Kat og barn??? {{forumTopicSubject}}
Jeg har haft Mille fra hun var killing, hvilket evterhånden nærmer sig 5år siden.. Hun har altid været meget sky/angst og tåler ikk rigtig andre end mig og min mand..
For et år siden fik vi så barn - inden beslutningen, havde jeg mange søvnløse nætter om hvordan Mille nu ville tackle sådan en lille str, nu hun er så følsom..
Indtil videre har hun faktisk taget det forbavsende flot - holder sig på rigtig god afstand og i værste fald løber sin vej hvis han racer imod hende i gåstolen!
Nu er knægten så småt begyndt at vise interesse for at gå (uden gåstol), dog med os til at støtte.. Mille har faktisk aldrig ladet sig gå på af at han var i gåstol, men hun føler sig uden tvivl truet, nu han begynder at kunne gå uden.. På et tidspunkt, mens drengen og jeg går lidt rund, kommer Mille ind i hans "bane" og straks vil han efter hende.. Han få lov at gå lidt efter hende med over 1m´s afstand, jeg stopper ham og Mille vender om og begynder at hvæse voldsomt af ham!
For første gang i mine snart 5år med Mille, er jeg blevet nervøs for om hun kunne finde på at gøre mit barn noget.. Har altid tænkt at hun bare ville løbe sin vej - men denne gang tog hun "kampen op"..
Hvad har I gjort med jeres barn/børn og kat/katte? Den dag knægten kan eftersætte hende selv, hvis jeg er væk 2min, er jeg bange for det kan gå galt! Jeg ønsker for intet i verden at han bliver bange for hende og hun må heller ikk blive (mere) utryg ved ham!!!
Undskyld den underlige formulering - er godt brugt i dag og kan ikk helt samle tankerne, men kunne bare godt bruge jeres tanker og erfaringer.. Skal lige siges at jeg ikk ønsker "at de selv må finde ud af det" - knægten risikerer at blive møg bange for Mille og Mille´s nerver risikerer at knække helt hvis jeg bare lader dem finde ud af det selv (frygter jeg i hvert fald)..
Mvh Sanne
aug 2008
Følger: 1 Katte: 2 Emner: 12 Svar: 20
Nu er Mille desværre utrolig nervøst anlagt - mavesår, jagter hale.. Matthis, vores dreng, har aldrig fået lov at røre hende (Mille går/løber selv sin vej), så jeg forventer ikke at han nogensinde får et "forhold" til hende, desværre!
Men jeg går 100% ind for det du skriver: "vi har taget det som en selvfølge at lære ham fra helt lille at tage vare og hensyn til Dyr.."
Sanne
dec 2006
Følger: 21 Følgere: 15 Katte: 4 Emner: 29 Svar: 488
Vores hankat, Cody, han er mere påpasselig med, hvor tæt på han er. Han har en enkelt gang væst af vores dreng, og så løb han væk.
Det første Cody gjorde, da vi kom hjem fra Skejby med lille Emil, var at prøve at "løfte" Emil i hovedet. Jeg blev vildt forskrækket. Men der skete ikke noget. Cody havde kun fat ganske blidt. Han vidste godt at Emil var en unge, som skulle passes på. ....Jeg ved ikke, hvor Cody syntes Emil skulle løftes hen?! ;o)
Jeg glæder mig til at Emil forstår "ae ae" fuldt ud. Vi prøver at styrre hans hånd i "Ae-bevægelser", når vi sidder sammen med én af kattene, for at an skal lære det. Men det kræver vidst en vis portion tålmodighed og så skal det nok komme, på et tidspunkt ;o)
Jeg ved ikke, hvad du har lært din dreng indtil videre, men en god start ville være "Ae-øvelser", når i på et tidspunkt sidder sammen. Det kan øves både på jer (forældrene og andre familiemedlemmer) bamser og dyr. Og prøv så vidt muligt at lade Mille komme til ham.
Jeg håber ikke at det blev alt for kringlet ;o)
Held og lykke med det ;o) ...Vi er, hjemme hos os, forberedte på, at når Emil kommer op og gå, SÅ kommer kattene nok til at gå en lang bue udenom ham. Og han skal nok lige læres, at man skal være "sød" igen ;o)
dec 2006
Følger: 21 Følgere: 15 Katte: 4 Emner: 29 Svar: 488
aug 2008
Følger: 1 Katte: 2 Emner: 12 Svar: 20
Nej, han har desværre ikk fået lov at røre Mille endnu, men vi har gudskelov nogle flinke genboer som har dyr vi gerne må "låne" til øvelserne når vi er på besøg og så har vi to heste i stalden som der også jævnligt bliver trænet på!
Matthis er også bare SÅ glad for Mille - han liver fuldstændig op bare det han hører hende!!! Han rækker også ud efter hende, så snart hun er tættere på end 1m, men så skuler hun, lægger evt ørerne ned, hvis hun ikk bare er gået med det samme igen..
Mvh Sanne
dec 2006
Følger: 21 Følgere: 15 Katte: 4 Emner: 29 Svar: 488
Okay, så han ER vandt til dyr ;o) Det er godt.
Der kan, desværre godt gå lang tid, før de bliver venner. Matthis (er vild med det navn) skal nok først lige være 2-3 år og have styr på sproget, så han kan slappe mere af og være "rolig" i nærheden af Mille. De hviler mere i sig selv, når de får lært at snakke. Og så vil Mille sikkert kunne mærke forskel. Hun vil nok også, pga. hendes nervøsitet, skulle bruge ekstra lang tid på at "acceptere" ham.
... Men jeg ved det ikke. Emil er mit første barn. Jeg bruger bare min erfaring med børn, som pædagogmedhjælper i en integreret institution (0-6 år). De plejer at have en "voldsom og frustreret" periode fra 1-2 år, fordi de endnu ikke mestrer sprog. Så nogle børn vælger, at slå og bide af bare frustration over ikke at kunne udtrykke sig.... Men det har nok <i>SLET</i> ikke noget med denne situation at gøre ;o) Nu vrøvler jeg vidst bare....
dec 2006
Følger: 21 Følgere: 15 Katte: 4 Emner: 29 Svar: 488
"helt ærlig jeg finder det i orden at hun forsvarer sig og så må han tage de slag han får så længe det ikke er øjnene det går ud over." Jeg er enig, selvom jeg ikke er så glad for, at en kat skal gå til angreb på et lille barn.
Men hvor er det "sjovt" at man har det sådan mht katte! Havde det været en hund, ville det slet ikke være acceptabelt, hvis den "gav igen" og skulle aflives på stedet.... Bare en lille ting jeg lige kom til at tænke på ;o)
Hvis Min dreng er hård ved mine katte, så ville jeg også synes at det var helt på sin plads, hvis de hvæste eller gav ham en blid pote (de har aldrig brugt kløerne over for os).
Kat og barn???