Starter snart i et andet firma {{forumTopicSubject}}

Som overskriften siger så starter jeg om 14 dage i et nyt firma, og selvom det har været under nogle underlige omstændigheder, så glæder jeg mig til det.

Historien er følgende (og undskylder på forhånd det er mega langt):

Det startede i tirsdags i sidste uge, hvor jeg blev ringet op af min chef. Han spurgte om, hvordan jeg så på at få en deltidsstilling i stedet for min nuværende fuldtidsstilling. Jeg takkede nej for jeg syntes ikke jeg ville på deltid (selvom jeg kan få suppleret op i fagforeningen). Så spurgte han om jeg så fandt et andet job, for han kunne ikke tilbyde mig mere end en deltidsstilling. Der er skåret et par ture af på ruterne, så vi var klar over at en af os skulle på deltid.
Da jeg har været fastansat i firmaet i 4½ år og den anden chauffør kun har været fastansat et halvt års tid, mente jeg ikke det var mig der skulle ned i tid. Dette meddelte jeg selvfølgelig chefen, og spurgte samtidig, hvorfor han ville tilbyde den anden chauffør fuldtid og mig deltid. Han svarede, at jeg jo for 1½ år siden havde problemer med min ryg - og at der var nogle andre småting der gjorde, at den anden chauffør skulle have fuldtid. Jeg sagde jeg ville tænke over det og lagde på.
Det er ikke første gang chefen laver det stunt med at prøve at ændre ansættelsen, og hver gang han har gjort det har jeg troligt henvendt mig på fagforeningen. Det er sikkert disse "småting" han hentydede til.

Jeg ringede straks til min fagforening for at høre, hvad jeg kunne gøre, for jeg mente IKKE han kunne tillade sig at gøre dette. Fagforeningsmanden mente ikke han kunne, da jeg jo havde mere anciennitet end den anden chauffør, og mente jeg skulle holde på min ret. Desuden tog jeg kontakt med min driftsleder for at høre ham ad. Han sidder jo mellem mig og chefen, og han havde jo intet at udsætte på hverken mig eller den anden chauffør, så (forståeligt nok) ville han holde sig rimelig neutral, da han jo nærmest sad som en lus mellem 2 negle.
Udover fagforeningen og min driftsleder, havde jeg også fat i den øverste chef, for da der sidste år blev varslet nedgang til 4 chauffører, fik vi af vide det gik efter anciennitet.

Onsdag (i sidste uge) havde jeg igen fat i fagforeningen, min driftsleder og min chef, for jeg ville bare ikke give efter og gå på deltid. Chefen syntes nu jeg skulle tage imod det for han havde jo ikke noget imod mig (hans egne ord).
I fagforeningen fik jeg af vide, at hvis jeg takkede nej til deltidsstillingen ville jeg ikke få karantæne. Ringede så først til Jobcentret, og derefter til et par andre busselskaber. Det første selskab havde desværre ikke brug for nye chauffør, men det andet selskab kunne muligvis godt bruge en chauffør, men han ville lige ringe tilbage hvis det var nødvendigt.

Torsdag (i sidste uge) ringede jeg til chefen og meddelte, at jeg takkede nej til deltidsstillingen, hvilket chokerede ham.

Fredag (i sidste uge) ringede chefen for at høre om jeg havde tid til at komme ned efter papirer ang. fyringen. Jeg sagde selvfølgelig ja og kørte ned til ham. Jeg havde regnet ud, at jeg med min anciennitet skulle have 3 ugers opsigelse, men han havde givet mig 8 uger (1. jeg har kørt i mere end 6 år men kun 4½ i dette firma hvilket kun berettiger til 3 ugers opsigelse fra arbejdsgiveren, og 2. han er gået på 3 ugers ferie fra i dag)
Senere fredag eftermiddag blev jeg ringet op af det andet selskab, om jeg kunne komme en tur til samtale onsdag... og DET kunne jeg da godt.

I onsdags var jeg så til samtale, og inden jeg gik var ansættelsesaftalen nærmest lavet.

Her i formiddags var jeg så nede og aflevere MIN opsigelse (til orientering har arbejdsgiveren kun krav på 2 ugers opsigelse fra min side), hvilket chefen tog meget pænt... han så først sur og vrissen ud da jeg gik udenfor for at ryge.

Alt dette her har virkelig tæret på min energi, og de sidste 8 dage har været så følelsesladet - med både op- og nedture - at det har været lige før jeg endte ud i raseri- og tudeanfald.
Selvom jeg ikke fik fuldtidsstillingen, føler jeg ikke jeg har "tabt", for jeg går fra firmaet med oprejst pande, da jeg ikke lod mig diktere af chefen (igen igen). Desuden ved jeg, at de nye kollegaer er søde og venlige. Kender en del af dem i forvejen så det er jo et plus.

Men nu glæder jeg mig til at starte på det nye arbejde, og få en chef der ikke tror han er GUD.

..og så undskylder jeg - igen - det lange indlæg