{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
228 visninger | Oprettet:

Stadig i sorg, men nemmere hver dag {{forumTopicSubject}}

Hej igen. Skriver dette for at få det ud og for at andre måske kan finde trøst.
Jeg skrev tidligere, at min elskede lille Alma blev sendt til kattehimlen pga. en bil, der kørte hende ned. Det er i dag 4 dage siden. Vi går på arbejde, kommer hjem og ser en masse film og græder lidt og så gentager det sig. Men i går græd jeg mindre. Synes godt nok, at det er hårdt. Føler, at jeg går i en skygge af mig selv. Hjemmet føles tomt. Jeg føler, at jeg hører og ser hende alle vegne. Men kan mærke, at mig og min mand er meget tæt forbundet i den her sorg. Føler at det virker så ude af proportioner den her sorg, da det jo ik var et menneske. Men har brug for at være i den og kunne dele det og fortælle min historie. Trøster mig ved at sige, at "katte er livets gaver på lånt tid, som giver uendelig kærlighed". For ved godt, at et dyr lever kortere tid en mennesker. Og trøster mig ved, at hun var en gammel kat og har haft det fantastisk og ikke følte nogen form for smerte.
Hun ligger under vores vinplante på vores terasse foran hjemmet. Så til foråret er hun med til at give den næring og liv, og hun vil forevigt pynte vores hjem og give liv til noget nyt kan gro.
Åh lille hjerte, det er så knust. Men det kommer i bølger og nogle tidspunkter er bølgerne mindre urolige, og andre gange er det en storm. Op og ned. Og et skridt af gangen.


Kommentarer på:  Stadig i sorg, men nemmere hver dag
  • #1   20. jan Jeg har fornylig set en artikel der belyser hvor vigtigt det er at acceptere at andre er i sorg over et kæledyr.

    Har I overvejet at få en ny?
    Det er ikke den samme nej, men en der kan berige jer med kærlighed i forhåbentlig mange år.

    Sorg er en proces man skal igennem og som præsten sagde til mig da min mor var død:
    "Sorg er en forlængelse af kærlighed" smiley


  • #2   20. jan Jeg er enig med Vildkatten her. En ny kat kan ofte gøre, at man ikke tænker heeelt så meget over den gamle. Man sørger selvfølgelig stadigvæk, men det er forfærdeligt at huset bliver helt stille, når man er vant til lyden af kattepoter smiley

  • #3   20. jan Desværre er det jo den risiko man vælger når man har udekatte - men det bliver nemmere. smiley Overvej en ny kat og overvej evt en løbegård så det ikke sker igen.

  • #4   21. jan Den tur med afdøde katte har vi alle jo prøvet før eller siden.
    Og man græder som pisket, føler tomhed, men sorgen går på et tidspunkt over.
    Så har man altid de gode minder tilbage fra den afdøde kat(te) smiley


  • #5   21. jan Og uanset hvor godt man passer på dem, så er det helt sikkert at vi en dag skal sige farvel.

  • #6   23. jan Dejligt startindlæg smiley forstå mig ret! Altså den kærlighed til Alma, som fremgår af indlægget, og så fine tanker om at have mistet en kat.
    Og dejligt at du og din mand kan være sammen om sorgen. Og, når det endelig skulle være, virkelig godt, at I fandt Alma. Uvished havde været så uendelig meget værre.

    Lige en kommentar til dette "Føler at det virker så ude af proportioner den her sorg, da det jo ik var et menneske".

    Tja, måske er det det, ude af proportioner, i hvert fald forhold til hvad "flertallets holdning". Jeg tilhører IKKE flertallet!

    Baseret på mine egne personlige sorgoplevelser over mistede katte, er det mig en gåde, at mange ikke forstår, at man kan sørge dybt over at have mistet et dyr.

    Jeg mistede begge mine katte og min mor inden for en 8 måneders periode i 2020. Og i dette lorteår blev mine øjne nær tudet ud af hovedet, og det var ikke pga. min mor.
    For MIG er der vitterligt slet, slet ingen sammenligning mellem at miste et menneskefamiliemedlem, som jeg måske ikke har set i årevis, (og i øvrigt ikke føler mig tæt knyttet til), og en højt og inderligt elsket kat, som jeg har levet tæt sammen med hver eneste dag i mange mange år.
    At miste sin elskede kat er den sørgeligste og mest ensomme proces i verden at gå igennem, når man har været enlig kattemor.


    PS: Jeg har stadig ikke fået en ny kat.


  • #7   27. jan Vi måtte aflive vores 15 år gamle hunkat for 10 år siden og jeg har stadig svært ved at tænke på det.
    Jeg savner hende og føler det var mig der var " bødlen " der tog livet af hende fordi hun var nyresyg og havde fået det generelt dårligt.
    Det var det værste jeg har oplevet!
    Sorgen var på samme niveau som da jeg mistede mine elskede bedsteforældre, bortset fra at jeg jo ikke følte skyld over at det var mig der havde taget livet af dem.
    Jeg synes selv min sorg var fuldstændig vanvittig og kunne slet ikke forstå jeg reagerede så voldsomt.
    Men vi elskede hende virkelig!
    Jeg svor at jeg ALDRIG ville have dyr igen, alene af den grund at jeg en dag skal tage afsked med det igen.
    Men I sommers, næsten 10 år senere, fik vi en ny kat.
    Selvom det er så længe siden den gamle kat gik bort, er det som om vores nye kat har hjulpet lidt og jeg kan genkende lidt af vores gamle kats lunefulde humør i ham.
    Nu er jeg " forberedt " på min reaktion den dag vi skal tage afsked med ham, men jeg tror ikke det bliver nemmere.
    Jeg har ingen gode råd til hvordan I kommer videre andet end at acceptere at det er sygt hårdt og give jer selv lov til at sørge!


  • #8   30. jan Tusind tak for jeres inputs. der er gået 2 uger i dag. Sorgen er blevet mere til et stort savn. Nogle gange ser jeg hende for mig, liggende ude på vejen.
    Det skal lige siges, at vi ikke havde mulighed for løbegård eller at hegne terassen ind, da vi bor lidt kringlet med terasse og vi adopterede hende som 8 årig, hvor hun altid havde været udekat, derfor ville det være synd, hvis hun ikke måtte komme ud. Og vi bor på en meget meget stille vej, så det kan jo ske som udekat, og naturen er bare barsk.

    Savner hende i dag og føler det aldrig bliver bedre. Men det er allerede lidt bedre. Hun var 10 år og havde et dejligt liv med alle de snacks, legetøj osv. hun kunne drømme om. Det priser jeg mig lykkelig over. Men lige nu savner jeg hende meget smiley


  • #9   31. jan Lige et tip som jeg selv har brugt:

    Find et godt billede af hende, læg det på dit natbord og sig godnat til hende hver aften smiley
    Det hjalp mig over sorgen, da jeg mistede en af de største personligheder efter 10 år i 2010 smiley


  • #10   31. jan Et andet tip, så husk endelig at filme de gode stunder med kattene. Det gør jeg iøvrigt selv med min smartphone.
    Så har du alle de gode stunder med kattene til evig minde. smiley


  • #11   1. feb Tak smiley Har heldigvis tusindvis af billeder og videoer. Kan ikke holde til at se på dem endnu, men de er gode at have til senere smiley

Kommentér på:
Stadig i sorg, men nemmere hver dag

Annonce