jeg sagde det fejler hun jo ikke da alt blev tjekket igennem i efteråret.
    Han kiggede hende i munden, og sagde at hendes tandkød så frygteligt ud, og at hun sandsynligvis havde smerter. Det vil så sige, at den anden dyrlæge som fjernede tre tænder på hende i efteråret har overset at alle hendes tænder var i så dårlig stand at de skulle ud, det er jeg faktisk ret sur over, for at sige det mildt, men der er så også en grund til at jeg i dag gik til en ny dyrlæge, men det er en længere historie.

    Men udover det, så sagde dyrlægen, at nogle katte bliver mere påvirket af de dårlige tænder end andre. Han mener kun vi skal give hende en chance hvis hendes underlige adfærd udelukkende skyldes tænderne. Det kan jeg kun tilslutte mig.
    For at finde ud af om det er tænderne, gav han hende en indsprøjtning med hydrokortison og en med penicillin, og så skal jeg give hende penicillin i pulverform i en uges tid.
    Det skulle tage smerterne og infektionen i tænderne, således at hvis det udelukkende er tandsmerter der har givet hende stress og spisevægring, så skal hun begynde at ændre adfærd i løbet af nogle dage.
    Hvis det så virker og hun spiser, bliver renlig osv. så er det ud med alle tænder.
    Der er jo ingen grund til at trække samtlige tænder ud, flere smerter for katten, det er også meget dyrt osv. hvis det ikke hjælper overhovedet. Og desuden tør han slet ikke lægge hende i narkose når hun er så tynd.
    Jeg håber, men må indrømme at jeg er meget i tvivl, om dette virker. Som dyrlægen sagde, så kan man sige hun har fået en ekstra chance i dag, så hvis det ikke dur, har vi gjort hvad der kunne gøres. På den måde vil jeg også bedre kunne leve med den tunge beslutning der muligvis skal tages om en uges tid.




  • #17   12. jun 2008 Jeg krydser selvfølgelig mine fingre for at det hjælper at "ordne" hendes tænder.

    Men jeg undrer mig.

    Hvordan kan en kat spise hvis den ingen tænder har?

    Skal den så kun have blødt dåsemad fremover?

    Den kan vel ikke spise tørfoder, uden tænder?


    Hilsen Dorte, der lige er nysgerrig.


  • #18   12. jun 2008 hvis jeg ikke selv havde 4 katte og 2 hunde havde jeg med glæde taget hende jeg føler med dig men den kat er nødt til at få fred nu!
    den får også stress af at komme til endnu et nyt hjem det er trods alt en pæn alder den har.. og du har gjort alt hvad du kunne og jeg tror ikke en kattepsykolog ville hjælpe da det nok skulle være prøvet for længe længe siden men al respekt for du tar dig af katten da der er mange der ikke gør

    trøstekrammer herfra


  • #19   12. jun 2008 Ida H, åh nej, snøft altså ;'( , for en forfærdelig situation. Ud fra dine indlæg, fornemmer jeg, at du holder meget af din kat, og jeg føler så inderligt med både dig og katten.
    Når dyrlægens besked var, som den var, i dag, forstår jeg virkelig godt at du vil give katten en chance. Jeg krydser fingre og tæer for at behandlingen fører til mirakuløs bedring (men burde hun egentlig ikke også have noget smertestillende?).
    Hvis det bliver nødvendigt at tvinge piller i hende hver dag, så synes jeg, at det sammenholdt med de andre problemer hun har, vil være bedre at give hende fred. Synd hvis hun skal udsættes for det overgreb hun nok vil opleve ved at få piller.

    Som nævnt, jeg krydser alt hvad krydses kan, for at din kat må få et godt otium.



  • #20   12. jun 2008 Dorthe uden H, jeg har ikke selv erfaring med tandløse katte, men har hørt om flere katte, der har fået trukket alle tænderne ud. Deres gummer bliver hårde efter et stykke tid, og så kan de godt spise tørfoder.

  • #21   12. jun 2008 Tak for jeres indlæg. smiley
    Forsøger lige at besvare alle spørgsmål i samme indlæg og håber jeg får det hele med, ellers bare spørg igen.
    Dyrlægen siger at hun sagtens vil kunne tygge uden tænder, da kattes gummer er stenhårde, hun vil sågar kunne spise tørfoder uden problemer, og jeg har faktisk også tidligere læst om at det skulle være problemfrit. Så derfor hvis der blir bedring er det klart værd at foretage indgrebet.
    Angående smertestillende, så tager hydrokortisonen smerterne da det virker på hendes smertecenter i hjernen. Penicillinen virker også på smerterne da det tager infektionen i tandkødet, men begge dele skulle altså virke over nogle dage fra nu, så derfor er der intet andet at gøre end at vente.
    Angående at tvinge piller i hende, så drejer det sig kun om penicillin i løbet af den kommende uge, og i pulverform i vådfoder, så det blir hun ikke belastet af i hvert fald.

    Men som dyrlægen også sagde, at dette skal virke på hele billedet af hendes adfærd, også hendes urenlighed, for at det er værd at lade hende gå igennem det indgreb det trods alt er at fjerne alle tænder. Der er dog fjernet 6 stk. i alt, 3 i efteråret, og tre da hun var kun 2 år gammel.
    Hvis denne behandling ikke virker optimalt, så kan det også være en kombination af tandsmerter og psykiske problemer, og så er det dyrlægen mener at der ikke er grund til at ordne tænderne, hvis hun stadig vil være syg på det psykiske plan. Eller sagt på en anden måde, tænderne skal være hele problemet her, ellers er det bedst hun får fred.
    Vil lige sige, at det var en meget sød dyrlæge han gav sig rigtig god tid
    og var meget forstående og lyttende, hvilket selvfølgelig hjalp meget, for jeg var/er helt knust over det her. Så hvis det ender her snart betyder det meget for min sjælefred at det er i fuld enighed med dyrlægen om at det er det bedste for hende.


  • #22   12. jun 2008 Ida H skrev: **Men som dyrlægen også sagde, at dette skal virke på hele billedet af hendes adfærd, også hendes urenlighed, for at det er værd at lade hende gå igennem det indgreb det trods alt er at fjerne alle tænder. **
    **Eller sagt på en anden måde, tænderne skal være hele problemet her, ellers er det bedst hun får fred. **


    Jeg synes det lyder rigtig fornuftigt, og er slet ikke i tvivl om, at du og dyrlægen gør, hvad der er bedst.

    Det lyder også godt, at hun kan få medicinen i pulverform. (Det, jeg nævnte med piller hver dag, var i.forb. med at der var tale om lykkepiller).

    God bedring og held og lykke!


  • #23   12. jun 2008 Tinka: Tak !
    Aha, ok - jeg misforstod hvilke piller du talte om. Ja for lykkepiller kommer slet ikke på tale her. Det psykiske ringede jeg nemlig også til Etnologisk institut om i dag - de har gratis telefonrådgivning, og hun sagde at lykkepiller kun er kombinationsbehandling, og at de er alt for stærke til en så afkræftet kat som Kitten. Hun sagde at hun meget sjældent råder folk til at dyret får fred, men at hun i mit tilfælde ville råde til det.
    Selvfølgelig vidste hun jo ikke det med tænderne, da jeg ringede til hende et par timer før jeg tog dyrlægen. Men hun sagde at hvis der ingen fysisk årsag kunne findes, så var det bedst at hun ikke skal igennem mere. Hun sagde at man evt. kunne sætte et behandlingsprogram igang, men at det kunne tage flere år før det ville give resultater, hvis det overhovedet ville have nogen effekt. Det skulle også være meget omfattende og meget tidskrævende. Og det kan man jo ikke byde en kat der åbenlyst lider på den måde.

    Jeg tog Kitten med hjem til os selv fra dyrlægen i dag, så hun er ikke længere hos min ven, glemte jeg vist at sige. Hun elsker trods alt sit hjem mest, og jeg er jo den hun eneste hun virkelig er knyttet til, så jeg synes hun skal være ved mig nu, så kan jeg også bedre holde øje med hende. Men gud hvor er hun mærkelig, nu sidder hun igen foran vandskålen, også selv om hun har drukket, så kan hun finde på at sove foran vandskålen ude i køkkenet, hun gør de mærkeligste ting der ikke giver mening.
    Damen fra Etnologisk institut sagde at det godt kunen være at hun havde noget galt inde i sit hoved, et eller andet der har slået klik, så hun opfatter verden anderledes end normalt, og at hun derfor gør underlige ting. Hun kan finde på at være på vej ind i køleskabet når jeg åbner døren, ikke for at spise, for hun er jo ikke sulten, men bare som om hun tror at det er en almindelig døråbning. Ved godt at mange katte kan hav ederes særheder, men det er en markant adfærdsændring - sådan noget gorde hun aldrig før i tiden.




  • #24   13. jun 2008 ida H jeg er virkelig ked på dine vegne og jeg er ikke i tvilvl om du har gjort ALT hvad du kunne og jeg er sikker på du gør det der er bedst for hende selvom det gør ondt..
    jeg havde sidste år en rottweiler som ikke kunne være alene hjemme og vi var ved at lære hende det og hun lærte det men så kom hun ind i en periode hvor alt skulle ødelægges når hun var alene men en dag åbnede hun vores badeværelses vindue og sprang ud ´hun faldt 5 meter ned på en betontrappe brækkede ryggen og var lam i begge bagben det var mit livs sværeste valg at aflive hende men havde inter andet valg og jeg savner hende stadig på trods af jeg har 2 andre hunde da hun var noget helt specielt hun var så godt opdraget det eneste minus var alene hjemme problemet som så også tog livet fra hende og den dag hun faldt ud havde vi været til håndbold og havde været væk i 1½ time og hun havde legetøj jeg havde spredt godbidder oven på og neden under aktivitsbold osv hun havde også taget alle godbidder + hun havde ødelagt alt hvad jeg havde af blomser i mit vindue i køkkenet så det var næsten lige sket da vi kom hjem det var så frygteligt og havde utrolig meget skyldfølelse og jeg græd meget meget længe og kan jeg stadig gøre når jeg ser fotos. skal lige siges at tikita nåede kun at blive 8 mdr smiley


  • #25   13. jun 2008 aria J. Pyha , sikken en frygtelig historie med din hund. Ja jeg har også den der dårlige samvittighed, for jeg bliver jo så vred indvendig og bander og svovler når der for tusinde gang er tynd kattelort smattet ud over hele vores hjem, hun løber i fuld fart mens hun skider - det er såå ulækkert.
    Nu tænker jeg så bare, at tænk hvis Kitten har haft ondt i tænderne i alle disse år, det er næsten ikke til at bære at tænke på hvis hele dette kun skyldes smerter. Katte kan jo få meget alvorlige adfærdsprobemer kun pga. smerter. Hvis det viser sig at være sådan, så er jeg rystet over at ingen dyrlæger har fundet ud af det før nu. Nu tænker jeg at hendes pillen hår af maven som stod på for nogle år tilbage måske også skyldtes smerterne i tænderne.
    Tænk hvis jeg var gået til min gamle dyrlæge, som trak de 3 tænder ud i efteråret, han havde aflivet hende på stedet.
    Jeg fandt regningerne frem fra ham, og kan se at han har lavet mundhule-undersøgelse på hende i forbindelse med tandudtrækning. Men længe efter virkede hun irritabel i munden, og jeg tænkte at det nok bare var længe om at hele - sagt med andre ord; jeg stolede på at han havde fået alt dårligt i munden væk.
    Dyrlægen i går sagde at dette kunne umuligt være kommet siden efteråret, det var det for slemt til, ergo må det have været der da den anden dyrlæge undersøgte hende og overså hvor alvorligt det var.




  • #26   14. jun 2008 jamen hva så nu trækker de flere tænder ud nu så eller?

  • #27   14. jun 2008 Uha, lige nu ved jeg faktisk ikke helt hvad der skal ske.
    Dyrlægen siger til mig at alle tænder skal ud, hvis den behandlig hun får nu virker - og som sagt den skal virke på alle hendes adfærdsproblemer, også urenligheden. Der er nemlig en mulighed for at det ikke bare er tænderne der generer hende, men at der er noget i hovedet som er galt, eller det kan være en kombination. Denne behandling hun får nu skulle gøre at hun ikke længere kan mærke sit tandproblem ved brug af smertestillende og betændelseshæmende midler.
    Hvis ikke hendes adfærd ændres markant, så er der ikke noget at gøre.

    Jeg er meget bekymret - der er gået to dage, hun spiser gerne AD dåsefoder til meget syge afkræftede dyr, og jeg får nemt Penicillinen i pulverform i hende på den måde. Hun er også taget lidt på, men hun virker meget sløj. Hun har også skidt på gulvet i dag. Det tegner bare ikke særlig godt indtil videre. Øv, det er noget værre noget, og det gør ondt at se hende så ked af det - for hun virker virkelig ked af det, det kan jeg mærke.
    Hun skal have pillerne i 16 dage, jeg vil i hvert fald give hende den tid til at komme i bedring, med mindre hun får det værre selvfølgelig.
    Jeg vil så gerne have hun kan få nogle gode år, men hvis ikke dette fungerer så må jeg desværre opgive.



  • #28   14. jun 2008 ...det gør det heller ikke lettere at hun kigger på mig og miaver som om hun prøver på at fortælle mig hvad der er galt - bare man dog kunne forstå kattesprog, det er så frustrerende, og jeg får så dårlig samvittighed, som om hun beder mig om hjælp, men ikke kan forstå at jeg ikke hjælper hende.

  • #29   14. jun 2008 ja der er desværre ingen anden udvej hvis der er blir bedring det gør ondt og det gør ski.. ondt sådan noget men den kat har jo ikke haft et værdigt liv indtil videre og hun er godt op i årene men jeg krydser virkelig alt hvad jeg kan krydse for dig håber der er bedring men omvendt kan man jo spørge er det det værd?? nu har hun lidt så længe skal hun ikke have fred og komme et bedre sted hen ?? men selvfølgelig håber jeg der er bedring på vej men okey der er lidt tid til forbedring endnu

  • #30   14. jun 2008 Ja, det er da frygteligt at have tandpine, det værste der findes. Men som dyrlægen sagde, nogle katte kan have frygteligt tandkød og ikke virke påvirkede af det, omvendt med andre. Derfor kan vi stadig ikke vide om det er tænderne der er hovedproblemet. Da hun pillede al pelsen af maven for nogle år siden, har det jo nok ikke været relateret til tænderne, men til hendes nerver, og det er jo det vi skal prøve at finde ud af nu. Det vil jo være nytteløst at trække alle tænder ud, hvis der ingen bedring sker, for det er jo et stort indgreb, så chancerne for at det afhjælper hendes problemer skal være til stede før dyrlægen vurderer at det vil kunne nytte noget.

  • #31   15. jun 2008 Kitten har skidt tyndt på gulvene tidligt i morges mens hun løb rundt over hele huset, så intet er forandret til det bedre endnu. Jeg håber stadig på en bedring inden torsdag hvor jeg efter aftale med dyrlægen skal ringe til ham, og så må vi tage det derfra. Puha og øv hvor er jeg depri !

  • #32   22. jun 2008 Stadig ingen bedring med Kitten hvilket betyder at det ikke er problem med tænderne der er problemet mht. hendes adfærd.
    Det er meget slemt - godt nok er hun taget lidt på, men hun lægger kæmpe bæer lige ved madtruget på bordet, hun skider på tæpper på gulvet, ja overalt. Jeg giver hende pro-kolin (dag 7) og nu ris og tørfoder i hendes AD dåsefoder, da hun nægtede at indtage ID mavediæt i dåseform, og penicillinen skal jo ned.

    Jeg talte med dyrlægen torsdag, og han sagde vi lige så godt kan prøve med Clomicalm, en slags lykkepiller til hund/kat hvis hendes mave da blev bedre.
    Det er den jo ikke blevet, og glemte at spørge ham hvorfor afføringen skule være fastere først. Tænker nemlig at det kan være hendes stress der gør at hun har racermave meget af tiden, og så det at hun kun vil spise dåsefoder.
    Så nu ringer jeg mandag til dyrlægen igen og hører om vi kan starte straks med Clomicalm, for der er jo intet at tabe hvor Kitten er nu, alternativet et definitivt, så kan man jo forsøge, og det er så det sidste forsøg, Hvis de piller ikke virker så er der vist bare ikke flere muligheder.


  • #33   22. jun 2008 ida H for mig lyder det altså som om du holder liv i katten for din egen skyld katten er altså ikke tjent med alt det den har gennemgået se og få den aflivet så har den fred det er det bedste du kan gøre i 5 år har katten lidt er det ikke nok nu??

    håber der snarest sker bedring

    poteknus herfra


  • #34   22. jun 2008 Maria J: Ville du ikke selv gøre det dyrlægen rådede dig til?
    Det har da INTET at gøre med at jeg holder liv i katten for min egen skyld, ved ikke hvordan du har fået det indtryk overhovedet. Hvis du læser forløbet siden jeg tog hende til dyrlægen, så vil du nok kunne se at det på ingen måde er tilfældet. Det er muligt at Kitten fejler noget som kan helbredes og før det er afklaret, så kunne jeg da ikke drømme om at få hende aflivet. Ved godt at vi lever i en brug og-smid-væk-kutur hvor mange mennesker bare skal af med 'problemet' om det så er et levende væsen, men sådan har jeg det ikke.
    Jeg kan ikke forstå at du mener min kat skulle lide på nuværende tidspunkt, hun er jo smertestillet, så hun har jo ikke ondt. Desuden har hun da ikke lidt konstant i fem år.
    Jeg tror altså det er fordi du ikke har læst forløbet ordentligt igennem at du skriver som du gør.


  • #35   22. jun 2008 ida H for mig lyder det somom hun har lidt i 5 år men hvis det ikke er tilfældet som du fortæller trækker jeg selvf. min tråd tilbage sorry og som jeg har givet udtryk flere gange ved jeg du gør hvad du kan for hende og det er der mange der ikke gør så hatten af for det
    der burde være flere som gør så meget for sine dyr
    hvordan går det så med stressen?


  • #36   22. jun 2008 Ok, tak det er helt i orden. smiley Ja det er rigtigt at det startede for 5 år siden, men som jeg skrev i mit indledende indlæg, så blev det bedre i en periode. Det med at definere hvor meget en kat lider når den har stress kan være meget svært, men det er klart at når katten ikke vil spise og skider over det hele, så er der i hvert fald noget helt galt, og lige det har kun stået på on and off siden oktober 07. Det kan dog være at der er noget galt i hendes hovedet der gør at hun oplever verden anderledes end den er, har jeg fået at vide fra en kattepsykolog, og netop derfor vil jeg gerne som dyrlægen foreslår forsøge med de såkaldte lykkepiller til dyr.
    Det er et forsøg værd i hvert fald.
    Jeg synes ikke hun har virket meget stresset siden hun kom hjem, men de andre dyr lader hende faktisk også være for tiden, dog er intet forbedret mht. hendes adfærd.


  • #37   22. jun 2008 det var rigtig dejligt at høre det går meget bedre smiley

  • #38   23. jun 2008 Jeg er så ked af at høre, at der ikke er sket bedring med hendes adfærd. Det tegner ikke godt smiley Selvfølgelig må alt prøves først, og jeg er ikke i tvivl om, at du vil lade hende få fred, hvis intet hjælper. Jeg føler virkelig med dig! Det må være dybt fortvivlende, at ens kat har det så skidt og ikke vide, hvad der er galt eller om der kan gøres noget.
    Nu håber jeg, at pillerne glider ned uden tvang, for dagligt "overgreb" (altså pillegivning) er nok ikke lige sagen for denne mis.


  • #39   23. jun 2008 Jeg tror heldigvis ikke pillerne bliver svære at få i hende, da hun er helt vild med AD skånekost på dåse, så det er bare at knuse pillerne i maden.
    Jeg har lige talt med dyrlægen og jeg kan hente en recept i dag, så Kitten kan komme i gang med clomicalm med det samme. Pyha, jeg har det ikke godt lige nu, er jo klar over at de her piller skal virke, ellers er der ikke mere at gøre.


  • #40   4. jul 2008 Så fik Kitten fred onsdag eftermiddag. Jeg kunne ikke længere få lykkepillerne i hende, og hun fik det værre. Det var en meget sød og virkelig forstående dyrlæge, som sagde at den type katte havde han set mange af og at de typisk var meget sensible og sarte katte, som genetisk ikke var kodet til at blive særlig gamle. Han kunne se tydeligt på hende at der intet andet var at gøre for hende nu. Det gik meget fredeligt til, og hun mærkede intet, sov bare stille ind. De var så søde at opbevare hende for mig, så jeg kune hente hende i går morges hvor vi kørte på landet hos min far og begravede hende og satte en flot gravsten på og smukke blomster.
    Vi savner hende selvfølgelig meget, og det er så underligt at mangle en i familien. Hun var en meget smuk og god kat, og jeg vil aldrig glemme min dejlige lille kittenkat.


  • #41   4. jul 2008 Årh, så fik hun fred. Det gør mig ondt, at miraklet udeblev. Men hu har hun det godt i Kattehimlen. Og du har gjort alt, hvad du kunne for hende.

    Det er altid trist at tage afsked med en kat, men dejligt at det gik så fint og stille. Og så fin begravelse hun har fået...

    Medfølende tanker herfra.


  • #42   6. jul 2008 Tak Tinka D. Ja jeg ved hun har det godt hvor hun er nu, men hold da op hvor er det hårdt. Der er et tomrum på alle de steder hun plejede at opholde sig her i hjemmet, det er så underligt at alle hendes yndlingssteder bare er tomme nu og tanken om at hun aldrig kommer tilbage. Pyha, men jeg ved at det selvfølgelig bliver bedre med tiden, så jeg tager bare en dag ad gangen lige nu.

  • #43   7. jul 2008 Tak Missemor, det trøster. smiley

Kommentér på:
Min kat er dødsens syg af stress

x